10 tegn på krise hos børn og 10 gode råd
Vigtige strategier til at hjælpe dit barn fra krise til udvikling
- Hvad er de typiske tegn på krise hos børn?
- Og hvordan kan du som forælder hjælpe dit barn til at komme styrket gennem krisen?
Læs artiklen og få praktisk inspiration.
Læs også artikler med 10 tegn på krise hos teenagere og unge og 10 gode råd.
10 typiske tegn på krise hos børn
1.Stærke følelsesudsving
Børn i krise kan opleve hurtige og intense skift i humøret. Det ene øjeblik er de glade og legende, det næste kan de være vrede eller grædende. Det er som om, deres følelser kører op og ned på en rutsjebane, de ikke selv kan styre. Barnet kan eksempelvis udtrykke: “Jeg hader mig selv, jeg er et dårligt barn, jeg vil dø, jeg lever i den forkerte familie, I skulle aldrig have fået mig, I kan meget bedre lide lillesøster”.
2.Tilbagefald til adfærd fra et tidligere alderstrin
Børn i krise kan begynde at udvise adfærd, der passer til en yngre alder, som f.eks. at sutte på tommelfinger, tale barnligt, give lyde fra sig eller have svært ved at klare opgaver, de tidligere kunne mestre.
3.Modvilje mod nye oplevelser og forandringer
Børn i krise kan trække sig fra aktiviteter, de normalt glæder sig til, og virke modvillige over for at prøve noget nyt, eller hvis aftaler eller planer ændrer sig. Det er som om, de gemmer sig i deres “sneglehus” og beskytter sig mod det ukendte.
4.Overdreven trang til kontrol
Nogle børn reagerer på krise ved at forsøge at kontrollere alt omkring sig. De kan blive meget optagede af at gøre alting perfekt, som om de bygger et korthus, der ikke må falde sammen. Trangen til kontrol er et forsøg på at skabe stabilitet i en usikker tid.
5.Fantasi og leg får en mørkere tone
Børn udtrykker ofte deres følelser gennem leg og fantasi. Hvis legen bliver mere konfliktfyldt, eller historierne, de fortæller, bliver præget af frygt, tab eller skuffelse, kan det være et tegn på, at de bearbejder en indre krise.
6.Problemer med søvn og appetit
Mange børn reagerer på krise og følelsesmæssig uro ved at have svært ved at falde i søvn eller vågne op flere gange om natten. Nogle børn vågner op med “night terror”. Nogle spiser mindre end normalt, mens andre spiser mere som en måde at dulme følelser på.
7.Nedsat koncentration og motivation
Et barn i krise kan have svært ved at fokusere i skolen eller under leg. Opgaver, der før blev klaret let, kan føles uoverskuelige, og barnet kan miste lysten til aktiviteter, det tidligere var glad for.
8.Fysiske smerter uden fysisk årsag
Børn kan udtrykke deres følelsesmæssige smerte gennem kroppen. Hyppige mavepine, hovedpine eller diffuse smerter, der ikke kan forklares medicinsk, kan være tegn på, at børn føler sig i krise og oplever stress eller uro.
9.Meget indadvendt eller meget udadreagerende adfærd
Børn i krise kan både blive mere indadvendte eller mere udadreagerende. Måske trækker de sig fra sociale aktiviteter og lukker sig inde, eller omvendt reagerer voldsomt på små konflikter og overskrider andres grænser.
10.Større behov for tryghed og opmærksomhed
Et barn i krise kan blive mere klæbende og afhængigt af forældre eller andre voksne. Måske søger barnet konstant bekræftelse, bliver ængsteligt, når det er væk fra dig, eller har svært ved at klare små udfordringer alene.
Genkender du mange tegn på krise hos dit barn?
De 10 tegn kan variere fra barn til barn og afhænger ofte af barnets alder og situation. Hvis flere af de 10 tegn er til stede, kan det være en god idé at afprøve de 10 gode råd, søge mere viden og undersøge, om dit barn har brug for mere støtte eller hjælp.
Hjælp dit barn til at komme styrket gennem krisen
10 gode råd til forældre
1.Skab et trygt rum
Børn har brug for at føle sig trygge, især i krisetider. Giv dem et sted – både fysisk og følelsesmæssigt – hvor de kan være sig selv uden at skulle præstere eller forklare.
- Lyt uden at dømme eller afbryde.
- Giv dit barn tid til at åbne op, og respekter, hvis dit barn har brug for stilhed før ordene kommer.
- Vis gennem dit nærvær, at du er der for dit barn, uanset hvad det føler.
2.Hjælp dit barn til at sætte ord på følelser
Børn kan ofte have svært ved at forstå og udtrykke deres følelser. Hjælp dit barn med at finde ord for, hvad det oplever:
- Brug enkle sætninger som: “Jeg kan se, du er ked af det. Vil du fortælle mig, hvad der skete?”
- Giv dit barn ord og billeder, f.eks.: “Er det som en tung sten i maven eller som et mørkt skyvejr?”
- Bekræft dit barns følelser: “Det er okay at føle sig vred eller trist. Følelser er signalflag”
- Mind dit barn om, at du er der: “Du skal ikke klare det hele alene. Jeg er her for at hjælpe dig.”
3.Bevar hverdagens rutiner – og prioriter de små stjernestunder
Når verden føles kaotisk for dit barn, er de faste og velkendte rutiner en kilde til stabilitet.
- Sørg for regelmæssige måltider, sengetider og små ritualer som en godnathistorie eller en hyggestund.
- Inddrag dit barn i små praktiske opgaver, der giver en følelse af kontrol og at kunne finde ud af noget, f.eks. at dække bord eller vælge tøj.
- Rutinerne minder dit barn om, at der stadig er noget, det kan regne med, selv når alt andet føles meget usikkert.
Vigtig pointe: Skab små stjernestunder – øjeblikke, der bringer glæde og tryghed midt i krisen.
- Sæt tid af til aktiviteter, som dit barn elsker, f.eks. at bage, lege eller høre en historie sammen.
- Lav noget spontant og sjovt: dans i stuen, leg med sæbebobler eller kig på stjerner.
- I de små stjernestunder får dit barn en pause fra bekymringerne – og jeres forhold bliver stærkere.
4.Giv plads til leg og kreativitet
Børn bearbejder ofte svære følelser gennem leg, tegning eller historier – der kan føles som en tryg og ufarlig ventil for svære følelser.
- Skab tid og rum til fri leg, hvor dit barn kan udtrykke sig uden regler eller forventninger.
- Hvis dit barns leg eller tegninger virker tunge eller mørke, så vær nysgerrig uden at være dømmende: “Fortæl mig om din tegning. Hvem er det dér, og hvad laver de?”
- Brug legen som en mulighed for at nærme dig dit barns indre verden på en tryg og uformel måde.
- Lav en ‘tegnedagbog’ eller ‘tegneleg’ hver aften. I skiftes til at tegne på en fælles tegning: Du begynder med at tegne, og lader dit barn fortsætte indtil I skiftes igen. Det skaber forbindelse imellem jer og bidrager til at åbne for en dialog, som gør det muligt for dit barn at udtrykke sig og bearbejde svære oplevelser. Og samtidig opleve samhørighed med dig.
5.Udstrål ro og balance – og vær en rollemodel
Børn spejler de voksne omkring sig. Hvis du er rolig og tydelig i din kommunikation, hjælper du dit barn med at finde ro.
- Tal langsomt, blidt og brug enkle ord , selv når du føler dig presset.
- Giv tydelige beskeder, der viser, at du har styr på situationen: “Vi tager én ting ad gangen, og det skal nok gå.”
- Del en lille smule af dine egne følelser på en afbalanceret måde: “Jeg kan også godt blive ked af det, men vi er her sammen, og det hjælper.”
6. Husk selv at tage pauser – og lad dine egne batterier op
At hjælpe et barn i krise kan være krævende, og derfor er det vigtigt, at du også passer på dig selv.
-
- Søg støtte fra andre voksne, du stoler på – del dine tanker og bekymringer med dem.
- Find tid til at lade op, så du kan være den stabile klippe, dit barn har brug for.
- Husk, at det ikke er egoistisk at prioritere dig selv – det gør dig bedre i stand til at hjælpe dit barn.
- Det, du selv gør, taler ofte stærkere til dit barn end det, du siger: når du giver dig selv omsorg lærer dit barn at gøre det samme.
7. Vær forudsigelig
Børn i krise har brug for at vide, hvad der skal ske, for at føle sig trygge.
- Fortæl dit barn, hvad det kan forvente i løbet af dagen eller ugen: “I morgen skal vi først spise morgenmad, og bagefter skal vi lege sammen.”
- Hvis der er noget uforudsigeligt på vej, så forbered dit barn så godt som muligt: “Det kan godt være, vi ikke ved præcis, hvornår vi er hjemme, men jeg lover, at vi finder ud af det sammen.”
Det kan være svært at følge det råd, hvis du selv er presset og oplever indre kaos. Men husk, at strukturen ikke kun kan berolige dit barn men også dig selv. Forudsigelighed hjælper både børn og voksne til at skabe en følelse af kontrol i en tid, hvor tingene kan føles kaotiske.
8. Giv dit barn anerkendelse
Børn i krise kan have brug for ekstra opmuntring og anerkendelse, når de tager små skridt fremad.
- Læg mærke til dit barns indsats: “Jeg så, at du gjorde dit bedste i dag, og det gør mig så stolt.”
- Se det som en lille bedrift hver gang dit barn prøver noget nyt, får sagt, hvordan det har det, gør en af sine pligter eller klarer en udfordring.
- Vis dit barn, at selv de mindste skridt tæller. Det giver dit barn oplevelsen af at være værdsat og af ikke at stå alene med alt det svære.
9. Juster dine reaktioner – hold balancen mellem at under- og overreagere
Når børn udtrykker svære følelser, kan voksne på den ene side ubevidst komme til at reagere for stærkt og forværre barnets uro, f.eks. ved at være overdrevent omsorgsfuld og beskyttende.
Hvad gør du, hvis du er tilbøjelig til at overreagere? Så kan du forsøge at holde dig lidt mere rolig og neutral, når dit barn deler noget svært. Også selvom det er hårdt at høre
På den anden side kan voksne også falde i den grøft, hvor de minimere barnets følelser med sætninger som “Det skal du ikke tænke på” eller “Det går snart over.” Dit barn kan føle sig overhørt og forkert.
Hvad gør du, hvis du er tilbøjelig til at underreagere? Så kan du forsøge at spejle dit barns følelser og vise, at dets tanker og følelser er vigtige og værd at tage alvorligt. Brug f.eks. sætninger som: “Jeg forstår godt, du er ked af det. Det var også rigtig svært.”
10.Søg viden og hjælp, hvis dit barn stadig har det svær
Hvis dit barn fortsat kæmper, selv efter I har prøvet forskellige råd, er det tid til at række ud. At søge hjælp er ikke et tegn på nederlag – det er som at få en guide til at komme igennem et vanskeligt terræn. Nogle gange kræver det flere perspektiver at finde den rette vej.
- Søg viden: Læs bøger og artikler, der handler om børns trivsel, eller lyt til podcasts, der giver indsigt i, hvordan man kan støtte børn i krise. Små stykker ny viden kan åbne nye døre.
- Ræk ud til dit barns netværk: Tal med vigtige fagpersoner i dit barns hverdag, som lærere, pædagoger eller trænere. De kan ofte give værdifuld indsigt, hjælpe med at skabe en stabil ramme og evt. anbefale mere specialiseret hjælp.
- Opsøg professionel hjælp: Hvis dit barns trivsel ikke bliver bedre, kan der være brug for mere støtte. Nogle gange er fysiske stress symptomer så kraftige, at det er væsentligt at kontakte en læge. Andre gange kan psykoterapi, forældresamtaler eller en indsats, der involverer hele familien, være nødvendigt for at skabe varig forandring.
Ved at kombinere de gode råd med viden, netværk og professionel hjælp kan du skabe en bred og stærk indsats, der støtter dit barn i at finde tilbage til trivsel og balance. Husk, at de kriser dit barn kommer igennem med din hjælp, før det selv skal stå på egne ben, er en værdifuld læring. Dit barn får skabt et indre billede af, hvordan man klarer en krise – både af hvad man selv kan gøre og af, hvordan man kan søge hjælp. Og den viden kan gøre, at dit barn bliver bedre til at håndtere de kriser, der dukker op senere i livet.
Kunne du lide denne artikel om 10 tegn på krise hos børn og 10 gode råd til forældre? Så er du velkommen til at tilmelde dig vores gratis nyhedsbrev og modtage nye berigende artikler med viden og gode råd hver måned.
Har du brug for vejledning i at hjælpe dit barn gennem en krise, kan du skrive til kontakt@sensitiv.dk og booke en tid til psykoterapi, familieterapi eller en plads på et af vores seminarer, som kan hjælpe forældre på vej til at støtte og styrke deres børn.
Anbefalede arrangementer
Fra Vrede til Varme:
Lær at håndtere din vrede mere bevidst, kompetent og positivt
1-dagskursus: Styrk din autoritet, slip det negative og få bedre helbred og relationer. Lær at håndtere vrede på en stærk og positiv måde, som får de bedste sider frem i dine sensitive træk.
Indre ro med hjertekohærens:
Lær en effektiv metode, du kan bruge i alle tænkelige situationer – og få det bedste frem i dig selv.
1-dagskursus: Enkle øvelser, du kan bruge før, under og efter overstimulation. Få flere positive følelser, højere livskvalitet og bedre søvn. Også egnet til at slippe stress, angst og depression.
Slip grublerier, tankemylder og bekymringer:
Find indre ro, styrk din handlekraft og få mere overskud til ydre stress
1-dagskursus: Bryd negative tankemønstre, frisæt din handlekraft og få enkle øvelser til indre ro, styrke og overbevisning.
Kærlighedsliv og parforhold: 3-timers online seminar
Få vigtige redskaber til parforholdet, hvor én eller begge er sensitive
3-timers onlne seminar: Få vigtige redskaber til kærlighedslivet, når du og/eller din partner har sensitive træk.
Se videoklip om at træne hjernen og gøre psyken stærk
Martin August interviewer professor Paul Gilbert, der guider dig til at træne hjernen og få flere positive sider af personligheden frem i hverdagen. Paul Gilbert er en af verdens førende eksperter i praktiske metoder til at slippe destruktiv vrede og regulering af følelser. Han er forfatter til flere internationale bestsellere.
Kort dansk resume af hovedpointer
At træne hjernen er en ‘neurofysioterapi’, hvor du træner hjernens ‘muskler’. Du kan sammenligne det med fysioterapi, hvor du styrker kroppens muskler.
Hjernen er formbar. Tidligere troede man, at den ikke kunne forandres. I dag ved vi, at den forandrer sig livet igennem, når du stimulerer den.
– Taxichauffører i London har usædvanlig meget aktivitet i hippocampus, som er et hjerneområde, der knytter sig til geografisk hukommelse.
– Violinister har udsædvanlig meget aktivitet i hjerneområder, der knytter sig til finmotorisk bevægelse af fingrene.
Ved at reflektere på den rigtige måde kan du træne din hjerne til indre balance: du stimulerer positive processer i hjernen.
“It’s the same situation, but a different experience”
Du begynder at se og opleve verden på en anden måde. Når du selv og andre har det svært, vil du ikke se bort fra det eller føle dig magtesløs. I stedet vil du føle dig til forpligtet til at gøre noget for at rumme smerten og løse problemerne.
“Psyken er som en have med smukke blomster. Den er påvirket af jorden, vejret og vinden og har brug for en god gartner. Hvis du lader ukrudtet vokse frit, er det ikke sikkert, at du vil bryde dig om, hvordan haven til sidst kommer til at se ud. Du skal huske, at du kan lære at passe på din psyke ligesom en god gartner passer sin have.”
Ligesom det kræver øvelse at blive god til at spille klaver eller golf, kræver det træning at blive det menneske, du helst vil være. Nogle har et naturligt talent for det. Men alle vil opleve, at de forbedrer sig, når de træner og dagligt gør en anstrengelse.
Hvis du vælger at udvikle de positive egenskaber, vil du ikke kun forandre din hjerne og skabe balance i dit nervesystem. Du vil forandre hele din måde at anskue livet på. Ved at træne hjernen i hverdagen kan du vende vrede til varme.
Få mere viden og flere redskaber på kurset: Fra vrede til varme – for sensitive mennesker
Få mere inspiration i 2 timers videokursus med Paul Gilbert: Indre ro – en praktisk guide
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til vores kurser, gruppeforløb, individuelle samtaler og parsamtaler med fokus
på at udvikle tryg tilknytning er du meget velkommen at kontakte os.
Berig hverdagen med inspiration og ny viden til dig selv eller dit barn.
Tilmeld og få gratis gaver!
BOG
Sensitive Børn
BOG & VIDEO
Kursus
BOG
Sensitive Børn og Voksne
DOBBELT DVD
Særligt Sensitive
SENSITIVE
VOKSNE
SENSITIVE
BØRN
BOOK
SAMTALE
