Hollandsk forskning i særligt sensitive: Hovedpointe

Studiet viste, at højt begavede, der besvarer spørgeskemaer for særlig sensitivitet, ikke er kendetegnet ved tilbøjeligheden til at reagere kraftigt på emotionelle og fysiske stimuli. På disse områder scorer de lavt på særligt sensitive træk. Forskerne henviser til, at en delvis forklaring er, at de højt begavede har en lavere grad af det personlighedstræk, der i 5-faktor modellen er kendt som neuroticisme.

Omvendt viser de højt begavedes besvarelser af spørgeskemaerne, at der er en tydelig sammenhæng til positive aspekter ved særlig sensitivtet, den såkaldte æstetiske sensitivitet. Forskerne henviser til, at en delvis forklaring er, at de højt begavede lige som særligt sensitive i højere grad er kendetegnet ved det personlighedstræk, der i 5-faktor modellen er kendt som åbenhed.

Beskrivelse af studiet: forskning i særligt sensitive og høj begavelse

Højt begavede individer udmærker sig ved enestående kognitive evner. De har en høj IQ, en udpræget sans for kritiske og abstrakte tænkeevner og evnen til hurtigt at løse komplekse problemer. På baggrund af kliniske observationer, har der været antagelser om en sammenhæng mellem særlig sensitivitet og høj begavelse (1).

En sådan mulig sammenhæng er dog aldrig blevet direkte undersøgt, idet tidligere studier primært har beskæftiget sig med ligheder i personlighedsprofiler. For eksempel har man set, at højt begavede ofte scorer højere på personlighedstrækket åbenhed, der karakteriseret ved nysgerrighed og åbenhed over for nye ideer, og lavere scoringer på neuroticisme, der er relateret til graden af emotionel stabilitet (2).

I studier af særligt sensitive er der fundet en svag positiv sammenhæng mellem åbenhed, især i forhold til æstetisk sensitivitet – et positivt aspekt ved særlig sensitivitet. Derudover er der fundet en stærk positiv sammenhæng mellem de negative aspekter af særligt sensitive og neuroticisme (3, 4).

Hovedmålet med undersøgelsen er at sammenligne forskellige facetter af den særlige sensitivitet mellem en gruppe højt begavede og en gruppe almindeligt begavede. Undersøgelsen havde til formål at undersøge, om højt begavede udviste særlig sensitivitet, og om denne sammenhæng kan forklares af personlighedstrækkene åbenhed og neuroticisme.

Hvilke studier blev gennemført?

Undersøgelsen omfattede to deltagergrupper: højt begavede og almindeligt begavede. Den begavede gruppe bestod af i alt 636 deltagere med en IQ på mindst 130. Den almindelige gruppe bestod af 10.291 deltagere.

Sensory Processing Sensitivity Questionnaire (SPSQ; 3) blev anvendt til at vurdere SPS/særlig sensitvitet. Spørgeskemaet omfatter seks underkategorier, fire af dem måler positive aspekter (Social-affektiv sensitivity, æstetisk sensitivitet, sensitivitet til subtile indre og ydre stimuli og sansekomfort), mens de resterende to underkategorier fokuserer på mere negative aspekter af SPS/den særlige sensitivitet (Emotionel and fysiologisk reaktivitet og sanse ubehag). Åbenhed og neuroticisme blev målt med Big Five Inventory (BFI).

Faktorscorer blev beregnet for SPSQ-faktorerne, og en multivariat kovariansanalyse (MANCOVA) blev udført for at sammenligne middelværdierne mellem højt begavede og almindeligt begavede med demografiske karakteristika som køn, alder, uddannelsesniveau og beskæftigelsesstatus som kontrolvariable.

For at undersøge de indirekte virkninger af begavelse på SPSQ-dimensioner gennem personlighedstrækkene åbenhed og neuroticisme blev Structural Equation Modelling (SEM) anvendt.