Er dit barn perfektionistisk?

Se 6 tegn og få 12 gode råd til hvad du kan gøre

Alle børn kan blive hæmmet af perfektionisme. Men sensitive børn har en stærk sans for nuancer. De kan føre perfektionisme ned i mindste detaljer! Når dit barn er sensitivt, risikerer perfektionisme – og de negative tanker og følelser, den typisk udspringer af – derfor at blive endnu mere hæmmende:

  • lær at genkende tegn på perfektionisme og vende den til positivt drive.
  • få redskaber, som du selv og dit barn kan bruge til at håndtere svære tanker og følelser bag perfektionismen
  • styrk dit barns evne til at komme i flow og motivere sig selv på en positiv måde.

5 signaler på begyndende perfektionisme

1.Dit barn siger negative ting om sin kunnen og om resultatet af sin indsats

“Min tegning er grim… Det lyder sindssygt akavet, når jeg læser højt på engelsk…”

Men dit barns negative vurdering hænger ikke sammen med den reelle situation.

2. Dit barn holder op med at gøre ting, som det tidligere godt kunne finde ud af

Dit barn føler, at det har ‘dummet’ sig og ikke levet op til sine perfekte standarder. Derfor kan det holde op med at tegne, holde sig fra bestemte lege med andre børn, lade være at sige noget i engelsk af frygt for forkert udtale osv.

3. Dit barn ‘forfærdeliggør’ mindre fejl og mangler

Dit barn siger: “Jeg smider tegningen ud, fordi den er så grim…” Og i virkeligheden var der blot én streg et forkert sted. “Jeg var et nul i hele håndboldkampen i dag…” Men i virkeligheden missede dit barn et frikast og spillede i øvrigt fint resten af kampen. Eller dit barn siger: “Jeg ser forfærdelig ud…” Men der er bare en lille bums på hagen. Osv.

4. Overspringshandlinger

Dit barn har svært ved at komme i gang med sine lektier og udskyder, udskyder, udskyder…

5. Overdreven ønske om at du kontrollerer for fejl

Dit barn vil på en overdreven måde have dig til at læse en skriftlig opgave igennem for fejl eller vurdere om det med 100 % sikkerhed har truffet den rigtige beslutning.

Grib ind hvis du genkender signalerne

Perfektionisme er ikke sund stræben

Hvis du genkender flere signaler, kan dit barn have stor gavn af støtte til at vende perfektionismen til sund stræben. Du kan hjælpe dit barn både

  • når et negativt mønster begynder at tage form 
  • og når perfektionismen har rodfæstet sig og præget dit barn i længere tid.

Perfektionisme er ikke sund stræben:

Hvad er der galt med at stræbe efter at gøre ting perfekt? Ikke noget… så længe lysten og den ægte motivation driver værket.

Ved perfektionisme vil dit barn derimod hænge sit selvværd op på sin præstation og stille urealistisk høje krav. Den ‘usynlige’ pris kan være høj: ondt i maven og hovedet, præstationsangst, belastende selvkritik, overspringshandlinger, social isolation, overdreven arbejdsomhed…

Selv når dit barn har succes, er den svær at håndtere og nyde – uroen lurer hele tiden inde bagved. Er dit barn ‘ydre styret’ af sine resultater og ikke ‘indre styret’ af ægte motivation kan det i værste fald føre til psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser og selvskade.

Et nyttigt redskab til dig selv og dit barn

Giv hjernen og psyken en nyt budskab – 10 gange fremmer forståelsen!

En sensitiv dreng på 5 år sidder med sin mor en eftermiddag og vil ikke tegne videre, som han plejer. “Jeg tegner grimt!” – siger han. Efter at have fokuseret på problemet i en forældrerådgivning siger hans mor til ham: “Ville du sige sådan til en ven?” Det giver han hende ret i, at han ikke ville.

“Jeg vil have, at du skal sige det samme til dig selv, som en god ven, når du tegner, ” fortsætter hun. “Og hjernen forstår det først, når du har sagt det 10 gange. Hver gang du har sagt én sårende ting til dig selv, skal din hjerne høre noget andet 10 gange, før den tror helt på det.”

Drengen går i gang, mens han tæller: “Jeg synes faktisk, det er en flot tegning (1), du har gjort dig rigtig meget umage (2), det er nogle flotte farver (3), det ligner faktisk et lejrbål (4), det er første gang, du tegner et lejrbål og så er det rigtig pænt, når du ikke har øvet dig på det (5) osv. osv.  op til 10 gange.

Hver gang han siger en ny ting, bliver han i lidt bedre humør. Samtidig tæller hans mor og anerkender leende. Samtalen udvikler sig til en leg. Hun gentager, at hun VIL have, at han bliver ved at sige gode ting. At han aldrig skal holde op med at tegne fordi han siger dumme ting til sig selv.

Lidt senere kommer far ind ad døren: “Se,” siger drengen med et strålende smil, “Har du set mit flotte lejrbål. Jeg er rigtig glad for min tegning”. Hans far ser på tegningen og deler glæden.

Vigtig pointe: Efter selvkritik kan du lære dit barn at ‘slette virkningen’. 10 gentagelser får det nye og positive budskab til at fæstne sig dybere i hjerne og psyke.

Bliver budskabet sagt med hjertevarme, humor og oprigtighed giver det en anden indre følelse end den kølige og hårde kritik. Det sunde drive bliver genskabt.

5 vigtige ting, du kan gøre

1.Perfektionisme smitter. Vær et eksempel på det modsatte og smit dit barn

I vores rådgivning ser vi ofte, at når barnet har perfektionistiske træk har en eller begge forældre det også. Det behøver ikke være arbejde og uddannelse. Det kan også handle om, at maden skal smage perfekt eller at huset og bilen skal være i tip top stand. Når du som forælder bearbejder din egen perfektionisme, går det direkte ind i spejlneuronerne i dit barns hjerne og hjælper stærkere og mere effektivt end ord.

2. Se dit barn og giv det motiverende feedback

Det starter allerede, når dit 2-årige barn stolt siger “se mig” mens det hopper i vippen. Måske siger du: “Ja… hvor er du dygtig, at du hopper så højt,” hvilket er et helt naturligt svar for mange forældre. Men der er risiko for, at dit barn føler: “Jeg bliver set, fordi jeg hopper højt. Hvis jeg hoppede lavere, var jeg måske ikke værd at kigge på”. Den feedback, som hjælper dit barn til en mere ægte motivation kunne f.eks. være: “Ja… jeg ser dig. Hvor har du det rart. (spejle dit barns følelse). Eller: “Hvor du anstrenger dig…!” (spejle dit barns indsats snarere end resultatet.).

3. Træn dit barn i at gøre ting 50 % og 80%

Hjælp dit barn til at skelne mellem ting, der er vigtige og mindre vigtige at bruge energi på. Træn det i at gøre nogle ting halvt eller 80 % – og beløn dit perfektionistiske barn for at kunne gøre netop det. Forklar dit barn, hvorfor og i hvilke situationer det er en vigtig kompetence at gøre ting under 100 %

4. Støt dit barn i at stoppe sammenligninger

Lær dit barn at sammenligne sig med sig selv i stedet for med andre. Især negative sammenligninger med andre, hvor dit barn slår sig selv i hovedet, fordi det ikke er verdensmester til alt skal undgås. Når dit barn sammenligner sig med sig selv, vil det blive mere indre styret i stedet for ydre styret.

5. Lær dit barn at håndtere fejl konstruktivt

Den geniale opfinder Thomas Edison, der opfandt elpæren, sagde engang:

‘Jeg har ikke fejlet. Jeg har blot fundet 10.000 måder, der ikke virker.

Snak med dit barn om, hvor vigtigt det er at leve med at lave fejl, når det skal lære noget. I stedet for at kritisere sig selv sønder og sammen kan dit barn lære at snakke konstruktivt til sig selv: ‘Nej, jeg er ikke helt gal på den.  Jeg har bare fundet ud af, at det her ikke virkede. Og jeg er frustreret, fordi jeg ønskede noget andet. Hvad virker mon så? Hvordan kan jeg handle, så jeg kommer videre herfra?’

Når dit barn taler til sig selv, som det ville tale til en god ven, kan det fokusere konstruktivt på fremtiden i stedet for at gruble over fortidens fejl.

Kunne du bruge denne artikel om, hvordan du hjælper dit barn til at vende perfektionisme til et sundt drive?

Så kan du få mere inspiration ved at tilmelde dig nyhedsbrevet, som ca. hver 3 uge udkommer med lignende artikler.

Du kan også få mere inspiration ved arrangementerne Selvværd for sensitive børn og Sensitive børns følelsesliv

Få styr på negative tanker og følelser ‘bag’ perfektionismen

En mor til en sensitiv dreng på 6 år spurgte ved 1-dagskurset Sensitive børns følelsesliv:

Min meget reflekterende søn spurgte mig: “Hvorfor er det de dumme tanker, som min hjerne husker bedst? “Jeg spurgte lidt ind til, hvad han mente… og han svarede:”F.eks. når jeg sidder og slapper af eller keder mig, er det de dumme tanker min hjerne tænker på – dem der gør maven helt mærkelig.”
Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare, og min mand og jeg er i syv sind… Hvordan svarer jeg på dette og vigtigst – hvordan kan vi hjælpe ham til at finde de gode og positive tanker og få dem til at dominere? Det skal tilføjes, at han er meget perfektionistisk og ofte bekymrer sig om ting.”

Hvorfor er spørgsmålet vigtigt?

Når de positive tanker dominerer, smitter det af på følelserne, fornemmelserne i kroppen og barnets handlinger – barnet kan udfolde den glade, trygge og stærke udgave af sig selv. Et sensitivt barnesind bliver endnu mere styrket, når de positive tanker dominerer, og endnu hårdere ramt, når de ikke gør.

Fra barndommen og livet igennem er det ikke kun ydre indtryk, som påvirker de særligt sensitive mere. Det er også de indre indtryk. Én af de største gaver, vi kan give et sensitivt barn, er derfor at lære det, hvordan det kan bygge sig selv op indeni. Denne følelsesmæssige omsorg vil sætte varige spor i hjernens måde at fungere på. Barnet kan derved opleve mere tryghed og lykke livet igennem. Og det giver ‘grundvitaminerne’, der gør perfektionismen overflødig.

“Dumme tanker” er vigtige signalflag

Hjernen hjælper mennesker til at overleve, og af den grund er den gearet til at huske ubehagelige ting. Biologisk set er det meget nyttigt, at hjernen lægger mærke til farer og trusler – kun sådan bliver det muligt at opdage et problem og finde løsninger på det. Psykologisk set kan det indimellem godt være besværligt – især hvis man ikke ved, hvad man skal stille op. Børn er afhængige af, at voksne går foran og viser dem, hvordan de skal forholde sig. Hvad kan man fortælle barnet?

  1. Tal med barnet om, hvorfor hjernen husker dumme tanker, og hvorfor kroppen sender ubehagelige signaler (ondt i maven, hovedpine, hjertebanken, skælven i benene osv.). Er der en stor sulten tiger på vej, skal du kunne løbe væk. Hvis du selv har gjort noget forkert, kan “dumme tanker” få dig til at huske det, sådan at du kan sige undskyld eller gøre det godt igen. Hvis du er sulten, hjælper din mave dig til at mærke, at du skal spise noget mad. Hvis der kun er få lommepenge tilbage, får du måske lidt ondt i maven, når du bruger dem op i kantinen, selvom du hellere ville købe nogle fodboldkort osv. Brug nede-på-jorden eksempler, som passer til barnets alder, og som barnet kan forstå. Bed dit barn om selv at komme med eksempler, så du kan se, at det har forstået pointen. Hjælp på den måde barnet til at indse, at hjernen og kroppen har signalflag, som er gode at lytte til.
  1. Giv barnet anerkendelse for at fortælle om signalflag og lad det vide, at det ikke skal gå alene med dem
    Hvis du møder barnet med irritation, afmagt, utålmodighed eller andre negative følelser, kan barnet få oplevelsen af, at det skal holde sine signalflag for sig selv. Mange sensitive børn har tværtimod brug for at få at vide, hvor godt det er, at de snakker om det. Nogle børn er bange for, at hvis de fortæller om en uhyggelig drøm eller film, vil det også være alt for uhyggeligt for den voksne. Andre børn kan frygte, at hvis de fortæller om en fejl, de har begået, vil forældrene afvise og bebrejde dem. Børn kan også have mange andre bekymringer, der får dem til at holde de vigtige signalflag for sig selv. Du kan f.eks. sige til barnet: du skal ikke gemme dine signalflag væk, du skal ikke være alene med dumme tanker. Du skal vænne dig til fortælle det ligesom du gjorde nu – det blev jeg rigtig glad for, at du gjorde. I en familie skal vi lære at snakke om ting, så vi kan hjælpe hinanden.
  1. Hjælp barnet med at sætte ord på de forskellige tanker, det har. Nogle gange vil barnet fortælle, om et problem, der er en umiddelbar løsning på. Andre gange vil det måske fortælle om noget, som har været svært, og hvor der ikke er en hurtig eller let løsning. Så kan barnet i stedet lære at forstå og genkende sine følelser og udfordringer sammen med en tryg voksen: f.eks. Jeg kan godt se, at du er vred og ked af det. Det kan jeg godt forstå. Og måske har du også andre følelser? Forståelsen kan hjælpe barnet til at føle sig styrket og mindre alene.

“Dumme tanker” forsvinder, når dit barn engagerer sig

Fra forskningen i flow – de optimale positive oplevelser – ved vi, at én ting er sikker: vi bliver ikke altid lykkelige af at slappe af. Tværtimod kan afslapning hurtigt blive en glidebane ind i kedsomhed, og kedsomheden kan trække os videre ind i ubehagelige og negative tanker. De “dumme tanker” den 5-årige dreng beskriver, kaldes også uorden i bevidstheden.
Vi skal hjælpe barnet til at få orden i bevidstheden. Barnet har mere positive tanker, når det fokuserer på noget, fastholder sin opmærksomhed på det, sætter sig et mål, er motiveret og engagerer sig. Det kræver anstrengelse.
Hvordan kan vi give barnet nogle gode strategier, når det keder sig?

  1. Barnet skal lære at genkende, når det keder sig, og det skal lære at vide, hvad det kan gøre. Nogle gange kan der være dumme tanker, som er vigtige at snakke med en voksen om. Andre gange er der måske ikke en voksen, som har tid til at tale med det (f.eks. i børnehaven eller skole/SFO, eller hvis far og mor har travlt). Så har barnet brug for at lære, at det selv skal få en god ide og gå i gang med at gøre det, som det kom til at tænke på: f.eks. lave en butik inde på sit værelse, tage legokassen frem, finde en bold og træne nogle tricks, det har lært til fodbold osv. Lav eventuelt en huskeliste med gode ideer til positive aktiviteter, som barnet kan tage frem, når det keder sig (listen kan være med tegninger i stedet for bogstaver, så længe barnet ikke kan læse).
  2. Tal med dit sensitive barn om, at det kan træne hjernen til at blive bedre og bedre til at huske de gode tanker og løsningerne på de problemer, signalflagene har fortalt om. Ligesom man træner kroppen til at blive god til at hoppe, kan man træne hjernen til at få gode ideer og gode tanker. Dit barn kan træne sig selv i at genkende de gode tanker og gå i gang med at gøre det, som de gode tanker fortæller. Jo flere gange, dit barn anstrenger sig på den måde, des bedre bliver hjernen til det. Hver gang barnet keder sig, kan det træne sin hjerne.

Hvad gør du, hvis du er voksen, og som barn ikke lærte, hvordan du håndterer negative tanker og følelser?

  1. Forstå hvordan savnet af omsorg for dit indre liv påvirker dig som voksen. Når du får negative tanker, er det helt naturligt, at du lidt lettere kan føle dig stresset, magtesløs eller alene. Nogle sensitive fortæller, hvordan de har forsøgt at undgå de negative tanker og kropsfornemmelser. I stedet for at bruge dem som signalflag, har de lukket mere eller mindre af for dem. Andre sensitive fortæller, at de bliver overvældede – at de negative tanker oversvømmer det indre liv, så de indimellem føler, at de er ved at drukne i dem.
  2. Vær god og kærlig ved dig selv. Hvis du genkender udfordringen, kan du i givet fald undgå at bebrejde dig selv? Din indre kritik vil blot give endnu flere negative tanker – som sensitiv kan du være endnu mere påvirket af disse tanker. En sådan ond cirkel kan få dig til at føle dig endnu mere utryg.
  3. Gør en aktiv indsats for at lære at håndtere negative tanker og følelser. Som sensitiv kan du være endnu mere positivt påvirket af virkningen af egenomsorg. En af kilderne til finde indre tryghed og styrke er, at du opbygger en indre omsorgsgiver, en indre tryg base. Du kan udvikle dine egne positive forældreevner og rette dem mod dig selv.

Den indre omsorgsgiver er en del af dig, som indeholder visdom, mod, selvaccept, varme og andre positive kvaliteter, som du kan brug til at bygge dig selv op. Som voksen kan du lære dig selv nogle af de færdigheder, du ikke fik med som barn. Du kan bl.a. lære din omsorgsgiver og dit “indre barn” nogle af de samme ting, som står i de gode råd ovenfor.

Vil du have mere viden og flere redskaber?

På forskellige måder guider vores arrangementer dig til en fordybet forståelse af, hvordan du kan få de positive tanker og følelser til at dominere – hos dig selv og hos dit barn.

Ønsker du mere gratis information?

Tilmeld nyhedsbrevet, som ca. hver 3 uge kommer med gratis artikler, der ligesom denne artikel giver dig viden og vejledning til hverdagen – og få  kapitler fra to af vores bøger i gratis gave. Du kan også se videoklip, høre radiointerviews og læse artikler fra pressen.

Psykolog, Lise August & Psykoterapeut, Martin August

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til vores kurser, forældrerådgivning og individuelle samtaler med fokus
på at opbygge og bevare den sunde evne til at slippe perfektionisme, tro på sig selv, reflektere konstruktivt og regulere følelser, er du velkommen til at kontakte os.

Berig hverdagen med inspiration og ny viden til dig selv eller dit barn.
Tilmeld og få gratis gaver!

 

BOG
Sensitive Børn

BOG & VIDEO
Kursus

BOG
Sensitive Børn og Voksne

DOBBELT DVD
Særligt Sensitive

SENSITIVE VOKSNE


SENSITIVE BØRN


BOOK SAMTALE