Desorganiseret tilknytning? Hjælp dit barn i de sværeste øjeblikke.

Desorganiseret Tilknytning: ‘Kom Her og Gå Væk’.10 Tegn & 10 Gode Råd til at Hjælpe Dit Barn i Svære Øjeblikke

10 gode råd til at hjælpe, når dit barn kæmper med ængsteligt undvigende/desorganiseret tilknytning

Portrait of sad little boy sitting on bench at the day time.

Bliver dit barn til tider grebet af stærk indre fortvivlelse, kaos og uro? Eller føler dit barn, at det går i stykker indeni? Bliver dit barn ekstremt rasende eller hader sig selv? Og oplever du i disse situationer, at dit barn både signalerer, at det har brug for dig, og at du skal gå din vej?

Så kan det være, at dit barn kæmper med desorganiserede øjeblikke, hvor hjernen savner en egnet strategi for at håndtere noget svært.

Læs artiklen og få en dybere forståelse af, hvordan du kan genkende de desorganiserede øjeblikke og hjælpe dit barn.

Vigtige tegn på, at dit barn kæmper med et desorganiseret øjeblik

Følgende kendetegn – set i samspil med hinanden – skal du holde øje med

1.Dit barn kan ikke finde tryghed hos dig og afviser dig

Dit barn tager afstand til dig, og dine forsøg på at gøre en positiv forskel bliver fejet af banen.

2.Dit barn har brug for din hjælp og nærhed – fysisk og/eller følelsesmæssigt

Dit barn har en stærk trang til nærhed, signalerer behov for støtte og føler sig ikke i stand til at klare sine udfordringer alene.

3.Dit barn kan ikke finde en strategi, der passer til situationen

Billedligt talt er kompasnålen i hjernen ‘gået i tomgang’. Eller den peger ingen vegne og alle vegne hen.

4.Dit barn er overvældet af dybe negative indre tilstande

Dit barn kan opleve en indre afgrund af afmagt, ensomhed, tomhed, sorg eller en stærk følelsesmæssig smerte uden navn.

5.Dit barn siger, jeg er ‘gået i stykker’, ‘forsvundet’ eller ‘brudt sammen’

Hvis dit barn er gammelt nok til at sætte ord på sine følelser vil det bruge udtryk, som formidler en manglende indre sammenhæng.

6.Dit barn kan reagere voldsomt udadtil

Dit barn mister selvkontrol og retter det udad, f.eks. ved at slå hovedet mod væggen, smide med noget, gøre skade på ting eller forsøge at ramme andre omkring sig.

7.Dit barn kan reagere voldsomt indadtil

Dit barn vender den psykiske smerte indad gennem selvhad og kraftige ‘anfald’ af skam, hvor dit barn skiftevis kan virke hidsigt eller lammet og stivnet.

8.Dit barn reagerer både udadtil og indadtil

På kort tid kan dit barn veksle mellem at afreagere indad og udad. Eller dit barn kan slå på en ting og samtidig sige noget grimt om sig selv.

9.Dit barn oplever bagefter ‘jeg var slet ikke mig selv’

Dit barn kan bagefter være meget skræmt over tabet af selvkontrol og føle: “jeg mistede mig selv.”

10.Dit barn søger at undgå disse øjeblikke og kompensere for dem

Som værn mod kontroltab søger dit barn kompensation ved at bevare kontrol på andre måder. F.eks. ved at være en ‘sød pige’, en ‘dygtig dreng’ eller ved at trække sig meget tilbage, altid have meget travlt osv. Hvert barn forsøger at beskytte sig selv på sin egen unikke måde.

Dit barn har brug for forståelse og en kærlig hånd i de desorganiserede øjeblikke

De 10 tegn giver vigtige eksempler på, hvor meget psykisk smerte dit barn oplever…

…når alt føles overvældende. Og når hjernen ikke kan finde en strategi til at håndtere udfordringen.

Et desorganiseret øjeblik er IKKE det samme som særlig sensitivitet Det er derimod en smertefuld indre tilstand, som opstår pga. stress, utryghed og modgang tidligere i livet. Selv småting kan i nuet trigge en tidligere overbelastet tilstand.
Særligt sensitive børn har højere risiko for at udvikle desorganiserede indre tilstande under modgang Er dit barn særligt sensitivt, kan det også være ekstra modtagelig for den positive virkning af støtte.

Brug din viden om de 10 tegn

Et desorganiseret øjeblik, hvor barnets tilknytning til den voksne både er ængstelig og undvigende, er vigtigt at genkende.

Jo mere forståelse, ro og kærlighed, du kan finde for dit barn før, under og efter disse øjeblikke, des større sandsynlighed er der for, at du hjælper dit barn til – bid for bid – at helbrede smerten.

Læs de 10 råd og få mere indsigt i, hvad der kan gøres.

Vend utryg tilknytning til tryg tilknytning

10 gode råd til at hjælpe dit barn før, under og efter et desorganiseret øjeblik

1.Se bag dit barns ydre adfærd, handlinger og ord, også kendt som mentalisering

Når dit barn kæmper med desorganiseret tilknytning, kan du ikke bruge hverdagslogikken og vurdere dit barn på en overfladisk måde.

F.eks. kan dit barn sige noget grimt til dig, selvom det i virkeligheden længes efter at få en god kontakt.

Forsøg at læse dit barns hjerte, intentioner og egentlige behov, som er skjult bag den ydre opførsel. I stedet for at dømme – og i værste fald fordømme – dit barn pga. den ydre adfærd.

2.Undlad at ‘underdrive’ og minimere dit barns problemer

Du kan f.eks. underdrive og minimere, når du siger:

“Du gør det svært for dig selv, vær ikke så nærtagende.” Eller “Så slemt er det ikke! Det er bare en lille ting. Prøv at se det positive. Lad være med at overreagere. ”

1. Du sender budskabet: “det, du gør, giver ikke mening for mig. Jeg forstår det ikke.” Resultatet er, at dit barn føler ‘jeg er ikke forstået’.

2. Når dit barn oplever, at det står alene med sin oplevelse, kan ensomheden få den psykiske smerte til at vokse.

3. Selvom du forsøger at muntre dit barn op, kan dit barn opleve det stik modsatte: at føle sig nedtrykt, kritiseret og forkert.

Faren ved at underdrive er, at du ikke ser dit barns smerte. Når du overser dit barns følelser, vokser dit barns indre uro til trods for at du gør dit bedste for at berolige.

3.Undlad at overdrive og dramatisere dit barns problemer

Du kan f.eks. overdrive og forstørre ved at sige:

“Det er helt forfærdeligt. Jeg er MEGET bekymret for, hvor stresset og aggressiv, du er, og ved ikke, hvor det her skal ende...”

1. Du sender budskabet: “Jeg er overvældet, oprørt og urolig. Jeg kan ikke rumme det.” Resultatet er, at dit barn føler: “Når far eller mor ikke kan bære det med ro i sindet og se en løsning, kan jeg heller ikke selv bære det og tro på, at problemet bliver løst.”

2. Når dit barn oplever, at problemerne bliver blæst op, virker de mere dramatiske indeni, og dit barn føler sig mere magtesløs og forkert.

3. Selvom du anerkender, at dit barn er i en svær situation, får dit barn ikke ro. Hvorfor? Fordi du signalerer: “her er ingen udvej, problemerne kan ikke løses.”

Faren ved at overdrive er, at du skræmmer dit barn og forværrer modløsheden. Du signalerer: “Det her er helt galt, der er noget helt galt med din opførsel, og det er måske umuligt at løse.”

4.Hold dig tilgængelig og i den rette afstand

Signaler fysisk og psykisk tilgængelighed. Hvis du går fra dit barn – både fysisk og/eller mentalt – kan dit fravær få dit barn til at føle, at det går endnu mere itu.
Vælg en afstand, som både signalerer afstand og nærhed. F.eks. kan du stå i døren, uden at gå helt ud af dit barns værelse og uden at gå helt ind.
Hold dig kontaktbar, selvom du er ophidset. Hvis du er så ophidset, at du selv må gå, skal du helst tydeligt markere, at du kommer tilbage, når du er blevet rolig.
Mind dig selv om, at alle intense øjeblikke har en begyndelse, midte og slutning. Rid stormen af, brug din voksne hjerne til at se et længere tidsperspektiv – og find ro ved tanken om, at det her går over igen.

Vigtig pointe: Intense følelser smitter og på splitsekunder påvirkes dit immunsystem, dine hormoner, dit neuropeptid system og hele stress-responset i dit nervesystem.

Det er kun naturligt, at du vil blive smittet af dit barns ophidsede tilstand. Din vigtige opgave er at forsøge at holde dig i dit rolige centrum, mens stormen raser i dit barn. Sådan kan din egen følelsesregulering blive en stor støtte for dit barn.

5.Tal roligt, langsomt, blidt, kærligt og blødt – og sig mindst muligt

De systemer i hjernen, som er aktive, når dit barn oplever et desorganiseret øjeblik, bliver overvældede af mange ord, et højt tonefald eller pludselige bevægelser.

Hvis du mest effektivt vil præge og berolige dit barns hjerne, skal du fokusere på:

en rolig stemme
enkle og få ord
et blidt og venligt tonefald
indlevelse og forståelse – uden nedladenhed
fokus på, at tingene løses, når der igen er ro på

Find en kærlig indre stemning i dig selv, som du kan udstråle, så dit barn mærker din varme. Og vær tålmodig:

Tænk billedligt talt, at dit barn har psykiske skrammer lige nu. Din opgave er at se, hvor dit barn har slået sig, puste og trøste – og derefter rense såret og sætte plaster på. Du kan ikke tage plastret frem med det samme.

Vigtig pointe: Forsøg med ord, ansigtsmimik og kropssprog at tale dit barn ned og sprede ro – i stedet for at tale dit barn op og sprede ophidselse.

6.Vær opmærksom på dit barns livshistorie

I øjeblikke med desorganiseret tilknytning trækker hjernen på splitsekunder en tråd fra nuet og tilbage til meget svære situationer, dit barn tidligere har oplevet. F.eks.:

mobning eller dårlig trivsel i skole eller institution
egen eller nær families sygdom
voldsomme skænderier med forældre
vold, krænkelser eller andre grænseoverskridelser
ulykker og fysiske traumer

**Det væsentlige er ikke oplevelsen i sig selv. Men den betydning, den har fået for dit barn:**

– at være i en situation, der er så følelsesmæssigt krævende, at den virker ubærlig.

-at være i en situation, der virker umulig at løse.

-at være i en situation, hvor dem, der skal passe på én, er uforudsigelige og ikke føles trygge at søge trøst og beskyttelse hos.

– at være helt alene, ensom og ude af stand til at finde en strategi, der gør tingene bedre og mere til at holde ud.

Vigtig pointe. Når dit barn får et desorganiseret øjeblik, kommer fortiden ‘på besøg’ i nuet

Eks. En dreng, som har prøvet at blive mast og låst fast under en bilulykke, mens hans mor sad ved siden af og skreg af smerte, kan f.eks. pludselig blive hvirvlet ind i en stærk følelsesstorm, når han befinder sig i en elevator, der stopper mellem to etager.

Eks. En pige, der har oplevet at blive truet af sin far, kan uventet få en voldsom og meget kraftig reaktion, når hendes storebror virker ophidset og vred.

Eks. En dreng, der ofte bliver skældt ud af sin mor, oplever en følelsesstorm og ‘går i sort’, når klasselæreren skælder ud.

Ved at forstå betydningen af de svære øjeblikke ud fra livshistorien, kan både du og dit barn efterhånden se mere mening i den desorganiserede tilstand.

Denne forståelse er med til at bygge bro mellem højre og venstre hjernehalvdel – og til at bearbejde og tøjle de kraftige negative følelser.

Målgruppe for selvomsorg giver styrke, gruppe for sensitive, sensitiv balance

7.Vær bevidst om forældre og bedsteforældres livshistorier

En stor del af det, et barn lærer om livet, handler om at efterligne. Bl.a. via spejlneuronerne i hjernen vil et barn i løbet af sin barndom begynde at kopiere den adfærd et barn ser hos sine forældre og bedsteforældre.

Din egen livshistorie kan have betydning. Hvis du har oplevet modgang, kan dit barn ubevidst føre en del af din smerte videre ved at kopiere dine følelser og handlinger. Læs evt. artiklen Ængsteligt undvigende/desorganiseret tilknytning? 10 tegn og 10 gode råd
Din partners livshistorie kan have betydning. Hvis du f.eks. er gået ud af et forhold med alkohol, kan dit barn være præget af stemningen fra fortiden og din partners fortsatte vanskeligheder. Også selvom du nu selv er i et mere stabilt og trygt forhold, hvor dit barn føler sig trygt.
Bedsteforældres livshistorie kan spille ind. Psykoser, bipolare lidelser, selvmord, fattigdom, stærke konflikter mv. er eksempler, hvor sår i familien godt kan bidrage til, at desorganiserede tilstande subtilt ‘føres videre’ gennem generationer.

Bevidsthed og opmærksomhed hjælper til at skabe mening

mening spreder ro: i stedet for at tænke “det her giver ikke mening,” kan du – og med tiden dit barn – tænke “det giver god mening at ‘gå i sort’, når nogen bliver vrede. Min mor brød sig ikke om vrede pga. konflikterne, da hun var barn, så jeg har også troet det var farligt.”
mening åbner døren til positiv forandring: Selvfølgelig havde mor sine gode grunde til at handle sådan. Men behøver jeg gøre det samme nu, hvor jeg er i en anden situation og kan tale stille og roligt med min familie? Nej… det gør jeg ikke… Jeg kan faktisk godt slappe af, selvom andre er vrede.”

Vigtig pointe: når smerten begynder at give mening – også på tværs af generationer – kommer der en dybere forståelse af, hvordan dit barn kan frigøre sig fra fortidens smerte.

8.Skær ned på stress i dit barns liv

De desorganiserede øjeblikke fremkaldes og udløses hurtigere og oftere, hvis dit barn føler sig stresset, urolig og utryg.

Derfor er selvomsorg og stressreduktion en vigtig faktor i at støtte dit barn:

Får dit barn en god og rolig søvn?
Er der ‘søde øjeblikke’ i dit barns liv?
Har dit barn nogen at komme til, når det føler, at livet er svært?
Er der en passende balance mellem ro og afslapning på den ene side og aktivitet og udfordring på den anden side?
osv.

Kig hele vejen rundt i dit barns liv, spørg dit barn, hvornår det føler sig presset – og husk, at nogle gange er der ikke ord for det, der presser allermest. Her er du nødt til at forsøge at læse dit barn på et dybere niveau og læse ‘mellem linjerne’. Læs evt. bøger om at mentalisere, hvis du oplever at have brug for mere vejledning på dette område.

Ved at skære ned på stress og håndtere stress kommer der mere overskud, som både reducerer antallet af desorganiserede øjeblikke – og bidrager til bedre at kunne håndtere og bearbejde dem, når de opstår.

Rust-sensitive-boern-til-at-klare-kritik

9.Arbejd imod skamfølelsen

Desorganiserede tilstande opstår ud fra manglende løsninger på svære situationer i kombination med dyb ensomhed. Hjernen kan på en kringlet måde forsøge at ‘løse’ problemet ved, at dit barn får en kraftig skamfølelse:

det er mig, der er skyld i det hele.
det er mig, der får ting til at gå galt igen og igen.

På den måde skaber hjernen en illusion om en løsning: “hvis nu bare jeg var en ‘god pige’ eller en ‘dygtig dreng’, så var xxxx aldrig sket.” Underforstået “Min egen adfærd har betydning. Jeg har kontrol over situationen. Hvis jeg anstrenger mig nok, kan jeg forandre det.”

Kortvarigt kan denne illusion om kontrol, som selvkritik og selvhad giver, gøre smerten lettere at bære. Men langvarigt er der en stor omkostning:

overansvarlighed. Dit barn kommer til at tage ansvar for problemer, det ikke har ansvaret for.
der kan opstå en indre kamp, hvor én side af dit barn kritiserer, mens en anden side forsøger at forsvare sig mod den uretfærdige selvkritik. Den indre kamp dræner dit barn for energi.
dit barn kan ofte føle, at skamfølelsen vinder kampen. Det negative selvbillede kan udløse stress, angst, nedtrykthed og give sårbarhed for psykiske lidelser.

Hjælp dit barn til at dvæle ved og ‘smage på’:

det, der skete, var ikke din skyld
der er forskel på den, du er, og på den måde, du opfører dig på, når noget er meget svært
du er altid god nok og værd at elske – også selvom du på nogle områder skal træne dig i at opføre dig anderledes.

Vigtig pointe: dit barn har brug for støtte til at forstå, at når man fejler, skal man lære noget og prøve igen – ikke hade sig selv og give op.

Især særligt sensitive børn har brug for støtte på dette område, fordi deres strategi fra naturens hånd er at ‘se sig for og undgå fejl.’ Læs evt. artiklerne: Styrk dit barns selvværd og Giv dit barn selvtillid.

10.Sæt fokus på tryg og positiv kontakt – og søg hjælp, hvis problemerne vokser dit barn og dig over hovedet.

Når svære indre tilstande fra fortiden kommer på besøg i nuet, er den vigtigste medicin en god og kærlig tilknytning til de voksne, som nu og her kan give omsorg, støtte og forståelse.

Dit barn har brug for nye og positive oplevelser.

Her kan dit barn erfare:

Det er en ny situation, og jeg kan godt håndtere det her nu.
Den gang var jeg truet og kunne ikke få støtte. Det kan jeg godt nu.
Tidligere skubbede jeg andre væk, fordi jeg var bange for at blive latterliggjort. Det behøver jeg ikke længere.

Dette kaldes for emotionelt korrigerende øjeblikke.

Her oplever dit barn at blive udfordret og at kunne modtage støtte og tryg tilknytning. Fordi dit barn får støtte, kan det bevare den indre ro og vokse med udfordringen.

Det er sådanne positive øjeblikke, som kan helbrede de desorganiserede indre tilstande – og give dit barn oplevelsen af sammenhæng og af at det, der en gang gik i stykker, kan repareres og blive helt igen.

Hvis de desorganiserede tilstande er meget påtrængende, vil det være vigtigt at søge mere viden og hjælp.

Læs mere om emner som mentalisering, traumer, desorganiseret tilknytning og tryg tilknytning.

Vi anbefaler desuden, at du søger professionel hjælp, hvis mere viden og arbejde med de 10 gode råd ikke gør en nævneværdig forskel for dit barn.

Var du tilfreds med denne artikel om tegnene på desorganiseret tilknytning, og hvad der kan gøres for at hjælpe dit barn? Så er du velkommen til at tilmelde dig vores gratis nyhedsbrev og modtage nye berigende artikler med viden og gode råd hver måned.

Anbefalede tilbud

Læs mere

Sensitive børns følelsesliv

Lær dit barn at forstå og styre sine følelser og at ‘skifte gear’ fra negativ til positiv

Få en enkel model og værktøjer til alle tænkelige situationer – før, under og efter overstimulation – hvor dit barn har svære følelser. Og vis dit barn vej til bedre at kunne modstå og håndtere stress. Læs mere her

Læs vores bøger og få viden om hvordan du ruster dit barn til at styrke sin karakter og bruge sin sociale sensitivitet positivt

Download helt gratis kapitel 1. af bogen sensitive børn og voksnes potentiale lige her.

Læs mere om selvkontrol, potentialer og sensitive børn i vores meget grundige guide: sensitive børn fra sårbarhed til styrke.

Psykolog, Lise August & Psykoterapeut, Martin August

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til vores seminarer og samtaler med børn, forældre og familier, er du meget velkommen at kontakte os.

Kontakt