Skærmtid og børn online. 10 gode råd til forældre. Digital dannelse og anbefalinger
Håndter udfordringer, styrk den gode brug af skærmen og giv dit barn digitale kompetencer
Hvad er anbefalet skærmtid for børn og teenagere? Og hvordan giver du dit barn en god start på det digitale liv?
Artiklen giver gode råd til hverdagen og guider dig og dine børn til at få gode snakke og vaner, som kan gøre skærmen til en medspiller – snarere end modspiller.
Den sensitive hjerne præges mere negativt af stress, men også mere positivt af berigelse. Læs artiklen og få praktisk inspiration til at håndtere udfordringer med skærmen på en konstruktiv måde.
Anbefalinger: daglig skærmtid for børn og teenagere
Herunder følger en kort opsummering af anbefalinger fra WHO og Amerikanske børnelæger, AAP -Academy of American Pediatrics. Anbefalingerne gælder for underholdning og ikke læring eller kreativitet.
Børn under 18 måneder
WHO anbefaler ingen skærmtid i denne alder, og AAP kun mobilkontakt til bedsteforældre.
Børn 18 – 24 måneder
Man kan begynde at introducere skærme i barnets liv, men man skal selv være med som voksen.
Børn 2 – 5 år
Max 1 time om dagen: undgå skærm under leg, ved måltider og inden sengetid, hvor skærmen kan forstyrre en rolig putning og god nattesøvn. Begræns spil og apps med højt tempo og mange distraktioner.
Børn 6 – 18 år
Ingen fast anbefaling til tiden foran skærmen. Men forskningen understøtter, at disse ting er vigtige:
- hav klare regler om, hvornår der er skærmfri tid og tid til bevægelse, leg, sansning, samtale og samvær uden skærme.
- hav tydelige aftaler om, hvilke apps og platforme dit barn må bruge og ikke bruge.
- hav nær og løbende dialog med dit barn om indholdet i det, der foregår på skærmen, og følg godt med i, hvad dit barn er optaget af.
- sørg for faste regler, som dit barn kan regne med. Faste grænser giver dit barn tryghed og er med til at sikre, at dit barn ikke udvikler afhængighed.
Sundhedsstyrelsen i Danmark har pt. ingen faste anbefalinger til skærmtid på forskellige alderstrin. Ud over at forældre begrænser den daglige tid, når børn er mellem 1 og 4 år for at sikre, at børn får bevæget sig nok.
Gode råd til forældre
Skær ned på de dårlige vaner og sæt gode vaner i stedet
1.Følg dine værdier og vær et godt eksempel
Hvis du selv har en god tilgang til skærm, medier og digitalt liv, vil du opleve større integritet og styrke i dine snakke med dit barn.
Flere undersøgelser viser, at mænd ofte ser nyheder, mens kvinder tjekker facebook og sociale medier – og at det kan tage overhånd, så vi føler, at vi spilder tiden. Spørg dig selv:
- løber mit skærmforbrug afsted med mig?
- er jeg utilfreds med ‘dårlig brug af tid’ bagefter?
- står skærmen i vejen for andre vigtige ting, jeg gerne ville gøre?
- er der noget, jeg vil gøre anderledes? Hvornår begynder jeg?
Forhold dig kritisk og konstruktivt til din egen brug af skærmen. Lad regler for skærmtid gælde for dig selv og ikke kun dit barn.
Husk, at spejlneuronerne i dit barns sensitive hjerne står klar til at kopiere din adfærd.
2.Fastlæg dine ønsker til de daglige aktiviteter UDEN brug af skærmen:
Tal med din partner og dine børn og bliv enige om, hvad der skaber et godt liv fra mandag til fredag. Her er eksempler fra vores egen familie og de familier, vi har mødt ved samtaler og kurser:
- måltider og mellemmåltider med tid til snak og hygge.
- 20-30 minutters læsning eller højtlæsning
- at lytte til musik eller selv spille musik
- 1 times bevægelse og brug af kroppen
- fælles tid til pligter i hjemmet sammen
- tandbørstning og personlig hygiejne
- leg, hygge og spil uden skærmen
- fritidsaktiviteter
- en god nats søvn
- tid i have eller hobbyrum
- tid med kæledyr
- lektier og faglig fordybelse.
- plads til kreative sysler.
- aftaler med venner
Sørg for en balance i hverdagen, sådan at skærmtiden ikke breder sig ud over den skærmfri tid.
3.Vær opmærksom på weekender og ferier
Mange forældre får sved på panden, når det bliver weekend eller ferie – og de skal regulere skærmtiden. Ønsket om tid til samvær og nærvær støder ofte sammen med barnets ønske om tid ved skærmen.
Det kræver struktur, overskud og en indsats at sikre, at skærmen ikke overtager for mange af familiens timer. Her er konkrete eksempler på andre slags aktiviteter, som giver gode weekender og ferier:
- fælles hobbyer
- at gå på museum
- svømmehal
- ture i naturen, overnatning i shelters.
- at bage eller lave mad
- opgaver i hus og have
- fantasilege med mindre børn, spil og sport med større børn
- at lytte til musik, høre lydbøger, læse artikler, se billeder
- tage kreakassen frem og lave små projekter
- lave forhindringsløb i hus og have
- lave kemieksperimenter i køkkenet.
Forbered weekenden ved, at alle i familien har lov til at vælge aktiviteter, de har lyst til.
Se videoen og få inspiration til gode snakke om skærmtid i ferien.
4.Brug ordet nej – og lær på den måde dit barn at sige nej til sig selv
I forskningen er evnen til at engagere sig og være vedholdende kendt som grit.
Børn med høj grit får højere livskvalitet, klarer sig bedre i livet og er bedre rustet til at komme gennem modgang.
Selvkontrol og selvdisciplin er afgørende for at få et godt liv: i skole, studier, arbejdsliv og i forhold til venner, familie og parforhold.
Det kræver evnen til at sige nej til sig selv. Og den evne tager børn til sig, når deres forældre kan sige nej til dem – kærligt og bestemt.
Når dit barn lærer at sige nej til impulsive behov, kan det bedre bevare sit fokus og nå de mål, der virkelig tæller på den lange bane.
Dit barn træner selvkontrol hver gang det sætter kortfristet lyst til side og i stedet gør noget, som her og nu er kedeligt. Fordi det giver bonus i sidste ende.
F.eks. når dit barn gør sig umage med et oplæg i skolen i stedet for at spille en time ekstra.
Når det fortsætter til samme fritidsaktivitet i 2 år i træk selvom det indimellem er hårdt osv.
At få likes på sociale medier eller belønninger i computerspil kan aktivere områder i hjernen, som søger kortfristede belønninger.
Stimuler dit barn til også at give sig i kast med det ‘kedelige’ – for på den måde at få et langt sjovere liv i sidste ende.
5.Styrk den digitale dannelse
Digital dannelse er IKKE lig med at åbne det det digitale ‘køleskab’ og lade dit barn ‘spise’ lige, hvad det har lyst til. Dit barn har brug for sund næring til hjerne og personlighed.
Digital dannelse handler om flere ting:
1. at kunne forstå og bruge forskellige medier og platforme: kan dit barn bruge netbank, kommunikere med det offentlige og navigere på forskellige platforme?
2. kan dit barn opføre sig socialt acceptabelt og holde en god tone? Og skærme sig selv, når det bliver mødt med dårlig opførsel og grænseoverskridelse?
3. kan dit barn forholde sig kritisk til en platform? Og forstå forskellen mellem forskellige medier? F.eks. hvad er godt og dårligt ved youtube? – og hvad er godt og dårligt ved DR?
4. kender dit barn fordele og ulemper ved skærmtid?
Ulemper kan være afhængighed, forstyrret søvn, svigtende fokus, for lidt bevægelse, ensomhed, stress og overvægt.
Fordele kan være netværk, ny viden, læring, underholdning, socialt fællesskab, hygge.
Du styrker dit barns digitale dannelse ved at tage dig tid til at få gode snakke med dit barn:
- spørg hvad dit barn liker? Og disliker?
- tal med dit barn om de ting, det især er optaget af.
- sæt dig sammen med dit barn og kig med, mens det er optaget af en app, et spil osv.
- spørg dit barn om eksempler på dårlig tone? – og hvordan man tackler det?
- introducer dit barn til apps, videoklip og platforme, som lægger op til læring og kreativitet.
- lær dit barn forskellen mellem at ‘sluge noget råt’ og at stille kritiske spørgsmål.
Tænk, at ligesom dit barn skal lære at spise sundt og børste sine tænder, skal det også lære at have et sundt forhold til medier. Det sker IKKE kun ved at afgrænse skærmtiden – men mindst lige så meget ved at sørge for et godt indhold i tiden foran skærmen.
Alt i alt handler digital dannelse om, at skærmen og den digitale verden bliver et redskab, dit barn bruger og styrer – i stedet for at skærmen styrer dit barn.
6.Opdag negative mønstre – og vend dem til positive
Konflikter om skærmen og skærmtid udfordrer mange børn og forældre. Problemer i kommunikationen kan spænde ben, når du vil støtte dit barn i at ændre dårlige vaner til gode vaner – og i værste fald forstærker konflikterne de dårlige vaner.
Søg at forandre disse negative mønstre:
1. du hæver stemmen og skælder ud i afmagt.
Løsning: bevar roen og hold samtidig fast i dine krav.
2. du siger én ting og gør noget andet.
Løsning: vær konsistent og gør det, du siger, du vil gøre.
3. du giver efter eller giver helt op, når dit barn gør modstand.
Løsning: vær vedholdende og hold fast.
4. du tager fat i for mange varme kartofler på én gang.
Løsning: få helt has på én dårlig vane, inden du gå videre til næste.
4. du bebrejder dit barn og hæfter dig ved fortiden.
Løsning: vær konkret, handlingsorienteret og sæt fokus på fremtiden.
Husk, at en respektfuld tilgang til dialogen, hvor du viser oprigtig interesse for dit barns holdninger – men samtidig holder fast i dine egne værdier – kan bygge bro over mange kløfter. Og for alvor sætte skub i en positiv udvikling.
7.Undgå onde cirkler om aftenen
Skærmtid før sengetid kan give søvnproblemer. Mangel på søvn rammer selvkontrollen, som kan føre til endnu mere skærmforbrug om aftenen. Den onde cirkel forstærker sig selv.
Sæt tydeligt fokus på en sund aftenrutine, hvor skærmens lys og stimulation ikke får lov til at forstyrre dit barns sensitive nervesystem.
8.Søg hjælp, hvis dit barn har udviklet afhængighed
Hvis dit barn har udviklet afhængighed, føler det aldrig helt, at det kan få nok. Det bliver aldrig ‘mæt’ af tiden ved skærmen, men skal hele tiden spille, tjekke opdateringer, se en ny serie – dit barn opgiver flere og flere andre gøremål til fordel for skærmen.
Hvis du er bekymret, er det vigtigt at søge mere viden. Flere biblioteker har f.eks. netværk for forældre, som ønsker viden om, hvordan de forholder sig til deres børns digitale liv. Hvis du ikke på egen hånd kan få dit barn ind på rette spor, anbefaler vi at søge professionel hjælp.
Husk, at når afhængigheden er opstået, handler det ikke kun om regler for skærmtid. Det handler typisk i høj grad også om, at skærmen er blevet en flugt fra andre problemer i livet, som dit barn har brug for hjælp til at løse.
Var du tilfreds med denne artikel om at vigtige strategier til at få skærmen til at blive en medspiller – snarere end end modspiller – i dit barns og familiens liv? Så er du velkommen til at tilmelde dig vores gratis nyhedsbrev og modtage nye berigende artikler med viden og gode råd hver måned.
Anbefalede tilbud
Sensitive børns følelsesliv
Lær dit barn at forstå og styre sine følelser og at ‘skifte gear’ fra negativ til positiv
1-dagskursus: Få en enkel model og værktøjer til alle tænkelige situationer – før, under og efter overstimulation – hvor dit barn har svære følelser.
Se videoklip om at træne hjernen og gøre psyken stærk
Martin August interviewer professor Paul Gilbert, der guider dig til at træne hjernen og få flere positive sider af personligheden frem i hverdagen. Paul Gilbert er en af verdens førende eksperter i praktiske metoder til at slippe destruktiv vrede og regulering af følelser. Han er forfatter til flere internationale bestsellere.
Kort dansk resume af hovedpointer
At træne hjernen er en ‘neurofysioterapi’, hvor du træner hjernens ‘muskler’. Du kan sammenligne det med fysioterapi, hvor du styrker kroppens muskler.
Hjernen er formbar. Tidligere troede man, at den ikke kunne forandres. I dag ved vi, at den forandrer sig livet igennem, når du stimulerer den.
– Taxichauffører i London har usædvanlig meget aktivitet i hippocampus, som er et hjerneområde, der knytter sig til geografisk hukommelse.
– Violinister har udsædvanlig meget aktivitet i hjerneområder, der knytter sig til finmotorisk bevægelse af fingrene.
Ved at reflektere på den rigtige måde kan du træne din hjerne til indre balance: du stimulerer positive processer i hjernen.
“It’s the same situation, but a different experience”
Du begynder at se og opleve verden på en anden måde. Når du selv og andre har det svært, vil du ikke se bort fra det eller føle dig magtesløs. I stedet vil du føle dig til forpligtet til at gøre noget for at rumme smerten og løse problemerne.
“Psyken er som en have med smukke blomster. Den er påvirket af jorden, vejret og vinden og har brug for en god gartner. Hvis du lader ukrudtet vokse frit, er det ikke sikkert, at du vil bryde dig om, hvordan haven til sidst kommer til at se ud. Du skal huske, at du kan lære at passe på din psyke ligesom en god gartner passer sin have.”
Ligesom det kræver øvelse at blive god til at spille klaver eller golf, kræver det træning at blive det menneske, du helst vil være. Nogle har et naturligt talent for det. Men alle vil opleve, at de forbedrer sig, når de træner og dagligt gør en anstrengelse.
Hvis du vælger at udvikle de positive egenskaber, vil du ikke kun forandre din hjerne og skabe balance i dit nervesystem. Du vil forandre hele din måde at anskue livet på. Ved at træne hjernen i hverdagen kan du vende vrede til varme.
Få mere viden og flere redskaber på kurset: Fra vrede til varme – for sensitive mennesker
Få mere inspiration i 2 timers videokursus med Paul Gilbert: Indre ro – en praktisk guide
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til vores kurser, gruppeforløb og individuelle samtaler med voksne, børn, teenagere, unge og forældre er du meget velkommen at kontakte os.