Få indsigt i 5 negative konsekvenser af skadelig uenighed

Det er potentielt positivt og berigende at far og mor ser forskelligt på ting. Når uenigheden håndteres konstruktivt, og der bygges broer, får barnet positivt set flere strenge at spille på i sin tilgang til livet.

Men uenigheden bliver skadelig…

• når der er gentagne skænderier og fjendtlighed,
• når atmosfæren er kølig, fordømmende og kritisk, og
• når problemerne vokser uden at blive løst.

Sådan præger skadelig uenighed dit barn

Dit barn lærer, at…

1. hvis jeg gør, som far siger, bliver mor ofte utilfreds – og vice versa. Det giver oplevelsen: “Uanset hvad jeg gør, er det ikke godt nok,” som påvirker selvtillid og selvværd negativt.
2. når man er uenig med nogen, er det ikke muligt at kommunikere konstruktivt, komme hinanden i møde og finde løsninger. Sensitive børn er endnu mere tilbøjelige til at efterligne deres forældres negative kommunikationsmønstre, når de selv er uenige med andre.
3. jeg er usikker på de voksnes grænser: gælder grænserne? – og er de vigtige, hvis den anden forælder er uenig? Når barnet som voksen skal sætte egne grænser, kan det føle sig forvirret og vægelsindet.
4. der er ‘farlige zoner’, hvor far og mor er uenige. Nogle børn bruger disse ‘farlige zoner’ til at sætte deres egen vilje overdrevent igennem, andre børn bliver overdrevent tilpassede og undgår dem. Begge typer adfærd udspringer af utryghed.
5. jeg kan forårsage, at far og mor kritiserer og bebrejder hinanden, så jeg kan ikke være helt tryg. Piger vender ofte denne utryghed indad, mens drenge ofte vender det udad, og nogle børn bruger begge slags strategier til at beskytte sig mod ubehaget.

Vigtig pointe: dit barn kan ofte blive mere skadet af selve uenigheden end af, at du indimellem afstår fra at få din vilje. Og i stedet bygger broer til din partners synspunkter.

Gode råd og redskaber til at håndtere uenighed – og skabe en konstruktiv dialog

Vigtige strategier og nyttige redskaber

1.Genkend og stands negative dialoger

Under pres kan alle forældre komme til at…

1. angribe hinanden personligt.
2. nedgøre den andens synspunkter.
3. trække sig væk fra samtalen uden at finde en løsning.

Når du eller din partner genkender en sådan dialog, kan I:

• have et særligt på forhånd forberedt tegn I giver til hinanden, som betyder: “nu er vi på vildspor, lad os stoppe her.” Det kan være via ord eller nonverbalt.
• begge bidrage til at standse samtalen, inden den udvikler sig til et ophedet skænderi eller en kølig trækken sig væk fra hinanden.
• aftale: “vi taler om det igen, når der er ro på,” og finde et egnet tidspunkt.

2.Opdag hensynsløshed og vis hensyn og respekt

Hvis du har afvisende/undvigende eller ambivalent/ængstelig tilknytningsmønster, har du typisk oplevet en utryg atmosfære og problematiske samspil i din barndom. Det kan gøre det svært at skabe et konstruktivt forældre samarbejde. Du kan bære nogle mønstre videre fra din barndom, som gør mere skade end gavn:

• du risikerer at underkende dit eget ståsted: det gælder især ved ambivalent/ængstelig tilknytning. Du kan derfor give efter for hurtigt – og bagefter flamme op i vrede og bebrejdelser, hvor du virker krænkende.
• du risikerer at underkende andres ståsted: det gælder især ved undvigende/afvisende tilknytning. Du er fast overbevist om dit eget synspunkt – og kan virke kølig og afvisende uanset hvor imødekommende din partner er.

Når du viser mere og mere hensyn og respekt i din måde at kommunikere på, vil du opleve en ny balance, harmoni og styrke indeni. Vigtige kerne-budskaber i samtale om en uenighed er:

• det er ok, at vi er forskellige: du er ok, jeg er ok.
• ingen af os kan gøre for det her: det er ikke vores skyld, at vi har fået den livshistorie og de erfaringer, der har gjort os til dem, vi er. Vi må ikke bebrejde hinanden for det, men prøve at få det bedste ud af det.
• vi skal søge win-win-løsninger, hvor vi begge bliver hørt, forstået og taget højde for.

Samtaler, hvor disse kerne-budskaber går igennem, vil hjælpe dig til at komme din partner i møde og skabe løsninger på uenigheden.

3.Kortlæg jeres uenigheder, så de ikke kommer bag på jer

Hvad handler uenighed mellem far og mor typisk om? Nyere dansk forskning viser, at far og mor typisk er uenige om:

• spisesituationer,
• putning,
• hvor hårdt eller blødt grænser sættes,
• kontakten til bedsteforældre,
• hvor mange pligter hver forælder skal påtage sig,
• og for sensitive børns vedkommende, hvor meget barnet skal beskyttes eller udfordres.

Prøv at skrive en liste over de ting, I er uenige om. Aftal, at I taler om disse emner, når der er ro på. Og IKKE midt i hverdagens travlhed, når hjernen er presset, og hurtigere kommer i det røde felt.

Når I ved, hvor skoen trykker, er I mere forberedte, og I kan bedre håndtere situationerne konstruktivt.

4.Anerkend din partners værdier – slip polarisering

Et barn har brug for at vokse op med både rygrad og hjerte, både konsekvens og fleksibilitet, både krav og omsorg.

Ofte opstår der uenighed, når én forælder er i den ene pol, og den anden forælder er i den anden pol.

I stedet for at strides om enten at være konsekvent eller fleksibel, kan I sætte jer for at give jeres barn både – og. I stedet for at se den ene værdi som rigtig og den andet som forkert, kan I prøve at tale om, hvornår jeres barn har brug for konsekvens, f.eks. en fast sengetid, og fleksibilitet, at det er muligt på en høflig måde at sige ‘nej tak’ til mad, man ikke bryder sig om.

En konkret øvelse er, at I igennem en uge forsøger at lære af hinanden og hver især nærme jer den modsatte pol.

• er du den fleksible, forsøger du at stå mere fast.
• er du meget fast, prøver du at være lidt mere imødekommende.

Ved at nærme jer hinanden i stedet for at være helt i hver sin pol, kan I lære af hinanden og skabe en mere tryg og positiv atmosfære, som styrker jeres barn.

5.Bak hinanden op i kritiske situationer – og afstem uenigheder senere

For dit barn kan det være trygt at vide, at mor og far ikke begynder en strid om, hvad der er rigtigt og forkert midt i en kritisk situation. l

F.eks. kan I sige: “Lige nu går grænsen her. Vi er enige om at respektere hinandens grænser. Så hvis fars grænse går her, bakker mor op – og omvendt. Det vi er uenige om, snakker vi igennem senere – og så vender vi tilbage, hvis grænsen kommer til at gå et andet sted.”