7.Lad dit barn få tid i naturen, muligheder for at bruge sin krop og rum til at være kreativ

Har dit barn komplekse traumer kan tid i naturen være en effektiv måde at dæmpe stress og skabe ro. Naturen giver balance i nervesystemet. Den er et trygt og uforstyrret rum, hvor dit barn kan bevæge sig omkring uden at blive overvældet af stimuli. Tag dit barn med på korte gåture i parken eller lad dem lege frit i haven. Tag også på små opdagelsesture i skoven eller på stranden, hvor dit barn kan samle sten, blade eller bygge små huler – alt sammen sanselige oplevelser, der giver plads til at være i nuet.

Fysisk aktivitet kan hjælpe dit barn til at frigøre sig fra spændinger og føle kontrol over sin krop. At være fysisk aktiv kan ske på en sjov og afslappet måde, f.eks. ved at lege fangeleg, hoppe på trampolin eller tage på cykelture sammen. At få pulsen op og bevæge sig aktivt kan give dit barn en helt fysisk fornemmelse af ‘at jeg kan det her’, som giver det stik modsatte budskab af traumet, for dit barn følte sig magtesløs.

Kreativitet er også en vigtig måde for børn at bearbejde følelser på. Lad dit barn få adgang til farvekridt, maling, køkkenudstyr, garn, træ eller legoklodser og giv det tid til at lege med kunst, madlavning, håndarbejde og byggeri.  Kreative sysler giver en pause fra de svære tanker, hjælper til at bearbejde vanskelige følelser og det kan være et godt redskab til at slappe af og få indre ro.

8.Sæt sunde grænser for dit barn, der viser: ‘jeg har tillid til at du kan’

Når et barn har komplekse traumer, kan du måske føle: ‘Det er synd for dig, så jeg vil gerne skåne dig. Jeg vil ikke stille flere krav.’ Men sunde grænser er vigtige. De viser nemlig dit barn, at du tror på, at det er i stand til at håndtere udfordringer. Når du stiller krav og sætter grænser på en kærlig og afstemt måde, sender du et klart signal: “Jeg har tillid til, at du kan.”

Start med små og enkle krav, som f.eks. at hjælpe med at rydde op eller tage skoene på, og vær konsekvent. Anerkend dit barn, når det tager ansvar, og vis, at du har øje for indsatsen. Det bygger selvfølelsen op, fordi dit barn får mulighed for at gøre sig konkrete erfaringer med at klare mere, end det måske troede, at det kunne.

Grænser hjælper også dit barn med at forstå, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er. Hvis dit barn reagerer med vrede, kan du tydeligt sige, at det er okay at være vred, men ikke at slå eller råbe. På den måde får dit barn et vigtigt signal om, at det er muligt at styre sine følelser og sin adfærd – og at du tror på, at det har evnen til at tage ansvar.

9.Hav gode snakke og ‘søde øjeblikke’ med dit barn

Det er vigtigt at skabe små øjeblikke med dit barn, hvor det føler sig set og hørt. Hav tid til gode snakke – ikke kun om problemer, men også om de små ting, der gør dit barn glad. Pres ikke på med at tale om traumerne, men vis at du er der, når dit barn selv har brug for det.

Traumer handler meget om tab af kontrol, og derfor er det vigtigt for dit barn, at samtaler ikke bliver forceret af dig. Tag dig tid til at lytte, uden at dømme, og vis interesse for dit barns verden, uanset om det handler om, hvad der er sket i skolen eller en fantasifuld leg. På den måde hjælper du dit barn med at føle sig tryg, værdifuld og forstået.

Brug også tid på “søde øjeblikke”, hvor I kan være sammen uden krav. Det kan være at læse en bog sammen, give et kram, massere hinanden lidt eller bare sidde tæt i stille kontakt. Den slags små oplevelser af samhørighed styrker båndet og giver dit barn en følelse af tryghed, nærvær og kærlighed. Når du giver dit barn opmærksomhed på dets egne præmisser, lærer det gradvist både at kunne dele glæde og svære følelser med dig.

10.Arbejd med at regulere følelser

Børn med komplekse traumer kan have svært ved at håndtere stærke følelser som vrede, angst eller frustration. Start med at anerkende dit barns svære følelser og sig f.eks. “Jeg kan se, du er rigtig vred, og det er helt okay at føle sådan.” På den måde viser du: ‘jeg kan forstå og acceptere dine følelser’, og det får dit barn til at føre sig set, hørt og respekteret.

Du kan også lære dit barn enkle teknikker til følelsesregulering. For eksempel kan du bruge en “følelsestermometer”-øvelse, hvor dit barn lærer at bruge en skala fra 1 til 10, når det føler sig vred eller er ked af det. Når det har en intens følelser og når et højt tal, kan du guide til dybe vejrtrækninger, lave små stræk og øvelser med hænder og fødder, eller tage en pause i et stille hjørne. Øv teknikkerne sammen i rolige øjeblikke, så de bliver lettere at bruge, når dit barn er oprevet.

Når dit barn er faldet til ro, kan det have stor betydning, at det kan sætte ord på sine følelser, fordi det gør dem lettere at forstå og håndtere.

Vær konsekvent i at guide dit barn til at være bevidst om sine følelser og styre dem, men vær også realistisk. Det vil ikke altid lykkes, og der vil være tilbagefald. Når det sker, er det vigtigt at være tålmodig og støtte dit barn – uden at kritisere og bebrejde det. Prøv at skjule din skuffelse og vær konstruktiv. Du kan f.eks. sige: “Jeg ved, det er svært, men vi kan prøve igen næste gang.” Det hjælper dit barn langt mere end at du viser din frustration meget tydeligt eller tager afstand, skælder ud eller lægger det på is. Dit barn lærer på den måde lettere at forstå, at det er en proces at få lidt bedre styr på sit følelsesliv – og at det er i orden at tage skridt frem og tilbage undervejs.