3. Behov for at være superhelt:

Denne faktor i impostor erfaringer handler om, at du oplever, at du skal være bedst til alt, og hvis ikke, så er du utilstrækkelig, forkert og ikke værd at elske.

For Sofie er det ikke nok at klare sig godt på arbejdet, hvor hun for et år siden er blevet leder. Hjemme skal hun lave ypperlig mad og desuden være en fantastisk mor, aktiv i frivilligt arbejde, dygtig til at spille klaver og en rigtig god partner. Mens Sofies egen mor næsten altid har været træt og syg, var moren til barndomsveninde energisk og perfekt. Det ‘rigtige’ opvækstmiljø, som Sofie oplevede hos sin barndomsveninde kæmper hun nu for at give til sin egen familie. Men Morten oplever, at Sofie lukker sig inde, virker stresset og forpint og aldrig har tid til at slappe af og bare nyde deres dejlige børn, hus og have.

Hvordan kan mønstret brydes? Sofie må se mere bevidst på venindens mor og forstå, at hendes stræben efter at ligne hende og være superhelt ikke kan helbrede det savn af kontakt til sin egen mor, hun har lidt under som barn. Det vil være en endeløs stræben uden forløsning, og det vil være mere selvkærligt at helbrede sårene på en mere bevidst måde. Sofie skal se sig selv udefra, kigge på sin maske og forstå de destruktive konsekvenser af at kræve så høje standarder på alle områder. Hun må opgive at behage alle andre, vælge mere bevidst, hvordan hun bruger sin energi og træne sig i at sige nej for at kunne sige ja til det vigtige.

Vilkår i samfundet, der lægger op til at både mænd og kvinder skal kunne klare arbejdslivet og familielivet med glans rammer ekstra hårdt, når der er en indre usikkerhed, som kan udviske de realistiske grænser. Mange af hverdagens superhelte har brug for at gøre op med myter, stereotyper, rollemodeller og idealer, som de i årevis har stræbt efter at leve op til. Læs også artiklen: Pleaser du? 15 tegn og 10 ting, du kan gøre.

4. Frygt for at fejle:

Denne faktor i impostor erfaringer handler om indstillingen til, hvordan man opnår læring og når frem til sit mål. Bag frygten for at fejle på selv helt små områder ligger der typisk en antagelse om, at fejl er et bevis på, at man er inkompetent.

Bjarke er forsker, introvert og meget ambitiøs. Det er normalt, at et stort antal artikler bliver afvist af de tidsskrifter, de sendes ind til, men Bjarke frygter hvert afslag og holder dem hemmeligt, mens han ruger over de fejl, han mener, at han har begået. I hans barndomshjem skammede man sig over sine fejl og nederlag, ellers var man ikke et ordentligt menneske. Mie oplever, at Bjarkes tanker alt for ofte svæver hen mod computeren og arbejdet, selvom han sidder sammen med hende i sofaen. Hun længes efter nærhed og reagerer ved at blive vred og påpege selv de mindste fejl, Bjarke begår i hjemmet. Dette bekræfter kun Bjarke i, at han ikke er værd at elske, når han begår fejl.

Hvordan kan mønstret brydes? Bjarke er nødt til at overveje, om han er enig i den indstilling til fejl, han er vokset op med. Når han kan tale åbent med Mie om sin usikkerhed, tolker hun ikke længere hans fravær som en afvisning af hende og forholdet. I stedet forstår hun, at Bjarke skal have hjælp til at bearbejde sin angst for at fejle, så han kan holde op med at internalisere nogle arbejdsvilkår, der ikke handler om ham som person. Når Mie bliver mere kærlig og mindre kritisk, får Bjarke en større tro på, at han er ok uanset hvad – og han vælger at begynde at se fejl som trædesten på vejen til målet.

Læs også artiklen Selvkritisk når du begår fejl? Her er 20 ting, du kan gøre.

5. Benægtelse af kompetencer og evner

Hjertet i denne faktor i impostor erfaringer er at afvise egen intelligens, erfaring, færdigheder og talenter. Man er tilbøjelig til at internalisere fejlene og tænke: “det her handler om mig” og eksternalisere succes og gode resultater med tanken om, at: “det her handler om held, tilfældighed, ydre faktorer, jeg ikke var herre over, gode forbindelser og at de endnu ikke ved, hvor lidt jeg kan…osv ”

Birgitte er glad for Søren, som hun har mødt efter hun er blevet skilt fra sin første mand, som var meget kritisk. Søren er varm og kærlig og anerkender Birgittes præstationer. Hun arbejder som leder på en behandlingsinstitution, hvor hun har gjort en stor forskel på stedet, og Søren oplever også, at hun er en god mor. Birgittes far fortalte hende en gang, at “hvis du får en høj karakter, så skal du ikke tro, at det er på grund af dig og få store ideer om dig selv.” Hun er ikke vant til at få anerkendelse i et parforhold, og jo flere komplimenter Søren giver hende, des mere lukker hun i og tænker på at afslutte forholdet. Hun ved, at det kun er et spørgsmål om tid, før Søren gennemskuer hende og går fra hende, ligesom eks-manden gjorde. Og så er det lettere at få det overstået, inden hun bliver alt for glad for ham.

Hvordan kan mønstret brydes? Birgitte skal finde indre standarder, som hun tror på, når det gælder vurderingen af andre mennesker. Dem skal hun først træne i at bruge på sig selv nu og her, og gradvist kan hun gennemgå sin livshistorie for at begynde at værdsætte alt det positive, hun har stået for og bidraget til. Når hun har en mere solid og kærlig indre platform at stå på, bliver hun mindre truet af anerkendelse, og gradvist kan hun øve sig i at lytte mindre til et ekko af farens stemme – og i stedet tage Sørens ord ind i sit hjerte og forandre sin selvforståelse.

Der er forskel på usundt mindreværd og sund ydmyghed:

• Usundt mindreværd er baseret på en negativ indre stemme – ofte et ekko af en kritisk forælder eller søskende – der nedgør de kvaliteter, positive kendetegn og værdier, du står for. Og som hæmmer din selvfølelse.
• Sund ydmyghed handler om at værdsætte og være taknemmelig for dine talenter og gaver. Både de medfødte og tillærte. De positive følelser kan motivere dig til at bruge dit potentiale mere fuldt og helt. Og på den måde glæde både dig selv og andre.