Håndter dit barns dårlige humør. 10 gode råd til forældre
Hvad gør du her og nu? – og på den lange bane?
Er du udfordret af dit barns dårlige humør? Savner du gode strategier, der virker? Og ønsker du at forebygge dårligt humør? Artiklen giver tips til at vende negativ til positiv – og gå et spadestik dybere, når det dårlige humør er tegn på, at dit barn har det psykisk svært:
- 5 praktiske tips til situationer, hvor dit barn er i det røde felt.
- gode råd til at holde det dårlige humør på afstand.
- dårligt humør som en rød lampe, der blinker, når dit barn er psykisk udfordret.
Dårligt humør: 5 gode råd, når dit barn er i det røde felt
1.Find dit indre smil og din omsorgsfulde varme
Intense følelser smitter, viser forskningen: dit barns frustration går ‘lige i hjernen’ og inviterer dig til at miste fatningen.
Når du alligevel bevarer dit gode humør, din ro – og især din kærlighed og varme – viser forskningen også, at du heldigvis smitter dit barn:
- Når dit barn ser, at du kan bære frustrationen, lærer det, at følelserne ikke er farlige.
- Når du ser bag om det dårlige humør, og viser kærlighed og omsorg, lærer dit barn at berolige sig selv.
- Når du holder fast i din indre ro, lærer dit barn fra dit eksempel: jeg kan bevare et indre helle midt i min frustration.
2. Dårligt humør? Vær varsom med at bruge for mange ord
Når hjernen er i kog, vil alle dine guldkorn slet ikke være ‘guld værd’. Tværtimod! Blodgennemstrømning i dybe dele af din barns hjerne får nemlig lynhurtigt dit barn til at tolke dine ord som en trussel. Så længe dit barn er ophidset vil det være tilbøjeligt til at tolke dine ord som:
- kritik
- manglende forståelse
- angreb
- afvisning
– også selvom du har de bedste hensigter.
Vent til alle er faldet til ro. Vis så din omsorg, stil dine spørgsmål eller giv dine råd. Det er nu dit barns hjerne bedre kan modtage budskaberne.
3.
Find det rette balancepunkt mellem nærhed og afstand, når dit barn er i dårligt humør
Hvis du tager for stor afstand eller kommer for tæt på for hurtigt, vokser dit barns frustration.
Eksempler på, hvordan du undgår for stor afstand:
Bliv fysisk i nærheden af det lille barn – f.eks. kan du stå ved døren, så du hverken er inde i værelset eller er gået din vej.
Vigtig pointe: Husk, at dit barns afvisning ofte kan skjule et råb om hjælp, trøst og forståelse.
Bliv i dialogen med dit større barn – Måske siger dit barn, at du ikke forstår, hvad det hele handler om. Og prøver at slutte samtalen. Bliv tålmodigt i dialogen og sig, at du oprigtigt gerne vil forsøge at forstå. Hvis dit barn ikke vil mere nu, så kan dialogen fortsætte i en senere samtale.
Eksempler på, hvordan du undgår for meget nærhed for hurtigt:
Giv dit lille barn lov til at afvise dig – f.eks. kan du række en hånd ud og acceptere, at den ikke bliver taget. Ræk hånden ud lidt senere igen. Det samme gælder omfavnelse og andre fysiske berøringer.
Giv dit større barn plads til at dampe af på sit værelse – Vent med at nærme dig og genoptage en snak, indtil dit barn er klar til at tale med dig.
Vigtig pointe: hvis du nærmer dig for hurtigt, kan det virke som en trussel for dit barn. Og så bliver du mødt med vrede, selvom dit barn har brug for kontakten.
4.Hør “ja-et” bag dit barns nej
Savner du gode greb, når dit barn er ulykkeligt, opgivende, ængsteligt eller meget ked af det?
1. gå ikke for hurtigt frem med gode råd. Gør du det, kan dit barn hurtigt føle sig misforstået – og i værste fald begynde at overbevise dig om, at der ikke findes nogen løsninger.
2. lad dig ikke afskrække, når dit barn siger nej (duer ikke, virker ikke, er ikke muligt, intet at gøre ved det osv.). Tænk, at der kan gemme sig et ja bag dette nej – men det kan først dukke op, når det er ro på igen.
3. søg at sætte din egen forståelse af situationen til side – midlertidigt. Lyt til det dit barn, selv siger.
Synes du, at dit barn tolker situationen for ensidigt eller negativt?
- Vent med at fortælle dit barn, at du selv ser tingene anderledes.
- Husk at enighed og forståelse er to forskellige ting. Start med at vise forståelse FØR du fortæller, hvad du selv synes.
- Husk at oplevelsen af at være forstået ofte vil give en dyb lettelse – også selvom der ikke straks er en konkret løsning på problemet.
5. Brug humor – med varsomhed – når dit barn er i dårligt humør
Husk, der er gode og dårlige måder at bruge humor på.
Eksempler på den rigtige brug af humor:
1. med små børn kan du bruge en kildetur, at gemme ansigtet, sige en sjov lyd, eller tale bagvendt. Når du vender ting på hovedet og inviterer dit barn til at have det sjovt med dig, kan dit barn på et splitsekund vende negativ til positiv.
2. med større børn kan en kedelig pligt blive sjovere, hvis I f.eks. laver en sjov konkurrence og arbejder sammen om at gøre tingene.
Når du bruger humor godt, knytter dit barn sig til dig og føler: jeg er vigtig, elsket og ønsket.
Eksempler på den forkerte brug af humor
1. gøre grin med dit mindre barns ord og bevægelser. Især hvis du taler med en anden voksen.
2. for meget ironi og sarkasme. Hvis dit barn er ophidset, er det ikke sikkert, at det har tilstrækkelig selvkontrol til at bevare den distance, der får ironi og sarkasme til at virke godt. Især børn op til 12 år kan have svært ved at skelne mellem sjov og alvor – og derfor blive sårede.
Når du bruger humor forkert, oplever dit barn, at det er alene og bliver gjort til grin. Det føler: jeg er ensom og bliver ikke forstået.
Dårligt humør: 5 vigtige ting på den lange bane
1.Skab en god stemning i hjemmet
Alle børn bliver kraftigt påvirkede af forældrenes humør, som går ind i hjerne og krop og bliver til egne vaner for godt og dårligt humør. Sensitive børn bliver endnu mere påvirkede – både på godt og ondt – viser forskningen.
- sænk tempo og stressniveau – det giver mere plads til godt humør.
- vis kærlighed i ord, handlinger og med stemmeføring og kropssprog: det går lige i nervesystemet og skaber ro og glæde.
- små ritualer og søde øjeblikke, hvor du er nærværende med dit barn. Tegn på ryggen, giv en massage, spil et hyggeligt spil – eller del dit barns interesser foran skærmen.
- Hav tydelige grænser for, hvor negativ tonen må være i hjemmet – og håndhæv dem kærligt og bestemt.
2.Lær dig selv og dit barn at ‘reparere’ efter dårligt humør
Problemet ved dårligt humør er ikke det kommer og går – det er helt normalt. Problemet er, når det varer ved og får konsekvenser over tid.
Vigtige ting, du kan gøre, når den følelsesmæssige forbindelse mellem dig og dit barn bliver udfordret
- Sørg for at markere tydeligt “nu er vi gode venner igen”, efter I har været uenige Lav noget rart sammen, giv et knus eller sig nogle forløsende ord.
- Tal ud om de misforståelser, der er opstået. Tal helt konkret om, hvad I hver især vil gøre anderledes.
- Tal med dit barn om de problemer, der fremkalder det dårlige humør. Kan de løses? Hvad kan der gøres? Læg en plan.
- Lær dit barn, at det er ok at bekymre sig, være vred eller sørge i et stykke tid. Herefter skal der også være plads til hygge, afslapning og positive følsler
Dit barn oplever tryghed, når der bliver sat punktum for det dårlige humør – så det ikke bare får lov til at fortsætte og fortsætte.
3. Har dit barn en sund livsstil, der holder dårligt humør på afstand?
Søvn, kost, skærmtid og motion har stor betydning for, hvor meget overskud dit barn har til at styre sit humør.
- hvis dit barn ikke får nok søvn, påvirker det fokus, humør og selvfølelse.
- hvis dit barn ikke får den rigtige næring, påvirker det blodsukker, immunforsvar og hormoner – og giver benzin til dårligt humør.
- aktivitet og bevægelse kan virke som et mentalt brusebad, hvor negativ bliver vendt til positiv.
- skærmtid i den rigtige dosis og med det rigtige indhold giver positive følelser, hygge, læring og afslapning. Den forkerte dosis og det forkerte indhold skaber derimod stress, frustration og kort lunte.
4. Spørg dig selv, hvad der ligger bag dit barns dårlige humør
At vende fokus fra overfladen, du kan se, og ned mod den usynlige dybde, du ikke kan se – men reflektere over – er en vigtig forældrekompetence. Dette kaldes at mentalisere. Mentalisering har stor betydning for dit barns humør og selvfølelse.
Her er eksempler:
- en dreng, hvis mor er deprimeret, begynder at få raserianfald, når han skal dele legetøj, vente på sin tur, børste tænder eller spise nye retter. Vreden dækker over komplekse følelser som savn, sorg, angst og uro.
- en pige, hvis far ofte er væk på forretningsrejse, græder over småting, bliver hurtigt modløs, ked af det og opgivende. Følelserne dækker over en længsel efter kontakt.
- i en travl periode i skolen, hvor der er mange lektier og skiftende vikarer, begynder en pige at blive meget ængstelig, når hun skal sove. Uroen om aftenen dækker over følelsen af at være sårbar om dagen.
Som forælder skal du forsøge at tolke de skjulte motiver, der ligger bag det dårlige humør. Når du mentaliserer, hjælper du dit barn til at forholde sig konstruktivt til den skjulte årsag. I stedet for at ‘sidde fast’ i det dårlige humør på overfladen.
5.Spot de røde advarselslamper
Husk at dårligt humør, vrede, tilbagetrækning, ked af det-hed, der varer ved, kan vidne om, at dit barn har det psykisk svært. Vær bl.a. opmærksom på vanskeligheder som vi beskriver i disse artikler:
–traumer og subtile spor efter modgang og voldsomme oplevelser.
-depression.
Hvis dit barn fortsætter med at være i dårligt humør uden bedring, selvom du gør brug af anbefalingerne, vil vi anbefale at søge professionel hjælp.
Kunne du lide denne artikel om at håndtere dit barns dårlige humør? Så er du velkommen til at tilmelde nyhedsbrevet, som gratis udkommer med lignende artikler hver 3 uge.
Skriv til os på kontakt@sensitiv.dk, hvis du ønsker at bestille en tid til forældrerådgivning i vores praksis på Frederiksberg eller via video.
Anbefalede arrangementer
Sensitive børns følelsesliv:
Lær dit barn at forstå og styre sine følelser og at ‘skifte gear’ fra negativ til positiv
1-dagskursus: Få en enkel model og værktøjer til alle tænkelige situationer – før, under og efter overstimulation – hvor dit barn har svære følelser.
Sensitive Teenagere og Unge:
Forstå dig selv, styrk dit selvværd, få mere overskud og udfold de lyse sider af din sensitivitet
3-timers seminar: Få ny inspiration til skole, studier, arbejde, fritid, familieliv og venskaber. Vi anbefaler at deltage med forældre og andre, der står dig nært.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til vores kurser, forældrerådgivning og individuelle samtaler med børn, er du velkommen til at kontakte os.