Forskning i Særligt Sensitive, Graviditetslængde og Livet som Foster

Mors stress under graviditet øger sandsynlighed for, at et foster bliver særligt sensitivt

Gravid saerligt sensitiv forskning

Engelsk forskning i særligt sensitive: Hovedpointe

Blandt 858 medlemmer af en større forløbsundersøgelse i Sydafrika, fandt de engelsk forskere, at særlig sensitivitet i voksenlivet (målt ved alderen 28-29 år) var udbredt hos de individer, der havde kort graviditetsvarighed (<38 uger) og/eller blev født efter stressende graviditeter. Disse resultater støtter eksisterende evolutionsteori om udviklingen af sensitivitet, der er blevet udviklet af den amerikanske professor Jay Belsky og den engelske professor Michael Pluess.

Beskrivelse af studier: forskning i særligt sensitive og livet som foster

Baggrund for studiet.

Mange personlighedstræk, sundhedskarakteristika og sygdomstilstande, der opstår i voksenalderen, kan spores tilbage til begivenheder og oplevelser, der fandt sted i barndommen. For eksempel har spædbørn med lav fødselsvægt en højere risiko for at udvikle fedme og type 2-diabetes som voksne sammenlignet med spædbørn med normal fødselsvægt (1).

Ligeledes er for tidligt fødte babyer mere tilbøjelige til at udvikle et tilbageholdende og forsigtigt temperament, som er blevet kædet sammen med særlig sensitivitet (2). Disse fund understreger, hvorfor barndommen er et centralt fokus for både psykologisk og medicinsk forskning (3).

Hvad med særlig sensitivitet? Kan vi spore oprindelsen af voksnes særlige sensitivitet tilbage til barndommen? I 2011 udviklede forskerne Michael Pluess og Jay Belsky (4) en teori om, at individuelle niveauer af sensitivitet begynder at danne sig allerede under graviditeten i moderens livmoder. Livet som foster spiller med andre ord en rolle for, om voksne bliver særligt sensitive.

For at støtte denne påstand fandt de en tendens til, at lav fødselsvægt var mere almindelig blandt børn med såkaldt vanskelige temperament (disse børn udvikler sig typisk som voksne til at have en højere grad af sensitivitet).

Der er ikke blevet foretaget andre forsøg på direkte at måle særlig sensitivitet hos voksne og derefter undersøge, hvordan niveauer af sensitivitet korresponderer med kendetegn i barndommen. Studiet havde som formål at afklare, om der findes en sådan sammenhæng.

Hvilke studier blev gennemført?

Ved hjælp af Sydafrikas største longitudinale fødselskohorte, kendt som Birth to Thirty-kohorten (https://bt30.org/), forsøgte forskerne at identificere hvilke fælles faktorer fra barndommen, der kendetegnede, voksne som var særligt sensitive eller mindre særligt sensitive (5).

Hvordan blev studiet udført?

I årene, hvor kohortemedlemmerne blev 28-29 år gamle (2018-2019), inviterede forskerne dem til at udfylde spørgeskemaet til særligt sensitive voksne (https://sensitivityresearch.com/self-tests/adult-self-test).

Hvor det var muligt, indhentede de derefter historiske optegnelser over medlemmernes fødselsvægt, graviditetsvarighed, socioøkonomisk status, moderens uddannelsesniveau, moderens prænatale stressniveauer og plejevurderinger af internaliserende og eksternaliserende adfærd ved 7 års alderen.

Som teenagere havde kohortemedlemmer doneret en prøve af deres blod til genetisk forskning. Så forskerne besluttede også at undersøge genetiske variationer på områder af genomet, der tidligere var blevet knyttet til følsomhed  (serotonintransporter polymorfier og dopaminreceptor D4).

Derefter blev der anvendt statistiske modelleringsteknikker for at bekræfte, om særligt sensitive voksne delte barndoms- eller genetiske kendetegn set i forhold til mindre sensitive voksne.

Vigtigste resultater

Forskernes undersøgelse viste, at særligt sensitive voksne statistisk set var mere tilbøjelige til at have haft en kortere graviditetsvarighed. Med andre ord havde de medlemmer af forløbsundersøgelsen, hvis graviditetsvarighed var kortere end gennemsnittet (som i vores prøve var 38 uger), en højere sandsynlighed for at være særligt sensitive som voksne.

For de medlemmer af forløbsundersøgelsen, hvis mødre besvarede spørgeskemaer om prænatal stress, så forskerne at højere stressniveau hos mødrene under graviditeten (i stedet for kort graviditetsvarighed) korrelerede med højere særlig sensitivitet som voksen.

Der er en kendt forbindelse mellem kort graviditetsvarighed og prænatal stress hos moderen (6). Stressfulde graviditeter resulterer almindeligvis i kortere graviditetsperioder, så det virker ifølge forskerne rimeligt, at de fandt et lignende resultat for begge variabler i deres undersøgelse.

Ingen af de andre barndomsvariabler, de undersøgte, viste sammenhæng til særlig sensitivitet hos voksne. De kunne heller ikke finde nogen genetiske forskelle mellem mere og mindre følsomme voksne, men forskerne understreger, at det kun var meget få genmarkører, der blev undersøgt, hvorfor de på ingen måde udelukker fælles genetiske kendetegn hos særligt sensitive individer.

Temperamentstræk som særlig sensitivitet påvirkes af interaktionen mellem hundredvis af gener i vores genom, så den potentielle genetiske baggrund for sensitivitet afventer omfattende fremtidig forskning.

Implikationer

Hvorfor er sensitivitet mere tilbøjelig til at være høj hos personer født efter korte og/eller stressende graviditeter? Er der en årsag, eller er dette bare en tilfældig sammenhæng? Desværre kan forskerne endnu ikke besvare disse spørgsmål. Dog stemmer resultaterne fra undersøgelsen overens med eksisterende teori baseret på evolutionær tænkning (4).

Hypotesen er, at sensitivitet øges i specifikke sammenhænge: enten når graviditet og barndom er stressende (som den referede undersøgelse peger på), eller i tilfælde hvor graviditet og barndom konsekvent er stressfrie og støttende (en sjældnere situation, givet de mange pres i den moderne verden).

I begge scenarier er det til gavn for børn at være meget sensitive, hvad enten det er for at hjælpe dem med at forblive overvågne i stressende situationer eller for at hjælpe dem med at nyde godt af fordelene ved en fredfyldt og nærende barndom.

Selvom der er behov for meget mere forskning, giver undersøgelsen mere viden om, hvad der miljømæssigt kan være årsag til særlig sensitivitet. Forskerne opfordrer desuden til  ordentlig pleje og støtte til børn med kortere graviditetsperioder, især dem født under stressende forhold.

Hvem står bag forskningen i særligt sensitive personlighedstræk og diversitet i tarmens mikrobiom?

Dr. Andrew May er postdoc-stipendiat finansieret af UKRI ved Queen Mary University of London og tilknyttet Sydney Brenner Institute for Molecular Bioscience samt Neuropsychology Research Laboratory ved University of the Witwatersrand, Sydafrika. May har en kandidatgrad genetik og en ph.d. i forskningspsykologi.

Hvor kan du få mere viden om forskning i særligt sensitive personlighedstræk?

May, A.K., Wessels, S.H., Norris, S.A., Richter, L.M, & Pitman, M. M. (2023). Early predictors of sensory processing sensitivity in members of the Birth to Twenty Plus cohort. Journal of Research in Personality, 104. doi: 1016/j.jrp.2023.104370

Forskning i særligt sensitive: praktiske anbefalinger til dig, der vil følge op på din viden i hverdagen

Hvis du selv er særligt sensitiv og kender til, at kortere længde af din graviditet eller at din mor var stresset under graviditeten, kan det muligvis have bidraget til at udvikle din særlige sensitivitet.

Er du mor og ser tilbage på lignende forhold er det væsentligt ikke at bebrejde dig selv for forhold, som er udefra kommende og ude af din kontrol.

Er du gravid, kan du gøre hvad der står i din magt for at slappe af, ikke være stresset og ikke påtage dig for mange vanskelige opgaver eller projekter på dit arbejde under graviditeten. Du kan desuden være opmærksom på at  dele positive oplevelser og følelser med dit barn allerede inden fødslen, f.eks. ved at gøre ting, du nyder, lytte til musik, gå ture i naturen og tilbringe din tid med fritidsaktiviteter og mennesker du holder af. Vi anbefaler også, at du dagligt beroliger dit nervesystem med meditation, Indre ro med hjertekohærens eller en anden praksis som er let at udføre i hverdagen.

Søg hurtigt hjælp, hvis du har stress, angst eller depression. Test dig selv, hvis du er i tvivl – og søg mere viden.

Du kan også skrive til os på kontakt@sensitiv.dk, hvis du har spørgsmål til vores individuelle samtaler, parsamtaler, online seminarer eller gruppeforløb, som på forskellige måder kan hjælpe dig – eller dit barn.

Var du tilfreds med denne artikel om forskning i særligt sensitive træk og betydningen af graviditetens varighed og stress under livet som foster?  Så er du velkommen til at tilmelde dig vores gratis nyhedsbrev og modtage nye berigende artikler med viden, gode råd og nyt fra forskningen i særlig sensitivitet.

Forskning i Særligt Sensitive: Inflammation, psykiske lidelser, psykisk helse og diversitet i tarmens mikrobiom

Referencer: læs mere om den forskning, der har inspireret dette studie af særlig sensitivitet

  1. Schulz, L.C. (2010). The Dutch Hunger Winter and the developmental origins of health and disease. Proc Natl Acad Sci USA, 107(39),16757-8. doi: 10.1073/pnas.1012911107
  2. Raju, T. N., Buist, A. S., Blaisdell, C. J., Moxey-Mims, M., & Saigal, S. (2017). Adults born preterm: A review of general health and system-specific outcomes. Acta Paediatrica, 106(9), 1409–1437. doi: 10.1111/apa.13880
  3. Hildreth, J., Vickers, M., Buklijas, T., & Bay, J. (2023). Understanding the importance of the early-life period for adult health: A systematic review. Journal of Developmental Origins of Health and Disease, 14(2), 166-174. doi:10.1017/S2040174422000605
  4. Pluess, M., & Belsky, J. (2011). Prenatal programming of postnatal plasticity? Development and Psychopathology, 23, 29–38. https://doi.org/10.1017/ S0954579410000623
  5. Mahrer N. E., Guardino C. M., Hobel C., Dunkel Schetter C. (2021). Maternal Stress Before Conception Is Associated with Shorter Gestation. Ann Behav Med, 55(3), 242-252. doi: 10.1093/abm/kaaa047

Anbefalede arrangementer

Redskaber til modgang, stress og traume

Hel dine psykiske sår, stands gentagelsen af fortidens smerte og få dig selv og dit liv tilbage

Online seminar: Strategier til en dyb helbredelse af krop, psyke og sociale relationer. Afhjælper negative følelser, myldrende tanker, søvnbesvær og dårlige vaner, du ‘sidder fast’ i. Også velegnet ved angst, indre uro, bekymringer, ensomhed og depression.

Indre ro med hjertekohærens:

Lær en effektiv metode, du kan bruge i alle tænkelige situationer – og få det bedste frem i dig selv.

Online seminar: Enkle øvelser, du kan bruge før, under og efter overstimulation. Få flere positive følelser, højere livskvalitet og bedre søvn. Også egnet til at slippe stress, angst og depression.

Slip grublerier, tankemylder og bekymringer:

Find indre ro, styrk din handlekraft og få mere overskud til ydre stress

Online seminar: Bryd negative tankemønstre, frisæt din handlekraft og få enkle øvelser til indre ro, styrke og overbevisning.

Fra Vrede til Varme:

Lær at håndtere din vrede mere bevidst, kompetent og positivt

3 timers seminar: Styrk din autoritet, slip det negative og få bedre helbred og relationer. Lær at håndtere vrede på en stærk og positiv måde, som får de bedste sider frem i dine sensitive træk.

Psykolog, Lise August & Psykoterapeut, Martin August

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til vores seminarer, gruppeforløb, individuelle samtaler eller forældre, par og familiesamtaler,  er du meget velkommen at kontakte os.

Tilmeld og få gratis gaver fra Sensitiv.dk

Berig hverdagen med inspiration og ny viden til dig selv eller dit barn.
Tilmeld og få gratis gaver!


 

BOG
Sensitive Børn

BOG & VIDEO
Kursus

BOG
Sensitive Børn og Voksne

DOBBELT DVD
Særligt Sensitive

Sensitive Voksne

SENSITIVE
VOKSNE


Sensitive Børn

SENSITIVE
BØRN


Pskykoterapi

BOOK
SAMTALE


Indre ro kurser

KURSER
& GRUPPER