Har Dit Barn Svært ved at Sove? Få Gode Råd og Hjælp til at Løse Søvnproblemer

Nyttige strategier og praktisk guide til forældre

Har dit barn svært ved at sove eller vågner flere gange om natten? Har det svært ved komme op?  Og er det plaget af træthed om dagen – og uro og bekymring inden sengetid?

Børn med et sensitivt nervesystem reagerer kraftigt på stress og bliver ramt hårdere af for lidt og for dårlig søvn. God søvn er nemlig et af de bedste midler mod stres og lægger også en dæmper på ængstelighed og bekymringstrang. Læs artiklen og bliv klogere på, hvad du kan gøre.

Anbefalinger og redskaber

1. Giv faste sengetider høj prioritet

Børn, som ikke har faste sengetider, har større risiko for at udvikle problemer med adfærd og indlæring.

Flere undersøgelser tyder på, at de børn, som klarer sig dårligt fagligt, socialt og motorisk er børn, som ikke har faste sengetider.

  • de fleste børn kan fra de er 6 mrd. gamle begynde en fast rytme med sovetid kl. 19 hver aften.
  • hvis dit barn er ældre end 6 mrd. og du har svært ved at få en fast rytme, er en fast sengetid et rigtig vigtigt og godt sted at begynde.
  • har du selv faste sengetider? Hvis du selv er et godt eksempel, vil dit sensitive barn være ekstra modtagelig for at følge i dit fodspor.

2.Hvordan er indretning, temperatur, belysning og duft i dit barns værelse?

Til voksne anbefaler man, at soveværelset er et rum, som du forbinder med at sove og ikke med hverdagens andre aktiviteter. Men børneværelser er ofte fyldt med spændende legeting, der minder om at være vågen og aktiv.

  • ryd op på dit barns værelse, så ting og sager ligger i skuffer og skabe.
  • dæk evt. de mest stimulerende ting, som ikke har plads i skabet, med et stykke stof.
  • mindre børn er typisk glade for et ritual, hvor de selv slukker alle lamper og siger godnat til dem.
  • et mørkt og køligt rum hjælper søvnen, mens et lyst og varmt rum hæmmer søvnen.
  • brug beroligende dufte: undersøgelser har vist, at duftlampe med rose og lavendel beroliger og påvirker drømme positivt, mens f.eks. duft af rådne æg hæmmer søvn og giver urolige drømme.

3. Prioriter kærlighed, nærvær og et positivt fokus

Børn, som oplever en tryg og kærlig kontakt til rolige og nærværende forældre, har lettere ved at sove. Tænk på sengetiden som et vigtigt tidspunkt, hvor du knytter et dybt følelsesmæssigt bånd til dit barn.

  • Del positive følelser og oplevelser med hinanden – f.eks. via bøger, fantasirejser, afspænding, bad eller fodbad, hyggelig musik, en varm drik eller lidt natmad. Hvert barn og hver familie har egne foretrukne veje.
  • hvis dit barn har mange bekymringer kan de komme om aftenen. Skriv eller tegn dem i en bog og aftal at snakke med dit barn om tingene på andre tidspunkter, hvor I finder løsninger på problemerne. Insister på, at aftenen er et tidspunkt til at hygge sig og slippe bekymringer.
  • tal med dit barn om positive ting, der er sket i løbet af dagen.
  • undgå skæld-ud og vrede irettesættelser. Vær i stedet kærlig, rolig og fast. Hvis du bærer en irettesættelse i dig, som du gerne vil dele med dit barn, men som kunne udvikle sig til en ‘længere smøre’, så tag snakken på et tidspunkt, som ikke knytter sig til soverutinen.

4. Skab forældreenighed

Det kan påvirke søvnmønstret negativt:

  • når forældre er uenige om aftenrutinen og sengetidspunkt. F.eks. er det typisk én forælder, som er mere ‘stram’ end den anden.

Skab en fælles plan for sengetid og aftenrutiner I er enige om – og hav klare aftaler om, hvem der gør hvad, som bliver fulgt op. Planer uden opfølgning og løbende justering skaber frustration og uro hos alle.

5. Stræb efter at både mor og far kan bruges

Arbejd målrettet henimod, at dit barn både kan bruge mor og far til tryghed og beroligelse ved sengetid. I mange tilfælde er der tale om en dårlig vane, der ret enkelt kan brydes. Det kan være krævende i en kortere periode, men på lang sigt giver det større stabilitet i dit barns søvnmønster.

Hvis et barn har svært ved at blive puttet af den ene forælder kan det handle om flere forskellige ting. Følgende er blot eksempler:

  • den anden forælder ‘er der altid’, og fravalget handler om, hvad barnet har haft mulighed for at vænne sig til.
  • at den ene forælder selv er urolig ved sengetid og evt. selv kæmper med stress, angst og søvnproblemer.
  • at den ene forælder har svært ved at læse og forstå barnets behov – og derfor ved at skabe tryghed.
  • at den ene forælder har problemer med vrede – og hurtigt kan blive vred, når barnet ikke gør, som der bliver sagt.
  • at den ene forælder ikke sætter tydelige grænser, og at barnet derfor hele tiden søger dem i stedet for at kunne falde i søvn.

Tal åbent og respektfuldt om, hvad I tror er på spil – det kan være en kombination af flere faktorer – og prøv i et venskabeligt samarbejde at bryde de negative mønstre, som kan skabe, forstærke eller vedligeholde dit barns søvnproblemer.

Book en forældresamtale (også via skype og telefon)

Her kan du få flere nyttige redskaber, der kan hjælpe dig til at styrke dit barn i mødet med livets valg og dilemmaer.
Skriv til kontakt@sensitiv.dk

6.

Brug den fysiske berøring og stimulation til at berolige dit barn

Du kan påvirke dit barns hjerne og nervesystem meget dybt, når du kærtegner, masserer og holder om det eller holder det i hånden.

  • Brug de samme beroligende og kærlige fysiske virkemidler aften efter aften, så dit barn begynder at forbinde dem automatisk med søvn.
  • Blide tryk på fødderne og omkring tæerne virker meget søvndyssende på nogle børn. Andre er især positivt påvirkede af rolige bevægelser hen over hånd, arme og skuldre.
  • Massage med olie eller creme kan skabe en dybere afspænding.

7.Din egen indstilling er vigtig og smitter dit barn.

  • Hvis du tænker på, at du gerne vil nå ind og se en udsendelse i fjernsynet om 15. minutter, vil dit barn kunne mærke din uro.  Uroen smitter og jo mere utålmodig, du bliver, des længere tid tager det typisk for dit barn at falde i søvn.
  • Hvis du er indstillet på at dele en hyggelig stund med dit barn, som tager den tid, det tager, og hvis du selv føler dig nærværende og rolig, vil du smitte dit barn, som får lettere ved hurtigt at sove.
  • Lav selv dyb vejrtrækning og slip bekymringer og planlægning. Sådan påvirker du dit barns spejlneuroner til at falde til ro.

8.Hvis dit barn ofte vågner om natten…

  • forsøg at gøre det samme hver gang: vær kærlig, rolig og hold fast i, at det er vigtigt at hygge sig, slappe af og falde i søvn igen.
  • hvis dit barn vågner med et mareridt kan du vænne det til, at det om natten kan fortælle dig om drømmen. Dagen efter kan du hjælpe dit barn til at ‘skrive drømmen om’ – eller evt. ‘tegner drømmen om’´så det bliver til en god drøm i stedet. Dit barn kan læse/kigge på den gode drøm, inden det skal sove og finde mere ro. Det hjælper hjernen til at hele de urolige spor fra den uhyggelige drøm.
  • hvis dit barn vågner med bekymringer, hjælper det typisk, at du eller dit barn noterer bekymringerne i en bog og lægger dem fra sig. For derefter at tage dem op og få dem bearbejdet om dagen.
  • Få hjælp fra familie og venner, hvis  du og I er meget belastede af manglende nattesøvn
  • De allerfleste børn er omkring 6 – 8 måneder, før de begynder at have nætter, hvor de sover igennem (dvs. mere end 5 timer i et stræk). Og det er omkring i den alder, at de fleste børn kan undvære at få mad i løbet af natten. Det er vigtigt at have realistiske forventninger til nattesøvnen. Og hvis du har et barn, der vågner om natten, så kan det ikke understreges nok, at du må sørge for at få en middagssøvn eller en eftermiddagslur, så det ikke tærer for meget på dig.

9.Gør morgenens opvågning rar, positiv og hyggelig

  • brug varm og rolig stemmeføring uden at være overenergisk.
  • giv så vidt muligt dit barn oplevelsen af kontrol, når det vågner. Nogle børn har selv brug for at kunne trække gardinet fra eller føler sig mere ovenpå, hvis de på forhånd har valgt tøj aftenen før.
  • skab evt. en hyggelig start på morgenen ved en ‘godmorgen-historie’, der ligesom godnathistorien hjælper dit barn i den følsomme fase mellem søvn og vågen, hvor hjernen er allermest modtagelig. Mange forældre fortæller, at kamp og sure miner ved dagens begyndelse afløses af positiv kontakt, hver gang morgenen begynder med en god historie.
  • en god morgen giver positive associationer til at sove og vågne op til noget godt.

10.Husk, at årsagen til den manglende nattesøvn kan handle om ting, der sker i løbet af dagen

I nogle tilfælde gør du ‘alt det rigtige’ for at hjælpe dit barn til at sove, falde i søvn igen, når det vågner og få en god og positiv morgen. MEN problemerne fortsætter, fordi dit barn reagerer på ting, der sker om dagen. F.eks.:

  • for meget skærmtid og for lidt tid til at snakke om og bearbejde det, der er sket i dagens løb. Derfor banker alle tankerne på om aftenen og om natten.
  • et skema med for mange aftaler og fritidsaktiviteter og for få stunder til at falde til ro og bearbejde indtryk.
  • skænderier mellem forældre eller søskende og tilbagevendende konflikter i hjemmet, der ikke bliver løst.
  • mor eller far har det svært, eksempelvis pga. sygdom, stress eller angst og bekymringer.
  • sociale problemer i skole eller institution, som dit barn ikke ved, hvordan det skal løse.
  • negative og selvkritiske tankemønstre, der knytter sig til stress, angst og depression.

I disse tilfælde er søvnproblemerne afledt af andre problemer, som der skal tages hånd om. Den gode søvn kommer måske først, når der findes gode løsninger på problemerne. Eller når dit barn får hjælp til at leve mere roligt med det, der ikke kan forandres.

11. Gentag det, der virker

Læg mærke til de aftener, nætter og morgener, der er positive.

  • hvordan var eftermiddagen, aftensmaden og aftenen?
  • hvilket humør var dit barn i? – og du selv?
  • hvordan havde dit barns dag været?
  • hvad tror du var årsagerne til, at dit barn fik en god indsovning, søvn og opvågning?

Læg konkrete planer for at gentage mere af det, der virker.

Kunne du lide denne artikel om at hjælpe dit barn af med sine søvnproblemer? Så er du velkommen til at tilmelde gratis nyhedsbrev, der ca. hver 3 uge udkommer med lignende artikler.

Du kan få mere praktisk inspiration ved vores tilbud: Sensitive børns følelseslivSensitive børns selvværd og vores bøger og videokurser om Sensitive børn.
Forældre kan også have gavn af kurserne i Indre ro og Fra vrede til varme, som ofte smitter positivt af på børnene.

Jacobs historie: “jeg blev gode venner med min hjerne”

Jacob på 8 år havde tit haft modstand på at sove og blev ofte vred og aggressiv, når han skulle sove. Han er et af mange børn, som har fået et bedre liv efter, at forældrene gav ham en mere rolig aftenrutine.

Jacobs far og mor forærede ham bl.a. et sjovt billede af en hjerne. Billedet mindede ham om, at hans hjerne havde brug for søvn. Han havde forstået, at hvis man skal have energi og være god til at lære nye ting, skal hjernen renses og have sit “natlige bad.” Kroppen skal gendannes og bygges op.

“Jeg er blevet gode venner med min hjerne” fortalte Jacob sine forældre.
Hver aften forestillede han sig, at hjernen badede nede i noget vand, der mindede ham om et dejligt varmtvandsbassin. De indre billeder fik ham til at slappe af og gav ham en positiv oplevelse inden han skulle sove.

En dag med mange indtryk?

Tænk ikke kun på aftenrutinen, når du vil give dit barn en bedre søvn

Det, der sker i løbet af dagen, har stor indflydelse på søvnen om natten.En deltager ved seminaret om Sensitive børns selvværd spurgte eksempelvis:

Min datter har svært ved at sove efter en krævende dag – også gode oplevelser tærer på hendes batterier. Sover hun ikke godt om natten, kommer der flere nederlag om dagen, og det påvirker hendes selvværd. Hvordan hjælper jeg hende til at sove?

Spørgsmålet rammer lige i hjertet af, hvor du OGSÅ kan sætte ind. Ud over aftenrutinen kan du sætte ind om dagen.  Hvis der hældes for meget ned i dit barns bæger i løbet af dagen, kan dit barn ikke nå at tømme sit bæger om natten. Derfor skal du overveje, om du kan skære ned på overstimulation og give dit barn flere strategier til at klare stimulerende situationer.

Læs f.eks. mere i artiklen: Overstimulation og sensitive børn.

Psykolog, Lise August & Psykoterapeut, Martin August

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til vores kurser, gruppeforløb og individuelle samtaler med fokus
på at at give sensitive børn og deres forældre gode strategier til en tryg og rolig søvn, er du meget velkommen at kontakte os.

Tilmeld og få gratis gaver fra Sensitiv.dk

Berig hverdagen med inspiration og ny viden til dig selv eller dit barn.
Tilmeld og få gratis gaver!

 

BOG
Sensitive Børn

BOG & VIDEO
Kursus

BOG
Sensitive Børn og Voksne

DOBBELT DVD
Særligt Sensitive

Sensitive Voksne

SENSITIVE
VOKSNE

Sensitive Børn

SENSITIVE
BØRN

Pskykoterapi

BOOK
SAMTALE

Indre ro kurser

KURSER
& GRUPPER