Baggrund for Studiet

Problemer i parforhold kan have negative virkninger på mental og fysisk sundhed. Men forskning viser, at det er muligt at forebygge almindelige problemer i et parforhold ved deltagelse i parprogrammer, som forbedrer kommunikation, problemløsning, parforholdets kvalitet og tillige forebygger skilsmisse. Forskerne ønskede at undersøge, om den positive virkning af interventionen ville have størst virkning på de deltagere, som var genetisk særligt sensitive.

PREP er et relativt kort program, der kan gennemføres på 12 timer over to uger, og som lærer deltagerne positive strategier, de kan benytte inden for relevante aspekter af parforholdet. Flere undersøgelser har vist, at PREP styrker kommunikationen og forholdets kvalitet og samtidig forebygger skilsmisse.

I løbet af årene er et lille antal individuelle genvarianter med velkendt biologisk funktion (såkaldte kandidatgener) blevet associeret med forskelle i sensitivitet over for både negative og positive oplevelser. For nylig har fremskridt inden for molekylær genetik ført til udviklingen af nye metoder, der fanger selv meget små genetiske forbindelser til sensitivitet over hele genomet (uanset om den biologiske funktion af genvarianten forstås eller ej). Dette resulterer i mange tusinder af genetiske forbindelser, der derefter kan summeres i såkaldte polygeniske scoringer.

I dette studie blev der indsamlet genetiske prøver fra 242 individer, der tidligere deltog i en stor randomiseret kontrolleret undersøgelse (RCT) om PREP. Dette betyder, at nogle af parrene tilfældigt blev tildelt PREP, mens andre var i en kontrolgruppe og ikke modtog nogen intervention for at forbedre parforholdet.

Deltagerne indgav oplysninger om en række områder i parforholdet før og umiddelbart efter deltagelse i PREP, og derefter hver sjette måned i op til to år. Målingerne omfattede spørgeskemaer om ægteskabelig tilfredshed, kommunikationsfærdigheder, positiv forbindelse og risiko for skilsmisse.

Der blev indsamlet genetiske prøver (spyt) som blev analyseret for at undersøge to indikatorer for genetisk følsomhed. Ni velkendte kandidatgenvarianter blev kombineret for at skabe en kandidatgen polygenisk score. Derudover målte forskerne også en genomisk polygenisk score, der inkluderede næsten 65.000 genvarianter.

Derefter testede forskerne, om disse polygeniske scoringer for sensitivitet påvirkede den kortsigtede respons på interventionen såvel som de langsigtede virkninger på de forskellige områder af parforholdets kvalitet i løbet af de to år efter interventionen.

Da genetiske studier kræver store prøver, gentog forskerne de samme analyser i en uafhængig undersøgelse med 160 individer. De testede også en mere stringent genomisk polygenisk score, der kun inkluderede de 8.112 genvarianter, der var mest tydeligt forbundet med sensitivitet.

Hovedresultater: der anbefales mere forskning i særligt sensitive, som modtager hjælp

Forskerne fandt ingen forskel på virkningen, når de målte på kandidatgenerne. Men når de målte på virkningen ved at anvende den polygeniske score fandt de stærkere langsigtede behandlingseffekter på alle fire målte aspekter af parforholdets kvalitet. Særligt sensitive i kontrolgruppen havde derimod en nedgang i kommunikationsfærdigheder, og de mindre sensitive fik ikke forbedret deres kommunikationsfærdigheder ved at deltage i PREP-forløbet.

Endelig opstod lignende resultater i den anden prøve, der blev gennemført med hjælp fra den mere strenge genomiske polygeniske score. Forskerne konkluderede på denne baggrund at deres undersøgelse udgjorde et yderligere bevis for, at genetisk betinget sensitivitet påvirker, hvorvidt mennesker drager fordel af psykologiske interventioner. De anbefalede desuden flere undersøgelser af, om genetisk sensitive mennesker er særligt velegnede til at modtage hjælp, der er rettet mod at lære nye strategier til parforholdet såvel som til andre områder af livet.