Forskning i særligt sensitive børn viser prosociale fordele

Forskning i Særligt Sensitive: Særligt Sensitive Børn og Prosocial Adfærd

Kinesisk forskning i særlig sensitivitet fra 2023 viser, at særligt sensitive børn er mere modtagelige for positiv indflydelse fra deres forældre.

A happy family is drawing with pencils together

Forskning i særligt sensitive børn viser, at de var mere modtagelige for irettesættelser fra deres forældre end børn, der scorede lavere på sensitivitet. Dette førte til, at de udviste en mere social og hensynsfuld adfærd end de børn, der ikke var særligt sensitive.

Resume af forskningsundersøgelsen
Resultater og konklusion
Forskerne, der står bag studiet af særlig sensitivitet
Links til at lære mere om forskningen i særligt sensitive
Praktiske anbefalinger til særligt sensitive
Referencer og forskningsartikler

Kinesisk forskning i særligt sensitive børn: Hovedpointer fra studiet

I to uafhængige studier observerede forskerne, at særligt sensitive børn viste større modtagelighed over for påvirkningen af forældrenes opdragelse og af feedback i et forsøg vedrørende deres prosociale adfærd. I laboratorie situationen viste særligt sensitive børn større modtagelighed over for observeret negativ feedback sammenlignet med mindre sensitive børn.

Beskrivelse af undersøgelsen: forskning i særligt sensitive børn og øget påvirkelighed i forhold til deres forældre

Baggrund for studiet

Prosociale adfærd er frivillige handlinger rettet mod at hjælpe eller gavne andre. Sådanne handlinger kan bidrage til, at et barn fungerer bedre og er mere socialt tilpasset i barndommen, ligesom den prosociale adfærd også kan føre til en mere vellykket udvikling i ungdomsårene.

Der er foreløbigt nogle undersøgelser, der indikerer, at børn i udviklingen af prosociale adfærdsmønstre er forskelligt modtagelige, sådan at særligt sensitive børn er mere påvirkede af forældrenes bestræbelser på at lære dem at socialisere og udvise prosocial adfærd.

Da der mangler empiriske undersøgelser af denne sammenhæng, blev studiet rettet mod at undersøge om og hvordan særlig sensitivitet og forskellige dele af trækket påvirker forholdet mellem forældrenes praksis og børnenes indlæring af prosocial adfærd.

Fremgangsmåde

Der blev anvendt to studier til at undersøge samspillet mellem børns særlige sensitivitet og miljømæssige påvirkninger (dvs. i dette studie forældrenes adfærd og laboratorie-manipulation) i forbindelse med børns prosociale adfærd.

I studie 1 rekrutterede forskerne 120 familier fra en offentlig børnehave i Kina før COVID-19-pandemien. Forældre besvarede spørgsmål om deres børns særlige sensitivitet, prosociale adfærd, tilbøjelighed til negative følelser og om deres egne måder at opføre sig som forældre.

Forskerne testede, om børns særlige sensitivitet og dele af den særlige sensitivitet modererer forholdet mellem forældre og prosocial adfærd. Desuden kontrollerede de for børnenes alder, køn, familiens indkomst, forældrenes uddannelsesniveau og børnenes tilbøjelighed til negative følelser. Disse analyser blev gentaget i en uafhængigt studie, der blev udført efterfølgende.

I det andet studie rekrutterede forskerne 151 familier fra fire børnehaver i Kina i løbet af vinteren 2020. Forældrene udfyldte en række online-spørgeskemaer. Med godkendelse fra børnehaverne udførte forskerne desuden individuelle undersøgelser i et stille rum i hver børnehave.

Børnene blev tilfældigt inddelt i enten en positiv eller negativ video-feedbackgruppe (Npos = 77, Nneg = 77): Hvert enkelt barn blev ført ind i rummet og fik at vide, at de ville se filmklip, modtage nogle små papirtokens og modtage klistermærker svarende til disse tokens i slutningen af sessionen. Inden deltagelse blev der udført tests af børnene, herunder vurdering af deres affektive tilstande (dvs. positive og negative følelser) og prosocial adfærd (dvs. prosociale intentioner og hvor tilbøjelige de var til at dele).

Børnene så herefter en positiv eller negativ feedback-video baseret på, hvilken gruppe de var blevet inddelt i. Efter at have set videoklippet gennemgik børnene med det samme en række post-testmålinger: børnenes affektive tilstande (det samme som blev vurderet indledningsvist) og prosocial adfærd (prosociale intentioner, delingsadfærd og hjælpeadfærd).

Resultater

På tværs af begge studier så forskerne, at børn med særlig sensitivtet, især underdimensionen æstetisk sensitivitet (AES), viste større modtagelighed over for indflydelsen fra forældrene på deres prosociale adfærd.

I det eksperimentelle studie viste særligt sensitive børn større modtagelighed som reaktion på observeret negativ feedback. Sammenlignet med mindre sensitive børn påvirkede den negative feedback de særligt sensitive børn i højere grad, så de udviste mindre prosocial adfærd.

Den øgede modtagelighed over for observeret feedback kan potentielt tilskrives, at særligt sensitive børn har en forstærket emotionel reaktivitet på påvirkning fra miljøet.

Sammenlagt giver disse fund værdifulde indsigter i forståelsen af, hvorvidt særligt sensitive børn er mere påvirkede af både positive og negative miljøer. Undersøgelsen giver ifølge forskerne en foreløbig evidens for, at forstærkede emotionelle reaktioner potentielt kan fungere som en faktor, der gør særligt sensitive børn mere modtagelige for miljøpåvirkninger.

De kinesiske forskere vurderer, at deres resultater fra undersøgelsen har implikationer for fremtidige interventioner, der sigter mod at fremme børns prosociale adfærd, sådan at man tager højde for, at særligt sensitive børn på godt og ondt er mere modtagelige.

De anbefaler, at man fremover:

I forskning og praksis medtænker en bred vifte af miljømæssige påvirkninger (fra ekstremt hårde til meget støttende miljøer) for at opnå en bedre forståelse af, hvordan særligt sensitive børn kan fungere forskelligt i forskellige typer miljøer.

For det andet anbefaler de, at der laves undersøgelser baseret på forløbsstudier, hvor man kan følge med i, hvordan den særlige sensitivitet over tid påvirker børnenes udvikling og adfærd.

For det tredje anbefaler de yderligere forskning i den emotionelle reaktivitet, der kendetegner de særligt sensitive, med henblik på at udforske, hvorvidt den kan udgøre en af de potentielle mekanismer, der bidrager til forøget modtagelighed for miljøpåvirkning.

saerligt sensitiv hjerne, forskning i HSP

Hvem står bag forskningen i særligt sensitive personlighedstræk og kortere længde af telomerer?

Dr Yan er professor i psykologi ved Southwest University i Kina. Hun er optaget af at forstå interaktionen mellem arv og miljø i børns udvikling.

Xiaojing Cao er ph.d. studerende og samarbejder med Dr Yan i laboratoriet.

Hvor kan du få mere viden om forskning i særligt sensitive personlighedstræk?

Forskningsundersøgelser af særlig sensitivitet refereret på dansk: gå til oversigten her.
Forskningsundersøgelser af særlig sensitivitet refereret på engelsk: gå til oversigten her.
Reference til studiet: Li, X., Li, Z., Jiang, J., & Yan, N. (2023). Children’s sensory processing sensitivity and prosocial behaviors: Testing the differential susceptibility theory. Journal of Experimental Psychology: General, 152(5), 1334–1350.

Målgruppe for selvomsorg giver styrke, gruppe for sensitive, sensitiv balance

Forskning i særligt sensitive: praktiske anbefalinger til dig, der vil følge op på din viden i hverdagen

Hvis du genkender tilbøjeligheden til at blive hurtigt overstimuleret og stresset, og du selv ønsker at gøre noget for at passe godt på din krop, har vi følgende anbefalinger:

Forskerne vil kalde den tid som barnet har i kontakten med en voksen for “problem solving time” (prof. Peter Fonagy). Dvs. at kontakten til barnet har indflydelse på dets viden, vaner og strategier for at løse livets problemer op gennem de forskellige alderstrin. Den voksnes evne til at skabe et billede af barnets “indre verden” er afgørende for dets oplevelse af at blive set (hørt og forstået), beroliget og at føle sit tryg. Hvis vi som forældre, pædagog eller klasselærer “rammer ved siden af”, risikerer vi at barnet oplever “separation distress”, eksempelvis at føle sig misforstået. Når det sker, risikerer barnets “krybdyrhjerne” at gå i panik og reagere protest og vredesudbrud eller med tilbagetrækning. Dette er et af de tilbagevendende udfordringer som Martin hjælper mange forældre med i forældrerådgivningen. Hvis du kan genkende noget her, og har brug for hjælp, kan du skrive direkte til Martin på martin@sensitiv.dk
Vælg en sund livsstil og gode vaner og rytmer i din hverdag. Læs bl.a. artiklerne Indre ro i hverdagen, Udbrændt – sådan får du din energi tilbage. Vend dårligt humør til godt humør og vores mange andre artikler med gode råd til særligt sensitive.
Søg hurtigt hjælp, hvis du har stress, angst eller depression. Test dig selv, hvis du er i tvivl – og søg mere viden.
Du kan også skrive til os på kontakt@sensitiv.dk, hvis du har spørgsmål til vores individuelle samtaler, parsamtaler, online seminarer eller gruppeforløb, som på forskellige måder kan hjælpe dig – eller dit barn – til at få et mere positivt følelsesliv.

Var du tilfreds med denne artikel om forskning i særligt sensitive træk, mulig tidlig aldring og kort telomerer længde? Så er du velkommen til at tilmelde dig vores gratis nyhedsbrev og modtage nye berigende artikler med viden, gode råd og nyt fra forskningen i særlig sensitivitet hver måned.

Forskning i Særligt Sensitive Børn: Positiv modtagelighed for forældres irettesættelser fører til mere prosocial adfærd.

Referencer: læs mere om den forskning, der har inspireret dette studie af særlig sensitivitet

Bakermans-Kranenburg, M. J., & Van Ijzendoorn, M. H. (2011). Differential susceptibility to rearing environment depending on dopamine-related genes: New evidence and a meta-analysis. Development and psychopathology, 23(1), 39-52.
Knafo, A., Israel, S., & Ebstein, R. P. (2011). Heritability of children’s prosocial behavior and differential susceptibility to parenting by variation in the dopamine receptor D4 gene. Development and psychopathology, 23(1), 53-67.
Acevedo, B. P. (Ed.). (2020). The highly sensitive brain: Research, assessment, and treatment of sensory processing sensitivity. Academic Press.
Aron, E. N., Aron, A., & Jagiellowicz, J. (2012). Sensory processing sensitivity: A review in the light of the evolution of biological responsivity. Personality and Social Psychology Review, 16(3), 262-282.
Scrimin, S., Osler, G., Pozzoli, T., & Moscardino, U. (2018). Early adversities, family support, and child well‐being: The moderating role of environmental sensitivity. Child: care, health and development, 44(6), 885-891.
Slagt, M., Dubas, J. S., van Aken, M. A., Ellis, B. J., & Deković, M. (2018). Sensory processing sensitivity as a marker of differential susceptibility to parenting. Developmental psychology, 54(3), 543.
Li, X., Li, Z., Jiang, J., & Yan, N. (2023). Children’s sensory processing sensitivity and prosocial behaviors: Testing the differential susceptibility theory. Journal of Experimental Psychology: General, 152(5), 1334–1350.

Anbefalede arrangementer

Læs mere

Redskaber til modgang, stress og traume

Hel dine psykiske sår, stands gentagelsen af fortidens smerte og få dig selv og dit liv tilbage

Online seminar: Strategier til en dyb helbredelse af krop, psyke og sociale relationer. Afhjælper negative følelser, myldrende tanker, søvnbesvær og dårlige vaner, du ‘sidder fast’ i. Også velegnet ved angst, indre uro, bekymringer, ensomhed og depression.

Læs mere

Sensitiv kvinde med selvomsorg og indre ro

Indre ro med hjertekohærens:

Lær en effektiv metode, du kan bruge i alle tænkelige situationer – og få det bedste frem i dig selv.

Online seminar: Enkle øvelser, du kan bruge før, under og efter overstimulation. Få flere positive følelser, højere livskvalitet og bedre søvn. Også egnet til at slippe stress, angst og depression.

Læs mere

Sensitiv mand og kvinde slipper bekymringer

Slip grublerier, tankemylder og bekymringer:

Find indre ro, styrk din handlekraft og få mere overskud til ydre stress

Online seminar: Bryd negative tankemønstre, frisæt din handlekraft og få enkle øvelser til indre ro, styrke og overbevisning.

Læs mere

Fra Vrede til Varme:

Lær at håndtere din vrede mere bevidst, kompetent og positivt

3 timers seminar: Styrk din autoritet, slip det negative og få bedre helbred og relationer. Lær at håndtere vrede på en stærk og positiv måde, som får de bedste sider frem i dine sensitive træk.

Psykolog, Lise August & Psykoterapeut, Martin August

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til vores seminarer, gruppeforløb, individuelle samtaler eller forældre, par og familiesamtaler, er du meget velkommen at kontakte os.

Kontakt

Forskning i Særligt Sensitive: Særligt Sensitive Børn og Prosocial Adfærd

Kinesisk forskning i særligt sensitive børn: Hovedpointer fra studiet