Ny Forskning i Særligt Sensitive 2024. International forskerkonference
International forskning i særlig sensitivitet anno 2024 giver indsigt i vigtige veje til at forstå og hjælpe særligt sensitive voksne, teenagere og børn.
Hvad er status på den internationale forskning i særlig sensitivitet 2024? Her i artiklen kan du læse om nogle af de vigtigste områder, der blev belyst ved årets forskerkonference, hvor lidt over 300 engagerede deltagere fra hele verden var samlet.
Forskning i Særligt sensitive børn i skolen
Jenni Kähkönen, postdoc ved University of Surrey i England har udviklet et spørgeskema til lærere, som hjælper dem til at genkende særligt sensitive børn i skolen. I hendes studier af særligt sensitive skolebørn, hvor dette spørgeskema blev anvendt, fremgik det, at de særligt sensitive skoleelever:
– havde udprægede evner til at genkende emotionelle stimuli i deres omgivelser.
– var tilbøjelige til at begå færre fejl.
– udviste mindre impulsiv adfærd end mindre sensitive børn.
Jenni Kähkönens studier belyste, hvordan det nye spørgeskema var mere egnet til at belyse og opfange, hvordan sensitivitet manifesterer sig i skolemæssige sammenhænge.
Forskning i Særligt sensitive, høj begavelse, stress og psykisk helse
Véronique de Gucht fra Leiden University i Holland præsenterede sit arbejde med udviklingen af Sensory Processing Sensitivity Questionnaire (SPSQ), som er et nyt spørgeskema, der måler seks underskalaer af sensitivitet: emotionel og fysiologisk reaktivitet, sensorisk ubehag, sensitivitet overfor subtile stimuli, æstetisk sensitivitet, social-affektiv sensitivitet og sensorisk komfort.
I sine studier af særlig sensitivitet og høj begavelse, hvor Véronique Gucht anvendte dette spørgeskema, fandt hun vigtige sammenhænge mellem sensitivitet, høj begavelse og resiliens. Hendes resultater viste, at højt begavede individer har højere social-affektiv sensitivitet end den generelle befolkning, men at deres emotionelle og fysiologiske reaktivitet er lavere end blandt den generelle befolkning. Derudover viste det sig, at resiliens fungerer som en buffer mellem særlig sensitivitet og stress.
Elham Assary fra King’s College London gav en spændende introduktion til hendes nylige arbejde med genetikkens rolle i særlig sensitivitet, inklusive indsigter fra en stor tvillingestudie.
Hun udforskede samspillet mellem psykisk helse og særlig sensitivitet gennem fund fra at studie med 2.900 tvillinger. Dr. Assary fandt i sin undersøgelse, at særlig sensitivitet var forbundet med større niveauer af angst, depression og autistiske træk og lavere niveauer af trivsel. Den genetiske komponent viste i denne undersøgelse at udgøre 2-18% af de individuelle forskelle i mental sundhed.
Forskning i særligt sensitive, overstimulering, opmærksomhed og distraherbarhed
Sofie Weyn fra University of Bern i Schweiz præsenterede sine studier af forholdet mellem sensitivitet og overstimulering, som viste betydelige forskelle i, hvordan og hvorfor særligt sensitive og lavt eller medium sensitive bliver overstimulerede.
Sofie Weyns undersøgelser viste, at når særligt sensitive er trætte, bliver de hurtigere overstimulerede end lavt og medium sensitive mennesker. Hendes resultater viste også, at når særligt sensitive er i godt humør og nyder deres omgivelser, er de mindre tilbøjelige til at blive overstimulerede end andre. Dvs. at hendes undersøgelser støtter antagelsen om, at det både kan være en ulempe og en fordel at have særligt sensitive træk.
Robert Marhenke fra University of Innsbruck i Østrig gennemgik resultater fra sine studier af forholdet mellem sensitivitet og opmærksomhed.
Hans resultater indikerede, at særligt sensitive er bedre til at ignorere distraherende stimuli i deres miljø end medium og lavt sensitive, hvilket underbygger antagelsen om, at særligt sensitive har en mere dyb og omhyggelig bearbejdning af indtryk fra det omgivende miljø.
Forskning i særligt sensitive teenagere og unge og konfliktniveauet i familien
Sophia Bibb fra Ohio State University i USA delte resultater fra sine studier af forholdet mellem sensitivitet, konflikter i barndomshjemmet og objektiv stressrespons hos teenagere og unge i alderen 16-19 år.
Hendes arbejde viste, at i den gruppe mennesker, der oplevede konflikter i barndomshjemmet, udviklede særligt sensitive en større trusselsreaktion i mødet med en uforudsigelig stressor end medium og lavt sensitive. Men når der var et fravær af konflikter i barndomshjemmet, viste studierne ingen forskel mellem de særligt sensitive og andre.
Resultaterne af Sophia Bibbs undersøgelse bidrager til en dybere forståelse af, hvordan vidner til familiekonflikter i barndommen kan påvirke særligt sensitive børn til at reagere mere følsomt på trusler senere i livet.
Var du tilfreds med denne artikel om forskning i særligt sensitive træk og nyheder fra forskerkonferencen 2024? Så er du velkommen til at tilmelde dig vores gratis nyhedsbrev og modtage nye berigende artikler med viden, gode råd og nyt fra forskningen i særlig sensitivitet hver måned.
Anbefalede arrangementer
Redskaber til modgang, stress og traume
Hel dine psykiske sår, stands gentagelsen af fortidens smerte og få dig selv og dit liv tilbage
Online seminar: Strategier til en dyb helbredelse af krop, psyke og sociale relationer. Afhjælper negative følelser, myldrende tanker, søvnbesvær og dårlige vaner, du ‘sidder fast’ i. Også velegnet ved angst, indre uro, bekymringer, ensomhed og depression.
Indre ro med hjertekohærens:
Lær en effektiv metode, du kan bruge i alle tænkelige situationer – og få det bedste frem i dig selv.
Online seminar: Enkle øvelser, du kan bruge før, under og efter overstimulation. Få flere positive følelser, højere livskvalitet og bedre søvn. Også egnet til at slippe stress, angst og depression.
Slip grublerier, tankemylder og bekymringer:
Find indre ro, styrk din handlekraft og få mere overskud til ydre stress
Online seminar: Bryd negative tankemønstre, frisæt din handlekraft og få enkle øvelser til indre ro, styrke og overbevisning.
Fra Vrede til Varme:
Lær at håndtere din vrede mere bevidst, kompetent og positivt
3 timers seminar: Styrk din autoritet, slip det negative og få bedre helbred og relationer. Lær at håndtere vrede på en stærk og positiv måde, som får de bedste sider frem i dine sensitive træk.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til vores seminarer, gruppeforløb, individuelle samtaler eller forældre, par og familiesamtaler, er du meget velkommen at kontakte os.