1.Undgå pres om at præstere – i en tid, der kræver konstant tilvænning til nye faser

Forandringen tærer på selvkontrollen – og bruger af det batteri, som gør det muligt at ‘tage sig sammen’. Gør derfor en dyd ud af at sænke ambitionsniveauet:

1. Skolearbejde. Undlad at stille ekstra krav i en svær tid. Tal med dit barns lærere, hvis du oplever for høje krav.

2. Aktivitetsniveau. Kritiser ikke dig selv, når der er dage, hvor du savner energi til at stimulere dit barn optimalt og må vælge ‘lette løsninger’ – kritikken vil blot dræne dig endnu mere for energi. Søg i stedet at acceptere og nyde det samvær, der trods alt er.

3. Følelsesregulering. Accepter, at du selv, dit barn og familien har kortere fra tanke til følelsesudbrud, og at negative tilbøjeligheder i alles personlighed hurtigere kan dukke op. Prøv at være overbærende over for alle – inklusive dig selv.

Det tager ca. 12 dage at vænne sig til en krævende hverdag med nye forhold. Men også i tiden efter er psyken under pres, fordi intet er, som det plejer.

2.Giv plads til dit barns bekymringer – og hold dine egne i skak

Når dit barn reagerer mere sensitivt på sin omverden, vil det rige indre liv kunne føre til bekymringer. Især negative følelser giver brændstof til, at bekymringerne stikker af. Hvad skal du gøre? – og ikke gøre?

• Lad være med at sige: “Det skal du ikke bekymre dig om.” – selvom det er med de bedste hensigter. Dit barn har brug for, at du anerkender bekymringen, viser interesse og lytter.
• Giv dig tid og ro til at lytte. Stil spørgsmål.
  • Er det rigtigt forstået, at du er urolig for xxx, xxxx (opsummer dit barns bekymring). Sådan giver du dit barn oplevelsen af at være blevet forstået.
  • Hvor har du læst eller set xxx, xxx og xxx henne? (undersøg kilden til den information, der bekymrer). Sådan gør du det lettere for dit barn at sige mere. (Vent med f.eks. at afkræfte eller forholde dig til informationen, indtil du har stillet næste spørgsmål.)
  • Hvad har du så selv gået rundt og tænkt om xxx, siden du hørte det? (find ud af, hvilke tanker der især går dit barn på). Sådan kan du bedre opdage, om dit barn bekymrer sig om noget helt andet, end du umiddelbart troede. Mange forældre bliver overraskede…
  • Tror du, jeg har forstået helt, hvad det er, du går og tænker? – og hvordan du har det? (tjek efter, om dit barn oplever, at du har fanget essensen) Sådan kan du bedre opsnappe, hvad du evt. mangler at forstå.
  • Vil du høre, hvad jeg tænker om alt det her? (spor dig ind på, om dit barn er klar til feedback) Sådan hjælper du dit barn til bedre at kunne tage imod dine ord. Fordi det selv kan mærke indeni: “nu er jeg klar til at høre efter.” Ofte kan du som forælder blive så ivrig efter at hjælpe, at du giver dine råd, før dit barn er klar til at lytte.
  • Start med at vise forståelse. (Det giver dit barn oplevelsen af at være bakket op og god nok) Siger du omvendt “Du behøver ikke bekymre dig så meget om det her.” kan dit barn føle sig forkert, fordi det bekymrer sig. Det kan føre videre til en oplevelse af at være alene med sine tanker.
  • Husk dit barns alder. Der er stor forskel på et lille barn, der gerne vil vide, hvorfor hænderne skal vaskes så mange gange – og et større barn, der selv har set nyheder.
  • Kom nu med din feedback og dine råd. Tag ét af gangen og tjek undervejs efter, om dit barn kan bruge det, du siger.
  • Hjælp dit barn til at sortere i bekymringerne: hvad er sund bekymring? Hvad er overbekymring? Hvad er rigtig og forkert information? Osv.
• Undlad at give stof til ekstra bekymring. Har du selv flere overvejelser om de emner, dit barn bringer på bane, er det bedst at holde dem i skak. Hold samtalen nært til de emner, dit barn selv nævner. Undlad at give dit barn nye problematiske informationer, det skal tage stilling til.
• Læg vægt på fakta, på Danmarks gode måde at håndtere corona, og på den globale indsats for at komme problemet til livs. Se inspiration fra videnskab.dk
• Lad dit barn kunne springe frem og tilbage mellem forskellige emner, mens I taler sammen. At gå ud og ind af samtalen kan være en måde bedre at rumme de svære emner.
• Nogle børn er glad for at tegne, sidde med en fidget-spinner eller på anden måde lege med en lille ting under samtalen. Det virker beroligende og afslappende.

3.Reguler dine følelser, når du taler med dit barn

• Forsøg at bevare roen indeni, når dit barn deler svære følelser med dig. Giv udtryk for, at det er almindeligt og normalt at have svære følelser, når alt forandrer sig på den måde.
• Husk, at ofte er dit eget humør og din egen indre stemning mindst lige så vigtig – hvis ikke vigtigere – end det, du konkret siger til dit barn.
• Udskyd evt. samtaler lige inden sengetid. Her kan dit eget batteri være så fladt, at du har svært ved at bevare en god stemning. Skriv eller tegn dit barns bekymring i en lille ‘ventebog’ – og tal så med dit barn om bekymringen dagen efter, når hjernen er mere frisk.
• Søg at opleve ro, glæde og overskud indeni, så du kan smitte dit barn med følelsen: “Det skal nok gå.” At give dette vigtige budskab ‘uden ord’ virker ofte langt mere overbevisende end at sige ordene, mens du indeni føler dig meget urolig og stresset.
• Mind dit barn om de ting, der stadig er gode. Alt det, som fungerer, og som er værd at være taknemmelig for.

4.Hold kontakt til bedsteforældre og andre nære og kære

1. lav faste rutiner for samtaler via telefon og video.

2. forbered evt. spil, fælles ‘drikke cacao’, hyggelige emner at tale om eller noget dit barn kan vise, som det har lavet eller er optaget af. Det hjælper snakken på vej, når situationen er anderledes end den plejer.

3. tal med dit barn om, hvem det savner at være sammen med. Få dit barn til at fortælle, hvad der er især er rart ved at være sammen med xxx. Hvis det f.eks. er hyggeligt at bage en kage sammen eller at kunne grine af nogle skøre videoer med hinanden, kan det være aktiviteter, som er vigtige for dit barn at huske – også selvom xxx ikke er her lige nu.

5.Begræns strømmen af nyheder

• Vær varsom med at lade dit barn se, høre og læse nyheder for voksne. Især de mest urovækkende og følelsesladede. Sensitive børn bliver mere påvirkede af filmklip end gennemsnittet. Lad det være dig, som især giver dit barn information om corona.
• Afgræns evt. nyheder til et bestemt tidspunkt, hvor dine børn er optaget af andre ting.
• Undgå nyheder, mens I spiser.
• Udvælg informationerne nøje – sæt fokus på de ting, der er vigtige at vide, og som helt praktisk gør sig gældende i dit barns hverdag.
• Se Ultranyt sammen med dit barn  – og tal om udsendelsen bagefter.
• Husk, at dit barn ikke altid er klar til at tale om nyheder, lige efter det har fået informationen. Der kan godt gå nogle timer, inden dit barn har lyst til en snak.