5.Rundbordssamtale vedr. igangværende forskning

1. Marcello De Nino fra babylap, Chieti Universitet i Italien:

Der er flere undersøgelser af sårbarhed hos særligt sensitive forældre:  Hvis de særligt sensitive forældre har et eller flere traumer fra deres egen barndom, er de mere tilbøjelige til:

1. at have autoritært eller eftergivende forældreskab.

2. at afbryde barnet i dets forehavender uden at det er nødvendigt. Evt. fordi de bearbejder små detaljer meget dybt og overreagerer på dem.

3. at opleve mere stress i forældreskabet og have svært ved at regulere deres følelser, særligt ved kaotiske tilstande i hjemmet.

Samtidig antages det, at de særligt sensitive forældre har fordele i forhold til interpersonel sensitivitet, hvor de muligvis kan være bedre til at ‘læse’ deres barns følelser og intentioner

[10] [11] [12]

Ved babylab i Chieti Universitet i Italien undersøgte man ved to studier i hhv. 3 og 9 måneders alderen 41 og 35 særligt sensitive mødre. Her fandt man ud af, at de særligt sensitive mødre i løbet af de 6 måneder var blevet bedre til at læse barnets behov og ikke længere afbrød det så ofte. Muligvis havde de særligt sensitive mødre vænnet sig lidt mere til at være mødre og var blevet mere afslappede, de havde lært barnet bedre at kende.

Undersøgelserne pegede på, at de særligt sensitive forældre, som havde oplevet et eller flere traumer i barndommen eller/og havde svært ved at regulere følelser kunne have gavn af at få hjælp og støtte, når de træder ind i rollen som forældre. Hvis de særligt sensitive forældre ikke havde oplevet et traume, udgjorde den særlige sensitivitet ikke en risikofaktor.

I forbindelse med kaotiske tilstande i hjemmet blev der stillet spørgsmål til misofoni. Dette emne belyses i Bianca Acevedos håndbog om den særligt sensitive hjerne, men også i nylige forskningsundersøgelser, der sætter særlig sensitivitet i forbindelse med såvel øget nydelse af behagelig sansestimulation som øget belastning ved ubehagelig sansestimulation [13] [14]

2. Luciana Castelli: studier af pædagoger og læreres pædagogiske praksis i forhold til særligt sensitive børn.

Sammen med kolleger fra Schweiz og Italien har Luciana Castelli arbejdet på at udvikle måleredskaber til, at pædagoger og lærere kan genkende særligt sensitive børn. Hun fortalte om, hvordan lærere og pædagoger i Italien og Schweiz har modtaget efteruddannelse i særlig sensitivitet hos børn samt efterfølgende supervision.
Pædagoger og lærere er efterfølgende over 6 måneder blevet bedt om at reflektere over pædagogiske praksisformer, som kan skabe et godt læringsmiljø og god trivsel for særligt sensitive børn, der samtidig gavner alle de andre børn. Erfaringerne fra disse studier er nu ved at blive bearbejdet og analyseret inden de forventes udgivet i 2023.

3. Federica Galli fra Universita di Roma studerer særligt sensitive børn og voksne, der er ramt af kroniske smerter

Der er en større andel særligt sensitive blandt de børn, som lider af kronisk hovedpine og kroniske mavesmerter.

Blandt voksne ses en større andel særligt sensitive blandt kroniske migrænepatienter og fybromyalgi patienter. Ofte drejer det sig om særligt sensitive, der har oplevet traumer i løbet af deres barndom eller senere i livet.

Fremtidige undersøgelser skal identificere de særligt sensitive og inddrage forståelsen af særlig sensitivitet i den psykologiske smertebehandling af patienterne.

4. Dario Bacchino fra Napoli Universitet studerer virkningen af kampagner mod mobning blandt teenagere

Professor Dario Bacchino har fundet evidens for, at særligt sensitive teenagedrenge er mere positivt modtagelige for at modtage undervisning i strategier mod mobning end drenge, der scorer medium og lavt på sensitivitet. De særligt sensitive teenagedrenge er mere engagerede i at tilegne sig viden og der ses en større positiv forandring som følge af undervisningen i strategier mod mobning.

Bacchino og hans kolleger understreger, at teenageårene udgør en periode, hvor nervesystemet er mere sensitivt og hvor man er meget påvirket af sit omgivende miljø, og at det derfor er en meget relevant periode at studere særligt sensitive træk og miljøsensitivitet hos både drenge og piger.

Deres fremtidige forskning vil undersøge særligt sensitive teenageres reaktioner på eksponering for vold i familien, i skolen og i nærmiljøet. I forskningens ses der, at man gennemgår en gradvis tilvænning, når man eksponeres for vold, og at manglende sensitivitet for vold udgør en risikofaktor for, at man selv bliver involveret i vold i fremtiden. Man vil undersøge, om særligt  sensitive bruger længere tid på at vænne sig til vold og hvordan dette påvirker risikoen for selv at blive enten udøver, vidne eller offer for vold. At være vidne påvirker personlige antagelser, mens at være offer påvirker evnen til at regulere følelser. Når særligt sensitive er mere følsomme er det væsentligt at være opmærksom på deres evne til at regulere vrede i og uden for hjemmet. Man vil desuden undersøge, hvordan lavt sensitive bedre kan tilgodeses i fremtidige kampagner, da disse teenagere formentlig er mere sårbare.

Ved Napoli Universitet planlægger man også studier af særligt sensitive teenageres engagement i samfundsforhold, deres akademiske præstationer og sociale kompetencer og forskellige måder til at fremme disse.

5. Maria Rocca og Mirco Fasolo studerer udvikling af sproglige, motoriske og kognitive færdigheder hos særligt sensitive børn 0-6 år

Hvordan kan særlig sensitivitet påvirke udviklingen af sprog? Kan forskelle i sensitivitet forklare forskellige former for indlæring? Er der særlige hensyn, der bør tages til særligt sensitive børn i forskellige aldersgrupper? Hvordan kan fagpersoner og forældre samarbejde om at genkende disse børn? Og kan der etableres et læringsmiljø, der både tilgodeser højt, medium og lavt sensitive børn?

De to forskere arbejder på at kunne genkende særligt sensitive træk kort efter fødslen, dvs. at trække opsporingen af de særligt sensitive kendetegn endnu længere tilbage end 3 måneders alderen, hvor babylab ved Chieti Universitet pt. arbejder på at skabe systematiske observationer med henblik på at vurdere de særligt sensitive træk.

Udfordringer i studiet af særlig sensitivitet og miljøsensitivitet

Michael Pluess afrunder rundbordssamtalen med at glæde sig over de mange vedkommende nye retninger i forskningen og pege på fælles udfordringer:

1. at overføre spørgeskemaer fra én kultur til en anden, f.eks. vil visse grupper af flygtninge være uvante med den grad af selvrefleksion, som spørgeskemaer for særligt sensitive er baseret på.
2. at finde overensstemmelse mellem fysiologiske mål på forhøjet stress og overstimulation og subjektive vurderinger af at være overvældet. Ofte er de objektive og subjektive mål forskellige, og der kan være komplekse forklaringer på dette
3. flere af de vigtige spørgsmål, forskningen står over for, f.eks. betydningen af traumer for udviklingen af særligt sensitive træk, kræver det forløbsstudier at gennemføre. Det er et stort arbejde, og det kan være svært at få midler til at gennemføre denne type forskning.

Han understreger, at et internationalt samarbejde mellem forskere, der arbejder med særligt sensitive, kan bidrage til, at forskerne støtter hinanden i at opnå større antal undersøgelser at trække på og dermed mulighed for at opnå bedre og mere relevante resultater.