Sensitive børn – fra sårbarhed til styrke
Bog til professionelle, forældre og bedsteforældre
Uddrag fra kapitel ni om sensitive børn i SFO og fritid:
Læs mere her om vigtige emner for sensitive børn og voksne
At bekæmpe støj
Støj er lyd, der skader. Det er lyd, der er uønsket og generer. Alle børn og voksne vil opleve støj som en psykisk og fysisk belastning, men et lydfølsomt sensitivt barn har en større udfordring, fordi hjernen bearbejder mere dybt. Støj opleves især ubehagelig og stressende, når mange mennesker er samlet på få kvadratmeter. Kroppen påvirkes
rent fysisk af støj, som kan ændre stofskiftet, øge blodtryk og puls, gøre kroppen anspændt, give hovedpine, øge mængden af stresshormoner i blodet og svække immunforsvaret. Det er individuelt, hvad hvert barn psykisk oplever som støj, og derfor er det ikke kun den støj, der kan måles over grænsen på 85 dB, der kan skade et barn. 95 dB under boldspil i en gymnastiksal opleves ofte ikke så
generende, hvis man selv deltager, som 60 dB fra lyden af Bøllebob eller Kim Larsen i højtaleren, mens man selv har brug for ro til at læse en historie. Høj musik kan være en ren nydelse for det samme barn, som bliver overvældet af raslende papir og høje stemmer, der forstyrrer en stille leg.
Støj i SFO, skole og fritidshjem indeholder mange informationer:
Lyde kan være et barn, der græder, legetøj, der bliver banket i gulvet, ivrige børnestemmer, en mobiltelefon, der ringer, en kollega, der kalder på hjælp osv. Støjen kommer mange steder fra, fordi der foregår mange forskellige ting på én gang, og når man taler sammen, kan man være nødt til at hæve stemmen for at overdøve baggrundsstøjen. Det kan skabe onde cirkler, hvor støj avler mere støj.
I værste tilfælde har de voksne svært ved at stimulere børnene sprogligt, fordi børn og voksne ikke kan høre hinanden. Selv når de voksne tilbyder det sensitive barn en kontakt af høj kvalitet, vil støjen kunne overstimulere barnet, så det bliver fysisk anspændt og får negative følelser. Det kommer ind i en stresstilstand, hvor trussel-selvbeskyttelsessystemet i hjernen, bliver aktiveret. I de tilfælde kan barnet have svært ved at modtage støtten fra de voksne, fordi den indre tilstand får barnet til at lukke sig inde. I den ensomme tilstand føler barnet sig hurtigere truet af andre børn: et lille skub, en skarp bemærkning eller en afvisning kan gøre endnu mere ondt, når der samtidig er støj, som belaster stresstærsklen. I ‘bisværme’ af børn vil de sensitive børn kunne udvikle symptomer på stress, som hænger sammen med, at deres hjerner ikke kun bearbejder lydene, men også
andre indtryk, heriblandt de andre børns ansigtsudtryk og stemninger, på en dybere og mere omfattende måde end de fleste andre børn (Aron et al. 2012).
Redskaber til at arbejde med at reducere støj
Organisering
- Få via en arbejdspladsvurdering (APV) et overblik over støjproblemer, og lav en handleplan medoverblik over udgifter, tidsplan samt evt. inddragelse af kommune m.m.
- Lad personalet deltage i støjvogterkursus, temadage og uddannelser i støj, opret netværk med andre institutioner, og gør brug af hinandens erfaringer.
- Tal om støjbekæmpelse i ledergruppe, samarbejdsudvalg, på personalemøder og forældremøder. Fasthold gode rutiner, og sæt fokus på forbedringer.
- Flere kvadratmeter pr. barn. Hvis andre løsninger ikke er tilstrækkelige, kan det være nødvendigt at sikre mere plads pr. barn, hvilket fører til mindre støj og færre konflikter.
Indretning
- Læg voksdug på borde, brug plastkrus i stedet
for glaskrus, sæt filtdupper under stole, brug støjdæmpende opslagstavler og materialer, hæng gardiner i vinduerne, selvom de ikke trækkes for, beklæd legekasser og bagsiden af reoler med stof, brug mange polstrede møbler og madrasser. - Indret nicher i store rum, læg små tæpper på gulvene, og brug reoler, planter og andre rumdelere, så der er færre ‘territoriekonflikter’ mellem børnene.
- Søg midler til at sætte lyddæmpende plader i loftet, og afkort efterklangstiden – den tid, hvor lyde ‘hænger i luften’.
- Opret stillerum eller læse- og hyggehjørner, hvor børnene lærer, at her må de ikke snakke, kun slappe af og f.eks. høre stille musik i øretelefoner, lydbøger; eller rummene kan bruges til stille lege og historielæsning.
- Indret gode ‘hovedfærdselsårer’, så man ikke skal forbi andre børns legesteder for at hente sit legetøj.
- Placer værksteder, tumlerum og computerrum, hvor der plejer at være støj, langt væk fra rum, hvor der skal være ro og plads til stille leg og aktivitet.
- Luk døren til rum, hvor der står vaskemaskine,tørretumbler,
opvaskemaskine.
Pædagogik
- Del børnenes lege op i stille lege og støjende lege, og adskil så vidt muligt de to slags lege og aktiviteter.
- De voksne skal tale og ikke råbe. Søg andre pædagogiske løsninger end at råbe „la’ vær!“ og „hold op!“, som kan give mere støj.
- Anskaf ikke støjende legetøj. Giv børn lov til at vise støjende legetøjsgaver, men ikke til at tage dem med igen.
- Undgå ‘musak’ fra et stereoanlæg, der kører i baggrunden, eller sæt begrænsning på volumen, eller aftal perioder, hvor der er slukket.
- Undgå samlinger af børn, hvor det pædagogisk ikke er nødvendigt. Man kan f.eks. give beskeder på andre tidspunkter, end når alle børn er samlet; behøver alle børn at spise på samme tid osv.?
- Del børnene op i mindre grupper. Lad f.eks. hver gruppe få tøj på efter tur, så der er mindre støj i garderoben.
- Indfør faste signaler til børnene, f.eks. klap i hænderne, som markerer tidsrum med stilletid. Stilhed kan f.eks. give ro, mens børnene spiser, og sikre, at de mest sensitive ikke er så overstimulerede, at de ikke mærker deres sult.
- Læg en plan for at bruge udearealerne mere, f.eks. at der altid er en pædagog udenfor. På den måde kan energiske drenge og piger let komme ud, selvom det er indetid, og det regner udenfor.
- Hold samling på gulvet for at undgå skramlen fra stole.
Genkend sensitive børn, der er belastede af støj
Ud over at benytte strategierne ovenfor er det vigtigt at støtte de børn, der har problemer med støj. Det indebærer, at man kan genkende de børn, som trækker sig væk, fordi de har brug for ro og fred, og forstå, at når de trækker sig, kan det være af andre årsager, end at de savner sociale kompetencer og føler sig afviste. I nogle tilfælde har et barn begge problemstillinger, men også i disse tilfælde ser man typisk, at man ved at arbejde med støjniveauet vil bidrage til, at sårbare sensitive børn får mere overskud til at udvikle sociale kompetencer.
Mange pædagoger med sensitive træk har også haft stor glæde af det pædagogiske arbejde med støj, ligesom vi har oplevet, at stressramte pædagoger og forældre lettere kommer tilbage i arbejde, når de anvender lyddæmpende udstyr af den type, som anvendes af professionelle musikere, der til daglig spiller i symfoniorkestre. Fordelen ved dette udstyr er, at de voksne kan høre børnene og være
i god kontakt med dem, men at lydene er mindre belastende at bearbejde. Det positive udbytte er, at de voksne herved oplever et større overskud til at være nærværende over for børnene.
Læs mere her, om hvad du som voksen sensitiv kan gøre for at håndtere og mestre støj, du møder i din hverdag.
Sille sidder ude i garderoben
Sille på otte år sidder for sig selv ude ved sin plads i garderoben, mens de andre børn i SFO’en leger i klasseværelserne og det fælles opholdsrum. „Sidder du her helt alene?“ spørger en af pædagogerne, der synes, at hun bør engagere sig socialt. „Ja, jeg skal have noget ro,“ svarer Sille, som har et indadvendt blik og virker fraværende. I den sidste tid har hun flere gange sagt til sine forældre, at hun ikke vil være i SFO’en, fordi der er så meget larm, at hun bliver „syg i ørerne“. Hun kan ikke forstå, hvorfor man har stillekupeer i toget og ikke nogen i skolen. Silles forældre sammenligner hende med hendes
storebror på ni år, som aldrig har haft problemer, og
mener, at hun overdriver.
Den pædagog i SFO’en, som især har viden om sensitive børn,
har bemærket, at Sille er meget støjfølsom. Nogle gange får hun en hel gruppe piger til at følge med ud af klasselokalet og ned i bunden af en trappeopgang, så de kan fortsætte en spændende leg et mere roligt sted. Andre gange holder hun sig for ørerne, mens hun leger. Atter andre gange går hun sin vej og sidder for sig selv. Det er muligt for børnene at bruge høreværn, men Sille har ikke lyst til, at de andre
skal tro, at hun har hovedpine hver dag, og hun lader dem ligge for ikke at virke mærkelig. Pædagogen støtter Sille i at bruge dem indimellem og i at tage nogle rolige pauser med stille musik eller
en lydbog sidst på dagen. Hun tager desuden initiativ til, at Sille bliver undersøgt af en fysioterapeut, der arbejder med sanseintegration. Hun opfordrer også til, at SFO’en får en støjkonsulent til at vurdere, hvordan de kan bekæmpe støj ved at arbejde med indretningen og pædagogikken. Desuden rådgiver hun forældrene. Da de forstår Silles sensitivitet, bliver de bedre til at acceptere hendes følsomme reaktioner på stimulation og give hende støtte til at geare ned, i stedet for at kritisere hende og sammenligne hende negativt med hendes storebror.
Vil du have mere inspiration?
Du får online videokurset Indre ro – en praktisk guide med prof. Paul Gilbert til værdi af 180 kr. som gratis gave, når du køber bogen i vores webshop. Klik her.
Du kan også deltage i 1-dagskurset Sensitive børns følelsesliv, eller ved 3-timers seminaret: Selvværd for sensitive børn.
Se kort video om bogen, der er udgivet af Hans Reitzels Forlag.
Flere uddrag af bogen vil løbende følge i nyhedsbrevet, der udkommer hver 3. uge. Tilmeld her.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til vores forældrerådgivning, 1-dagskurser for forældre og individuelle samtaler med børn omkring håndteringen af støj, er du velkommen til at kontakte os.