Sådan spurgte en deltager ved et af de foredrag om særlig sensitivitet, som blev afholdt for 650 mennesker via Politiken Plus i januar og februar. Han var bekymret, fordi vi lever i et samfund med stigende overstimulering af sanserne. Det var hans håb, at mere viden om det særligt sensitive træk en dag vil føre til, at vi som samfund ser flere rum, hvor særligt sensitive kan trives. I dag er vi begyndt at tage hensyn til miljøet – vil man fremover begynde at tage hensyn til særligt sensitive? Vil vi med tiden kunne se et ”Føtex for sensitive”? Eller er de særligt sensitive nødt til at flytte væk fra jorden for at finde fred?

Spørgsmålet, som blev stillet med eftertanke og en fin sans for humor, stiller skarpt på et dilemma, som efterhånden ikke kun berører de 15-20 % med en høj grad af sensitivitet. Mange andre mennesker er også overstimulerede – der er også andre end de særligt sensitive, som overvejer, hvor de kan flytte hen, når der er for meget støj, konkurrence, tidspres osv.

Hvis vi skaber rum og vilkår, hvor de særligt sensitive kan trives, vil det sætte trivslen i vejret for alle. Ikke kun de mest følsomme.

Vi har endnu ikke haft fornøjelsen af at være med til at indrette et supermarked for særligt sensitive. Men med stor glæde har vi bidraget til at indrette ”sensitiv-venlige” rum i vuggestuer og børnehaver. Den slags rum bliver små oaser, hvor særligt sensitive og andre børn, som søger åndehuller i hverdagen, kan finde ro. Det er rum, som tiltrækker og gavner alle børn. Og det er rum, som også forbedrer hverdagen for de voksne i institutionen.

Særligt sensitive behøver ikke at flytte til en anden planet. I stedet kan vi forandre den planet, hvor vi befinder os lige nu. Små realistiske skridt i hverdagen er lettere at komme i gang med end en rumrejse…

Hvad er virkelig, virkelig vigtigt?

I et liv er der meget du kan gøre – livet giver talrige muligheder. Men et liv er også begrænset, og vi kan ikke nå at prøve alt. Mange sensitive mennesker oplever, at det er utrolig krævende at vælge. Det er fordi, de tænker dybere over deres valg end de fleste andre mennesker. Hvis du genkender udfordringen, kan du prøve denne lille øvelse:

Af alle de ting, du kan gøre, hvad ønsker du at gøre? Når du har fundet ud af det, spørg så dig selv, hvad du virkelig ønsker at gøre? Når der nu er færre muligheder tilbage at vælge mellem, kan du til sidst spørge dig selv: blandt de ting jeg virkelig ønsker at gøre, hvad er så virkelig, virkelig vigtigt for mig? Tænk dybt over disse spørgsmål og lad svarene guide dig og give dig mere klarhed, når du skal træffe andre valg i dit liv.

Øvelsen er inspireret af Tal Ben-Shahar, amerikansk lykkeforsker og underviser ved Harvard Universitet.

Vi skal forholde os til problemer…

For at leve et godt liv skal vi spørge os selv: Hvordan kan vi håndtere problemer, fjerne dem og forebygge at de vender tilbage. Vi skal også lære at leve afklaret med de vanskeligheder, som er et vilkår ved livet – i ethvert liv findes smerte og uløselige problemer. Som sensitiv kan livets smerte gå dybere under huden, og derfor er det vigtigt at have en rummelig og kærlig indstilling til os selv.

Målet med at lade succeshistorier fylde mere er ikke at “forbyde” det vanskelige. Det ville være en indskrænket positiv tænkning, som i virkeligheden bare fornægter ubehagelige følelser, vi er bange for at forholde os til. Det er vigtigt at erkende problemer og lære, hvordan vi kan forholde os bedst muligt til dem.

….og vi skal samtidig huske de sensitive succeshistorier

Nogle gange kan vi, mens vi fokuserer på problemer, modgang og udfordringer glemme taknemmeligheden og glæden ved det, der fungerer. Det skal vi ikke gøre. De positive oplevelser kan sætte endnu dybere aftryk, når man er mere sensitiv  – takket være modtageligheden.
Ved at huske de udfordringer, vi har klaret godt og de situationer, hvor de sensitive træk har været vores styrke, kan vi forbedre vores eget og andres liv.

3 gode råd

1. Afsæt dagligt tid til at huske de positive historier, du hører om fra andre. Spørg dig selv, hvad du kan genkende fra dit eget liv. Glæd dig over disse ting og over at andre deler samme glæde.
2. Er der tidspunkter, hvor du oplever, at dit eget liv er “langt fra” det, du oplever er positivt ved en andens historie? I givet fald kan længslen være en positiv drivkraft. I stedet for at tænke “sådan er mit liv ikke, suk….” er det muligt at tænke “den historie kan inspirere mig til at gøre xxxx anderledes. Jeg starter med xxxx”
3. Husk at dele små succesoplevelser med at være sensitiv med dem, der står dig nært. Fortæl gode historier om at være sensitiv til sensitive børn, teenagere og unge, så de får positive eksempler og tro på sig selv.

Hvorfor er det vigtigt, at sensitive mennesker finder overskud?

Hver enkelt sensitivt menneske kan give et unikt bidrag til fællesskabet. Disse bidrag er resurser, som ikke skal gå til spilde, fordi de er vigtige både for den enkelte og for os alle. Her kommer et af de mange smukke eksempler på sensitive menneskers overskud, som vi gennem årene har modtaget fra nyhedsbrevets læsere:

Jeg er nu 59 år (og særligt sensitiv), og ved et skolejubilæum sidste år spurgte en klassekammerat, om jeg kunne huske, at jeg havde reddet hende ud af rollen som mobbeoffer i en af de mindre klasser. De piger, der var øverst i hierarkiet, havde besluttet, at hun skulle lukkes ude og forbudt os at have kontakt med hende. Men jeg havde taget hende i hånden, og vi var gået skolegården rundt og derved brudt forbandelsen.
Jeg kunne ikke huske det, men nok at jeg i mange situationer har passet på de andre.  – Og aktuelt hjælper jeg en ældre veninde, som jeg synes mistrives, fordi hun har for travlt, og det bekymrer mig…At jeg stadig gør dette overrasker mig egentlig lidt. Men jeg har altid været sådan.

Den sociale ansvarlighed, som typisk kendetegner de mest sensitive, viser sig spontant i barndommen. Det behøver ikke kun være i forholdet til andre mennesker, at sensitive mennesker tænker længere end sig selv – der findes mange andre veje til at bruge sensitiviteten godt.
Ansvarligheden fortsætter livet igennem, hvis den sensitive ikke oplever for stort pres eller for mange nederlag og afvisninger.
Til tider kan andre blive utilfredse, når den sensitive “blander sig” – selvom det er med de bedste hensigter. Livets erfaringer lærer de sensitive at vise omtanke inden de involverer sig.

Betingelserne i barndommen kan have afgørende betydning for de sensitives overskud. Har man ofte været utryg i barndommen, anbefaler vi varmt, at man i voksenlivet arbejder på at finde indre ro og give sig selv den tryghed og omsorg, man ikke fik som barn. Denne proces vil bidrage til mere overskud og forudsigelighed i voksenlivet.

Det kendetegner sensitive med overskud, at de engagerer sig – at de ønsker at gøre en positiv forskel, når de ser problemer og uretfærdighed. Derfor er det vigtigt, at sensitive finder overskud og energi til at gøre en sådan positiv forskel – hver på sin måde.

Begynd i barndommen

Voksnes indsats for at skabe et godt miljø omkring børn har på godt og ondt endnu større virkning på de mest sensitive børn: I dag ved vi fra forskningen, at en tryg og støttende opvækst hjælper de sensitive børn til at udfolde deres stærke sider i en særlig høj grad, og at de vil trives bedre end gennemsnittet. Og samtidig ved vi, at belastninger i opvæksten i højere grad udfordrer de sensitive børn og sænker deres trivsel og troen på, at de kan bidrage.

Et godt liv med særlig sensitivitet – og gode råd til at håndtere kritik.

Psykiatri Information har for nylig har sat fokus særlig sensitivitet – ikke kun som en udfordring, men også som mulighed, man kan få stor gavn af.
Det har været en glæde at bidrage til artiklen, der bl.a. giver tips til at håndtere de sociale sider af sensitiviteten. Hvad skal man være opmærksom på, hvis man har haft en belastet barndom? Hvordan kan man håndtere andres kritik på en konstruktiv måde?
Artiklen gennemgår også andre vigtige pointer, der hjælper til at skabe et godt liv og finde overskud som sensitivt menneske.
Læs artiklen her.
Vil du vide mere om Psykiatrifondens vigtige arbejde for et godt liv til alle – uanset udfordringer og sygdom? Læs mere her.

Hvis du er interesseret i at gå mere i dybden med nogle af de emner, som artiklen gennemgår, anbefaler vi kurserne: Sensitiv med overskud, Indre ro, Fra selvkritik til selvaccept og Selvomsorg for særligt sensitive.

At skifte til det varme gear

LOF har mødt psykolog Lise August til en snak om at takle hverdagens udfordringer. Om at være aktiv, møde alle kravene fra omverdenen – og ikke mindst os selv, og samtidig finde ro og balance. Det handler om at kunne slappe af midt i alle anstrengelserne.

Om honningfælden
Mange mennesker oplever, at der er fra alle sider stilles en masse krav, og samtidig vil vi gerne kaste os ud i nye projekter. Det virker som om, det er karakteristisk for den tid, vi lever i, at der skal være fuld fart på hele tiden – og nogle gange går det måske stærkere, end vi kan magte. Men det behøver ikke at være et spørgsmål om at vælge enten roen eller aktiviteten, pointerer Lise August.”Det virkelig interessante er, når vi lærer at slappe af midt i alle anstrengelserne i stedet for at tro, at afslapning kun er muligt foran en stille sø, eller mens man flyder i en blød sofa. Jeg tror mange forbinder indre fordybelse eller nærvær med at trække sig tilbage fra mange ting. Men i virkeligheden bør målet med at meditere eller gå til yoga eller arbejde med sig selv psykologisk være, at vi bliver mere bevidste om vores valg og vores fravalg, så vi i højere grad vælger nogle aktiviteter, som giver os energi til at have et aktivt liv”.

Hvis vi ikke vælger fra, risikerer vi at falde i det, man kan kalde for “honningfælden”. Det er den situation, man kan havne i, når man interesseret og engageret giver sig i kast med en masse og lige pludselig oplever, at man ikke kan overskue det hele – selvom man altså selv har valgt og gerne vil det hele. “Du kan sige, at honningfælden venter lige om hjørnet, hver gang vi blive engagerede”, siger Lise August.