Vil du udvikle og styrke din positive autoritet?

Tips og tricks til en sensitiv-venlig hverdag

Vi har erfaret, at sensitive mennesker kan blive fanget i en negativ cirkel, hvor de kritiserer sig selv for ikke at trives i overstimulerende rammer. Selvkritikken forstærker nervesystemets alarmberedskab. Energien til at engagere sig for at forandre de overstimulerende vilkår går tabt.  Troen på at forandringerne – og at det ikke er tegn på forkerthed eller skrøbelighed at ønske dem – bliver truet.

Hvordan vender vi den onde cirkel? Vi har i praksis erfaret, hvordan udvikling og styrkelse af sensitive menneskers positive autoritet skaber en god cirkel. Når sensitive mennesker slipper selvkritikken, kan de skabe et indre frirum, hvor den positive autoritet og virkelyst vil udvikle og udfolde sig.

Positiv autoritet rækker ud over en selv. Det begynder med forandringer i den enkeltes liv. Men fordi vi mennesker er som perler på livets fælles tråd, sætter vores egen udvikling vigtige aftryk i andre menneskers liv. Målet er at sensitive mennesker kan træde i karakter og bidrage positivt til at forme udviklingen i de fællesskaber, de er en del af.

Skal særligt sensitive flytte til en anden planet?

Sådan spurgte en deltager ved et af de foredrag om særlig sensitivitet, som blev afholdt for 650 mennesker via Politiken Plus i januar og februar. Han var bekymret, fordi vi lever i et samfund med stigende overstimulering af sanserne. Det var hans håb, at mere viden om det særligt sensitive træk en dag vil føre til, at vi som samfund ser flere rum, hvor særligt sensitive kan trives. I dag er vi begyndt at tage hensyn til miljøet – vil man fremover begynde at tage hensyn til særligt sensitive? Vil vi med tiden kunne se et ”Føtex for sensitive”? Eller er de særligt sensitive nødt til at flytte væk fra jorden for at finde fred?

Spørgsmålet, som blev stillet med eftertanke og en fin sans for humor, stiller skarpt på et dilemma, som efterhånden ikke kun berører de 15-20 % med en høj grad af sensitivitet. Mange andre mennesker er også overstimulerede – der er også andre end de særligt sensitive, som overvejer, hvor de kan flytte hen, når der er for meget støj, konkurrence, tidspres osv.

Hvis vi skaber rum og vilkår, hvor de særligt sensitive kan trives, vil det sætte trivslen i vejret for alle. Ikke kun de mest følsomme.

Vi har endnu ikke haft fornøjelsen af at være med til at indrette et supermarked for særligt sensitive. Men med stor glæde har vi bidraget til at indrette ”sensitiv-venlige” rum i vuggestuer og børnehaver. Den slags rum bliver små oaser, hvor særligt sensitive og andre børn, som søger åndehuller i hverdagen, kan finde ro. Det er rum, som tiltrækker og gavner alle børn. Og det er rum, som også forbedrer hverdagen for de voksne i institutionen.

Særligt sensitive behøver ikke at flytte til en anden planet. I stedet kan vi forandre den planet, hvor vi befinder os lige nu. Små realistiske skridt i hverdagen er lettere at komme i gang med end en rumrejse…

Hvad er virkelig, virkelig vigtigt?

I et liv er der meget du kan gøre – livet giver talrige muligheder. Men et liv er også begrænset, og vi kan ikke nå at prøve alt. Mange sensitive mennesker oplever, at det er utrolig krævende at vælge. Det er fordi, de tænker dybere over deres valg end de fleste andre mennesker. Hvis du genkender udfordringen, kan du prøve denne lille øvelse:

Af alle de ting, du kan gøre, hvad ønsker du at gøre? Når du har fundet ud af det, spørg så dig selv, hvad du virkelig ønsker at gøre? Når der nu er færre muligheder tilbage at vælge mellem, kan du til sidst spørge dig selv: blandt de ting jeg virkelig ønsker at gøre, hvad er så virkelig, virkelig vigtigt for mig? Tænk dybt over disse spørgsmål og lad svarene guide dig og give dig mere klarhed, når du skal træffe andre valg i dit liv.

Øvelsen er inspireret af Tal Ben-Shahar, amerikansk lykkeforsker og underviser ved Harvard Universitet.

Vær bevidst om dine valg

For alle mennesker er det vigtigt at finde indre klarhed og træffe gode valg. Men et sensitivt menneske, som går mere dybt ind i tilvalget og bruger mere energi på sine aktiviteter har endnu større brug for bevidsthed om egne valg.
Uden bevidsthed er der risiko for, at du mister din lykke, fordi du lever efter andre menneskers forestillinger og beslutninger. Påvirkning fra andre går ekstra dybt i dig som sensitiv. Har du haft en vanskelig start på livet, er det ekstra vigtigt at skille sig af med negativ indflydelse udefra og fra fortiden. På den måde finder du naturligt mere plads til at følge dine egne værdier i forholdet til dig selv, dit barn, dit parforhold og dit arbejdsliv.
Vær et lysende fyrtårn – lev ikke som et tomt hylster

Ophavsmanden til begrebet Flow, professor Mihaly Csikszentmihalyi, fortæller, at der findes mennesker, som han kalder lysende fyrtårne. De formår at vende modgang til flow. Selv under vanskelige arbejdsbetingelser finder de mening, mens andre i gode stillinger keder sig og føler, at deres liv er meningsløst. De lever som et tomt hylster, hvor minutter, timer og dage bliver grå og livløse. Den dybeste årsag til problemet er, at deres hverdag ikke har et formål, som rækker ud over dem selv.

Flow og styrke – giv et bidrag, der går ud over dig selv

Søg at yde et bidrag, der går ud over dig selv. Det kan være til dit barn, din partner, dine søskende og forældre, dit arbejde eller en sag, du tror på. Anstreng dig for at give dette bidrag, og du vil opleve, at dit liv fyldes med mere lykke og mening, samtidig med at du bliver stærkere. Når du engagerer dig i noget end dig selv, når du bliver mindre optaget af dine egne fejl og mangler – og i stedet fokuserer på, hvad du kan gøre for verden og for andre du holder af, oplever du mere flow. Sensitive mennesker er kendetegnet ved at opleve flow meget dybt og intenst. Derfor er det bevidste arbejde med at komme i flow en strålende måde at få det bedste frem i din sensitivitet.

Fra ferie til sensitiv-venlig hverdag

Den afslappede tilstand, vi kan opnå under en ferie, er en gave. Den åbner os for tænke “lange tanker”, som ikke standser på halvvejen men bliver ført til ende. Den åbner os for at have samtaler, som virkelig kan få betydning for os selv og den, vi taler med. I den afslappede tilstand kan vi få en dyb kontakt med de værdier, der er vigtige for os, og udstikke en positiv kurs for vores daglige liv.

En af de store styrker ved at være sensitiv er den positive modtagelighed for positive oplevelser – derfor er det meget fornuftigt at planlægge, hvordan du kan fastholde det positive fra din ferie og berige dig selv, dit barn og andre, der betyder noget for dig.

Her følger fem gode råd:

Du kan bruge dem til at give dig selv og dit sensitive barn en mere sensitiv-venlig hverdag.

1. Læg mærke til det, når du har meget positive oplevelser under ferien

Når du kommer i kontakt med en længsel efter “mere af den slags” i hverdagen, skal du være bevidst om denne længsel og huske den. Nogle gange kan du måske på forhånd udelukke dine muligheder for at lytte til længslen. Hvorfor? Du kan tro, at det, du ønsker, er for svært at gennemføre, at du har prøvet mange gange før, at det vil gøre for ondt at forsøge igen, hvis det ikke lykkes osv. Der kan være mange grunde til at skubbe en længsel væk. Træf i stedet et bevidst valg og byd længslen velkommen – som en gæst, du inviterer ind i din stue og tager godt imod.

2. Hvad er virkelig, virkelig vigtigt?

Når du lytter til længslen, skal du finde mellem ét og tre områder, du vil fokusere på, og spørge dig selv: Hvad er virkelig, virkelig vigtigt? For mig selv og evt. for min partner og min familie? Ofte er det rige indre liv med til at give et sensitivt menneske mange ideer og længsler. Men hvis du ikke har gjort dig klart, hvad der især vil gøre en positiv forskel i hverdagen, kan forandringen blive uoverkommelig. Du kan hurtigere falde tilbage i en gammel rille.

Kærlig familie danner hjerte med armene og har empati og respekt for andre

3. Aflæg et løfte om mindst én konkret ting, du vil gøre anderledes

Aftal med dig selv, hvornår du vil gennemføre forandringen: er det et bestemt tidspunkt på dagen, ugen eller måneden? Hvad skal du vælge fra og sige farvel til, hvis du vil gennemføre forandringen? Er du villig til at vælge fra? Eksempler på forandringer kan være:

  • jeg vil bruge mine penge lidt anderledes.
  • mit barn skal have en ekstra rolig uge om eftermiddagen
  • jeg vil sørge for at komme 10 min. tidligere ud af døren, så der er mere ro om morgenen
  • i familien vil vi indimellem dele os op, sådan at jeg som forældre får alenetid, hvor jeg virkelig kan lade op
  • når jeg arbejder foran skærmen, vil jeg blive bedre til at holde regelmæssige pauser.

4. Gør dit løfte til et fast ritual

Selvdisciplin er ikke tilstrækkeligt, når du ønsker at skabe en forandring. Heller ikke selvom du virkelig ønsker at forpligte dig. Årsagen er, at du skal bruge bevidst anstrengelse hele tiden. Du får ikke brugt resurserne i de ubevidste og vanemæssige lag af psyken. Derimod har ritualer en langt større kraft og virkning, når du vil tilegne dig noget nyt. At bygge et positivt ritual op kræver, at du:

  • Definerer en meget præcis adfærd
  • Udfører den på helt bestemte tidspunkter
  • Lader din adfærd være motiveret af dine grundlæggende værdier.

Tandbørstning og godnathistorie er to eksempler de fleste kan genkende, men der findes mange andre. Når du vænner dig til at følge dit ritual, vil du til sidst holde op med at tænke på det. Ritualet vil begynde at ske af sig selv, og det vil føles meget spontant og uanstrengt. Du vil næsten opleve en ”forstyrrelse” eller et ”savn”, når ritualet ikke er der.

5. Begynd at følge ritualet i en periode på 2-3 måneder fremad

Når det er godt indkørt, kan du begynde at indføre nye og styrkende ritualer. Især de nyhedssøgende sensitive kan være tilbøjelige til at indføre for mange ritualer på én gang, og det kan svække styrken i forandringsprocessen. Måske kommer du til at opgive dem alle sammen, fordi du har været for ambitiøs. Det er godt at tage gradvise realistiske skridt og ikke opgive. Hvis der har været en periode med brud på rutiner, kan du roligt genoptage dem – uden at bebrejde dig selv.

Vil du have mere viden og flere redskaber?

Du kan få mere viden og flere redskaber ved kurserne Fra vrede til varme, Indre ro for særligt sensitive og Sensitiv med overskud.

Hvis du især ønsker forandringer i forhold til dit barn, kan du får praktisk inspiration ved seminaret Sensitive børns selvværd – og på kurset Sensitive børns følelsesliv.

Vil du lade de sensitive succeshistorier fylde mere?

Vi skal forholde os til problemer…

For at leve et godt liv skal vi spørge os selv: Hvordan kan vi håndtere problemer, fjerne dem og forebygge at de vender tilbage. Vi skal også lære at leve afklaret med de vanskeligheder, som er et vilkår ved livet – i ethvert liv findes smerte og uløselige problemer. Som sensitiv kan livets smerte gå dybere under huden, og derfor er det vigtigt at have en rummelig og kærlig indstilling til os selv.

Målet med at lade succeshistorier fylde mere er ikke at “forbyde” det vanskelige. Det ville være en indskrænket positiv tænkning, som i virkeligheden bare fornægter ubehagelige følelser, vi er bange for at forholde os til. Det er vigtigt at erkende problemer og lære, hvordan vi kan forholde os bedst muligt til dem.

….og vi skal samtidig huske de sensitive succeshistorier

Nogle gange kan vi, mens vi fokuserer på problemer, modgang og udfordringer glemme taknemmeligheden og glæden ved det, der fungerer. Det skal vi ikke gøre. De positive oplevelser kan sætte endnu dybere aftryk, når man er mere sensitiv  – takket være modtageligheden.
Ved at huske de udfordringer, vi har klaret godt og de situationer, hvor de sensitive træk har været vores styrke, kan vi forbedre vores eget og andres liv.

3 gode råd

  1. Afsæt dagligt tid til at huske de positive historier, du hører om fra andre. Spørg dig selv, hvad du kan genkende fra dit eget liv. Glæd dig over disse ting og over at andre deler samme glæde.
  2. Er der tidspunkter, hvor du oplever, at dit eget liv er “langt fra” det, du oplever er positivt ved en andens historie? I givet fald kan længslen være en positiv drivkraft. I stedet for at tænke “sådan er mit liv ikke, suk….” er det muligt at tænke “den historie kan inspirere mig til at gøre xxxx anderledes. Jeg starter med xxxx”
  3. Husk at dele små succesoplevelser med at være sensitiv med dem, der står dig nært. Fortæl gode historier om at være sensitiv til sensitive børn, teenagere og unge, så de får positive eksempler og tro på sig selv.

Hvorfor er det vigtigt, at sensitive mennesker finder overskud?

Hver enkelt sensitivt menneske kan give et unikt bidrag til fællesskabet. Disse bidrag er resurser, som ikke skal gå til spilde, fordi de er vigtige både for den enkelte og for os alle. Her kommer et af de mange smukke eksempler på sensitive menneskers overskud, som vi gennem årene har modtaget fra nyhedsbrevets læsere:

Jeg er nu 59 år (og særligt sensitiv), og ved et skolejubilæum sidste år spurgte en klassekammerat, om jeg kunne huske, at jeg havde reddet hende ud af rollen som mobbeoffer i en af de mindre klasser. De piger, der var øverst i hierarkiet, havde besluttet, at hun skulle lukkes ude og forbudt os at have kontakt med hende. Men jeg havde taget hende i hånden, og vi var gået skolegården rundt og derved brudt forbandelsen.
Jeg kunne ikke huske det, men nok at jeg i mange situationer har passet på de andre.  – Og aktuelt hjælper jeg en ældre veninde, som jeg synes mistrives, fordi hun har for travlt, og det bekymrer mig…At jeg stadig gør dette overrasker mig egentlig lidt. Men jeg har altid været sådan.

Den sociale ansvarlighed, som typisk kendetegner de mest sensitive, viser sig spontant i barndommen. Det behøver ikke kun være i forholdet til andre mennesker, at sensitive mennesker tænker længere end sig selv – der findes mange andre veje til at bruge sensitiviteten godt.
Ansvarligheden fortsætter livet igennem, hvis den sensitive ikke oplever for stort pres eller for mange nederlag og afvisninger.
Til tider kan andre blive utilfredse, når den sensitive “blander sig” – selvom det er med de bedste hensigter. Livets erfaringer lærer de sensitive at vise omtanke inden de involverer sig.

Betingelserne i barndommen kan have afgørende betydning for de sensitives overskud. Har man ofte været utryg i barndommen, anbefaler vi varmt, at man i voksenlivet arbejder på at finde indre ro og give sig selv den tryghed og omsorg, man ikke fik som barn. Denne proces vil bidrage til mere overskud og forudsigelighed i voksenlivet.

Det kendetegner sensitive med overskud, at de engagerer sig – at de ønsker at gøre en positiv forskel, når de ser problemer og uretfærdighed. Derfor er det vigtigt, at sensitive finder overskud og energi til at gøre en sådan positiv forskel – hver på sin måde.

Begynd i barndommen

Voksnes indsats for at skabe et godt miljø omkring børn har på godt og ondt endnu større virkning på de mest sensitive børn: I dag ved vi fra forskningen, at en tryg og støttende opvækst hjælper de sensitive børn til at udfolde deres stærke sider i en særlig høj grad, og at de vil trives bedre end gennemsnittet. Og samtidig ved vi, at belastninger i opvæksten i højere grad udfordrer de sensitive børn og sænker deres trivsel og troen på, at de kan bidrage.

Et godt liv med særlig sensitivitet – og gode råd til at håndtere kritik.

Psykiatri Information har for nylig har sat fokus særlig sensitivitet – ikke kun som en udfordring, men også som mulighed, man kan få stor gavn af.
Det har været en glæde at bidrage til artiklen, der bl.a. giver tips til at håndtere de sociale sider af sensitiviteten. Hvad skal man være opmærksom på, hvis man har haft en belastet barndom? Hvordan kan man håndtere andres kritik på en konstruktiv måde?
Artiklen gennemgår også andre vigtige pointer, der hjælper til at skabe et godt liv og finde overskud som sensitivt menneske.
Læs artiklen her.
Vil du vide mere om Psykiatrifondens vigtige arbejde for et godt liv til alle – uanset udfordringer og sygdom? Læs mere her.

Hvis du er interesseret i at gå mere i dybden med nogle af de emner, som artiklen gennemgår, anbefaler vi kurserne: Sensitiv med overskud, Indre ro, Fra selvkritik til selvaccept og Selvomsorg for særligt sensitive.

At skifte til det varme gear

LOF har mødt psykolog Lise August til en snak om at takle hverdagens udfordringer. Om at være aktiv, møde alle kravene fra omverdenen – og ikke mindst os selv, og samtidig finde ro og balance. Det handler om at kunne slappe af midt i alle anstrengelserne.

Om honningfælden
Mange mennesker oplever, at der er fra alle sider stilles en masse krav, og samtidig vil vi gerne kaste os ud i nye projekter. Det virker som om, det er karakteristisk for den tid, vi lever i, at der skal være fuld fart på hele tiden – og nogle gange går det måske stærkere, end vi kan magte. Men det behøver ikke at være et spørgsmål om at vælge enten roen eller aktiviteten, pointerer Lise August.”Det virkelig interessante er, når vi lærer at slappe af midt i alle anstrengelserne i stedet for at tro, at afslapning kun er muligt foran en stille sø, eller mens man flyder i en blød sofa. Jeg tror mange forbinder indre fordybelse eller nærvær med at trække sig tilbage fra mange ting. Men i virkeligheden bør målet med at meditere eller gå til yoga eller arbejde med sig selv psykologisk være, at vi bliver mere bevidste om vores valg og vores fravalg, så vi i højere grad vælger nogle aktiviteter, som giver os energi til at have et aktivt liv”.

Hvis vi ikke vælger fra, risikerer vi at falde i det, man kan kalde for “honningfælden”. Det er den situation, man kan havne i, når man interesseret og engageret giver sig i kast med en masse og lige pludselig oplever, at man ikke kan overskue det hele – selvom man altså selv har valgt og gerne vil det hele. “Du kan sige, at honningfælden venter lige om hjørnet, hver gang vi blive engagerede”, siger Lise August.

Tidsånden ånder os i nakken
“Jeg tror der er en tidsånd som ånder os i nakken. At det medfører en form for skyld, hvis man ikke har realiseret sig selv. Vi føler, at vi bør realisere vores muligheder, og at vi nærmest har en pligt til det. Fordi vi er pressede, glemmer vi pligten til at skabe balance. Hvor mange af os har egentlig lært at give afkald på noget og have det godt med at give afkald?”

Sundhed – at tage sig sammen eller at tage vare på
Vi spørger Lise August, om de mange sundhedsråd vi møder, også kan møde os som et pres. Igen mener hun, at det handler om at finde en god balance.

Sund livsstil er omsorg, en måde at tage kærligt vare på os selv. Men hvis vi er kolde og selvkritiske, og vredt siger til os selv: tag dig nu sammen! – bliver det hurtigt en psykisk belastning. Et fængsel, som stjæler vores frihed. Og vi får lyst til at stikke af og slippe fra det pres. Så er det befriende at sige “pyt med det”. Men det er selvkritikken vi skal skille os af med, ikke kravet om sundhed. Vi finder balancen, når vi ikke gør oprør eller flygter fra kravet, men møder det med varme. Så bliver anstrengelsen meningsfuld og vi kan finde ro i den”.

“Vi mennesker oplever flow og får positive følelser, når vi kræver noget af os selv. At springe over hvor gærdet er lavest skaber uro indeni. Vi skal turde begge dele – at kræve og slappe af”

Fysioterapi for hjernen
Men hvordan lærer man det – at slappe af midt i alle anstrengelserne? Det er heldigvis noget, der kan trænes, er Lise Augusts erfaring. Det kan fx være gennem yoga eller meditation, eller ved at arbejde med sig selv. Nogle mennesker kan lide at gå ture, 10.000 skridt om dagen får dem i ro, og mange siger ‘hvis ikke jeg havde min yoga’, eller ‘hvis jeg får en løbeskade, så går det helt galt for mig’. De har nogle øer, hvor de bringer sig selv i ro og balance og lader deres batterier op.

Vi må lære at se på os selv med mere milde øjne nogle gange, mener Lise August. “Hvis man arbejder lidt med sig selv og med sin selvkritik, så kan der være mange situationer, hvor man i stedet for at føle, at man er ved at overleve en situation, bliver mere rolig og varm. I det øjeblik vi finder den varme frem, så er der en anden biologi der går i gang. Det påvirker simpelthen vores hjerne på en anden måde – nærmest som om man skifter gear på bilen. Man kommer simpelthen ind i et andet gear, det varme gear”.

Lise August er den første psykolog i Danmark, der har specialiseret sig inden for særligt sensitivitet.

Med den amerikanske psykolog Elaine Aron har hun udgivet DVD’en Særligt sensitive menneskers trivsel. Hun driver sensitiv.dk sammen med Martin August.

Gode råd til at finde balancen:

  • Gør nogle projekter færdige før du sætter nye mål.
  • Tillad dig at tidsfrister ikke er for skrappe.
  • Lad ikke den meget engagerede side af dig selv planlægge kalenderen alene.
  • Find din egen ø hvor du finder ro – fx yoga, gåture eller hvad der passer dig bedst
  • Se begge scenarier før du giver dig i kast med nye projekter – hvordan vil det være at vælge til, og hvordan vil det være at vælge fra.
  • Træn dig selv i at give afkald med ro i sindet. Når det gør ondt at give afkald, så tænk på at du er stærk og tager ansvar for dit liv.

Berolige en overvældet synssans

Hvordan beroliger man en overvældet synssans? – inspiration fra Ted Zeff

Hvad stiller vi op, når vi takket være en dybere bearbejdning af visuelle indtryk lægger mærke til mere end andre gør? – hvordan håndterer vi, at vi bliver overvældede, fordi vi i en lang række situationer “ser mere i det samme” end andre gør? Læs mere her.

I bogen “The Highly Sensitive Persons Survival Guide” giver Ted Zeff mange nyttige bud på, hvordan vi kan berolige en overvældet synssans. Her kommer et par eksempler:

  1. For mange og/eller intense synsindtryk kan ikke kun sætte et særligt sensitivt nervesystem op i et alt for højt gear. I værste fald kan længerevarende visuel overstimulering skabe angst og indre uro. Giv øjnene “mini-ferier”, når du arbejder ved computeren, ser fjernsyn eller lige har parkeret bilen efter at have kørt i myldretid. Få minutter med lukkede øjne og dybe vejrtrækninger ned i maven kan løsne spændingerne og gøre dig bedre rustet til at modtage nye indtryk.
  1. Vær opmærksom på dagligt at fokusere på indtryk fra naturen, som beroliger synssansen. Vand, himmel, snelandskab, marker, en grøn skov, et blomsterbed eller lignende. Hvis du bor i byen og ikke har direkte adgang til natur, kan en daglig vane med at lade blikket hvile ved planter og smukke naturbilleder i hjemmet eller på kontoret hjælpe til at berolige synssansen.
  1. Mange særligt sensitive er følsomme over for skarpt lys, ligesom de bliver påvirkede af mangel på sollys. I vinterhalvåret kan lyslamper og ture uden for i dagslys afhjælpe understimuleringen. I sommerhalvåret kan du gøre brug af gardiner, solbriller osv. for at undgå overstimulering. For meget lys om aftenen kan gøre det svært at sove. Omvendt vil klart lys om morgenen hjælpe nervesystemet til at begynde dagen. For meget eller for lidt lys – eller forkert timing – kan tære på en energi, som du i stedet kan lære at bevare og bruge til andre formål.

Afsluttende råd

Elaine Aron råder særligt sensitive, som ønsker mere trivsel i hverdagen til at have opmærksomhed på 4 områder:

  1. Selverkendelse: at forstå hvad det betyder at være særligt sensitiv – og blive klar over påvirkningen fra samfundets normer, og hvordan det bedst kan lade sig gøre at tage vare på kroppen og det sensitive nervesystem.
  2. Forandre måden at forstå dig selv og nogle af de oplevelser i din fortid, du har anset for at være “nederlag” – og på den måde opbygge en mere præcis forståelse af dit eget væd.
  3. Helbrede dybere sår fra fortiden, som kan være opstået i familien eller i institutioner, og som kan være forbundet med at være anderledes end andre børn og lide under det.
  4. Lære at føle dig godt tilpas, når du er ude i verden, og lære at vurdere, når det er bedst for dig at være mindre ude.
Psykolog, Lise August & Psykoterapeut, Martin August

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til vores 1-dagskurser, grupper og  individuelle samtaler med fokus på en sensitiv-venlig hverdag og positiv autoritet, er du velkommen til at kontakte os.

Tilmeld og få gratis gaver fra Sensitiv.dk

Berig hverdagen med inspiration og ny viden til dig selv eller dit barn.
Tilmeld og få gratis gaver!


 

BOG
Sensitive Børn

BOG & VIDEO
Kursus

BOG
Sensitive Børn og Voksne

DOBBELT DVD
Særligt Sensitive

Sensitive Voksne

SENSITIVE
VOKSNE


Sensitive Børn

SENSITIVE
BØRN


Pskykoterapi

BOOK
SAMTALE


Indre ro kurser

KURSER
& GRUPPER