Depression hos børn. 10 Tegn og 10 Gode Råd til Forældre med et Deprimeret Barn
Vigtige strategier og redskaber, når du vil hjælpe dit barn ud af depression
Er dit barn deprimeret? Læs om 10 tegn på depression hos børn. Depression kan gøre dit barn mere sensitivt, og sensitive børn udvikler hurtigere en depression, når de møder modgang.
Få praktisk inspiration gennem 10 gode råd og vigtige redskaber, der kan løfte dit barn i en svær tid – og skabe varige positive forandringer.
10 tegn på depression hos børn – er dit barn nedtrykt eller deprimeret?
Vær opmærksom på disse 10 tegn, når du overvejer, om dit barn er deprimeret. Dit barn…
1.…reagerer mere sensitivt, negativt og ‘hudløst’ på ting.
Småting kan slå dit barn ud, og dit barn har billedligt talt fået en negativ lup på livet.
2.…har færre positive følelser for ting, det plejer at være glad for.
Glæden ved en fødselsdag, ferie eller lækker aftensmad er mindre. Ting, dit barn plejer at kunne lide, virker ligegyldige.
3.…har lettere til vrede og irritation.
Dit barn har kortere lunte: du får mere negativ feedback fra dit barn. Det samme gælder søskende og andre nærtstående.
4.…er nedtrykt og ked af det.
Tristhed, tårer, modløshed, sorg, opgivenhed og følelser af at være forkert præger dit barns følelsesliv.
5.…ser negativt på sig selv og bebrejder sig selv.
Dit barns selvværd og selvtillid har taget et dyk. Følelsen af at “Jeg er god nok som jeg er” og “jeg kan godt finde ud af ting” er udfordret. Dit barn kritiserer og/eller nærer had til sig selv.
6.…har ofte ondt i hovedet, maven, musklerne eller føler sig svimmel og utilpas.
Kroppen er ofte en kilde til ubehagelige følelser, som belaster dit barn – snarere end en kilde til indre ro og følelser af at kunne mestre ting.
7.…føler sig træt og har ikke energi til ting.
Pligter, lektier og sociale aftaler kan virke uoverkommelige. Dit barn skal tage sig sammen til at gå i bad, spise, få tøj på osv. Hverdagen kan føles som en kamp. Dit barn trækker sig tilbage og lukker sig inde.
8.…har tanker om døden og/eller om at tage sit eget liv.
Dit barn overvejer: “Hvorfor skal jeg leve? Hvad er meningen? Kunne jeg ikke bare dø?” Selvmordstanker kan opstå, og især når dit barn føler sig under pres.
9.… har problemer med søvn og/eller appetit.
Dit barn har svært ved at falde i søvn, vågner ofte eller for tidligt. Appetit forsvinder eller trangen til søde ting tager kraftigt til.
10.… er uroligt og har svært ved at koncentrere sig.
Uroen kan vise sig kropsligt (dit barn sidder uroligt, skal hele tiden bevæge ben og arme eller pille i noget) og mentalt (dit barn har tanker, der springer i alle retninger og kan ikke fokusere)
Brug din viden om de 10 tegn
Depression findes i forskellige grader, og du behøver ikke at genkende alle tegn. Søg mere viden og mere hjælp, hvis du kan genkende flere tegn i over 2 uger.
Som forælder kan og skal du aldrig diagnosticere dit barn. Men du kan bruge din viden om de 10 tegn i en samtale med læge, psykiater eller specialpsykolog, der kan stille diagnosen.
Håndter dit barns depression: 10 gode råd, når dit barn er deprimeret
1.Giv støtte og vis kærlighed
Når dit barn er trist, nedtrykt og deprimeret, har det et større behov for:
- at du lytter – uden at du for hurtigt begynder at udfordre, korrigere eller fortælle, hvad du selv synes.
- at du er nærværende og kærlig – prøv at skrue ned for stress i dit eget liv, så du bedre kan være til stede og have overskud.
- at du skruer ned for de ting, der belaster – som forælder har du erfaring med, hvad der presser dit barn. Men spørg også, så du bliver endnu klogere.
- at du skruer op for de ting, der aflaster – hjælp dit barn mere med pligter, opgaver og rutiner, der er svære at overkomme
2.Træn dig selv i at forstå og anerkende – FØR du begynder at ‘modbevise’ dit barns opfattelse af ting
Når dit barn fortæller dig: “jeg føler, at jeg ikke er noget værd,” er det vigtigt, at du ikke med det samme begynder at modargumentere og sige: “det passer ikke.”Ellers kan dit barn føle sig:
- overhørt
- misforstået
- kritiseret
- alene med sin smerte
- forkert og skamfuld
Det gælder, selvom du har de allerbedste intentioner.
Lyt derfor først helhjertet til dit barn. Også hvis dit barn har selvmordstanker. Fej ikke tankerne af banen med det samme.
Vis først din dybe forståelse for, at tunge tanker opstår, når livet er svært. Ved at anerkende dit barns modløse følelser, behøver det ikke at føle sig forkert, alene eller skamfuld.
Mind dit barn om, at tanker om døden kan komme, fordi man føler et behov for at få en pause fra det hele. Ikke fordi man egentlig ønsker at dø. Men fordi man længes efter lidt ro og fred.
Når dit barn føler sig forstået, vil det også føle sig mere ro indeni. Denne ro gør dit barns hjerne mere parat til at lytte til alternativer. På dette tidspunkt kan du begynde at…:
- dele dit eget håb: depression er en lidelse, som går over igen.
- være positiv: du føler dig ikke noget værd lige nu, men vi er mange omkring dig, som har det helt anderledes.
- forsikre om din beskyttelse: Jeg er med dig, du er ikke alene om at komme igennem det her.
- komme med gode råd: f.eks. fortælle dit barn, at depression modvirkes ved at modtage andres omsorg og lære at give sig selv omsorg.
- opmuntre til selvomsorg: tale med dit barn om konkrete måder til at være sin egen bedste ven.
Vigtig pointe: Når de rigtige ting bliver sagt på det forkerte tidspunkt, kan det tynge i stedet for at lette dit barn. God timing er en vigtig nøgle til god støtte.
3.Håndter konflikter med dit barn kærligt og kompetent
Så længe dit barn er deprimeret, er det tilbøjeligt til at tolke dine ord, dit tonefald og dit kropssprog negativt.
Som forælder kan du opleve, at dit barns reaktioner på det, du siger og gør – eller det andre siger og gør – er overdrevne, alt for nærtagende og ‘forkerte’. Det kan føre til konflikter.
Her er tre vigtige trin, som hjælper dit barn bedst muligt:
1. bevar roen: din ro vil smitte dit barn og hjælpe det til at falde til ro. Når hjernen er mere rolig, bliver dit barns tolkninger mindre fjendtlige.
2. vis forståelse for dit barns oplevelse: Også selvom du ikke deler den! At forstå og anerkende er ikke lig med at give efter. Du kan godt forstå dit barn og sige: “jeg er ked af, at jeg sårede dig.” Uden straks at forsvare og forklare dig. Det hjælper dit barn til at føle, at du er ven snarere end fjende – og at det kan føle sig tryg snarere end kritiseret.
3. Vær konstruktiv og fokuser på løsninger: I stedet for at fokusere på det, der er gået galt, f.eks. at dit barn ikke lavede sine lektier, ikke holdt et løfte osv. kan du fokusere på, hvad der skal til for at skabe en konkret forandring.
Få flere gode råd i artiklen: Håndter dit barns vrede. Gode råd til forældre.
4.Begræns mængden af vrede, kritik og konflikt – vær kærlig, når du stiller krav
Deprimerede og nedtrykte børn er mere påvirkede af vrede, kritik og konflikt. Samtidig er de selv mere vredladne og irritable.
Det kan skabe onde cirkler, hvor depression og konflikt forstærker hinanden:
– dit barn har kort lunte pga. depressionen og opfører sig derfor dårligt over for andre i familien.
– der opstår flere konflikter end sædvanligt – men dit barn har slet ikke energi til at være en del af dem.
– når der er mindre energi, er der også mindre selvkontrol – og dit barn siger og gør flere ting, som det fortryder bagefter. Det kan afføde endnu flere selvbebrejdelser (mere depression) og endnu flere bebrejdelser af andre (mere konflikt)
Her er nogle vigtige ting, du kan gøre for at vende de onde cirkler til gode cirkler:
- Vær kærlig når du stiller krav – sig f.eks. i neutral eller opmuntrende tone. Det er vigtigt, at vi alle sammen forsøger at tale pænt til hinanden.
- Vis medfølelse og reflekter et spadestik dybere end den konkrete konflikt: Du kan f.eks. give budskabet: “Det her er en svær tid. Vi har alle sammen kortere lunte. Du, fordi du har en depression, og jeg, fordi jeg elsker dig og ikke kan lide at se dig have det så svært. Jeg tror, at vi bare skal forsøge tilgive hinanden.
- fokuser på at genskabe en god kontakt:
- vend tilbage efter konflikten: vær kærlig og imødekommende.
- blød de skarpe fronter op med forståelse: “Man kommer til at sige og gøre ting, man fortryder, når man er ophidset. Det er fordi de øverste lag af hjernen ikke er online, når man er i det røde felt og føler sig presset.”
- bær ikke nag, men bær over: tag ikke de ophidsede ord for alvorligt. Tænk, at det er depressionen, der viser sit ansigt og får dit barn til at opføre sig anderledes.
5.Værn om dit barns sunde rytmer og rutiner
Dit barns motivationssystem ‘lukker ned’ i forhold til sædvanligt, når det er nedtrykt. Forsøg derfor så godt du kan at være den ‘motor’, dit barn ikke selv kan tænde:
- Selvom dit barn har lyst til bare at ligge på sit værelse, hjælper du det ud i haven eller ud at gå en tur.
- Selvom dit barn bare vil sidde alene med nedrullede gardiner, kommer du med et fodbad eller giver dit barn lidt massage
- Selvom dit barn ikke vil lave lektier, hjælper du med at dele opgaver op i små bidder – og giver belønninger for hver del, dit barn gør færdig.
- Selvom dit barn helst vil spise chips og drikke cola, opfordrer du til frugt, pandekager og saftevand. At erstatte mindre sunde snacks med mere sunde snacks er en af hverdagens små sejre
Det kan være slidsomt for dig at give en kærlig struktur og disciplin til dit barns hverdag – særligt fordi du ofte får det stik modsatte af positiv feedback og alligevel må være tålmodig og positiv.
I disse udfordrende situationer kan du prøve ikke at tænke i ord som ‘doven, uopdragen, selvoptaget’. Forstå i stedet at dit barn er nedtrykt, uoplagt og plaget af en tom og ubehagelig følelse indeni.
Vigtig pointe: vær tålmodig og vedholdende, selvom du får negativ feedback
- Tålmodighed hjælper dig til at bevare din indre ligevægt, selvom dit barns depression udfordrer dig.
- Vedholdenhed hjælper dig til at vise dit barn, at man ikke skal give op.
6.Støt dit barn i at give sig selv den rigtige feedback
Dit barn kan være sin egen bedste ven og sin egen værste fjende. Dit barn kan gang på gang sætte en kæp i glædens hjul ved at sige til sig selv:
- “Det er ikke godt nok.”
- “xxx gør det alligevel bedre, end jeg nogensinde kan gøre.”
- “Det nytter ikke noget. Det er ikke sikkert, at det vil lykkes.”
Denne indre feedback kan gøre, at dit barn tænker og føler nedtrykte tanker og følelser – og det kan være helt unfair, fordi dit barn ofte anstrenger sig virkelig meget. Mind dit barn om at det at være nedtrykt eller deprimeret er som at cykle i modvind: Du kommer fremad, men du er nødt til at kæmpe langt hårdere for det. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan man bakker sig selv op.
Vigtig pointe. Lær dit barn at give sig selv konkret og opmuntrende feedback:
- I dag har jeg nået xxx, i morgen vil jeg blive bedre til xxx. Det er ok, at jeg ikke kan alt lige nu.
- Jeg måler mig selv på en indre målestok: har jeg rykket mig siden i går, sidste uge, sidste måned? Det er min egen proces, der er vigtig. Ikke at sammenligne mig med andre
- Det jeg lærer undervejs, er det vigtige. Når noget ikke lykkes, er det vigtigste at tænke tilbage på, at jeg oprigtig gjorde mit bedste.
God indre feedback er som en indre medvind, der får dit barn hurtigere fremad. Dit barn kan godt gøre præcis de samme ting, men hvordan dit barn tænker og føler undervejs, vil give mere energi, overskud og selvtillid.
Læs mere i artiklen: Styrk dit barns selvtillid: 10 tegn og 10 gode råd.
Vigtig pointe: dit barn får det bedre, når det lærer at stoppe sin indre kritiker.
Men husk, at du ikke skal argumentere med dit barn – uden først at lytte helhjertet til dit barn og vise forståelse for de nedtrykte tanker og følelser.
7.Stimuler signalstoffet oxytocin i dit barns hjerne og nervesystem
Oxytocin er et kemisk signalstof, der knytter sig til følelser som:
- jeg er ønsket, jeg er elsket, jeg er god nok som jeg er.
- selvom ting ikke er perfekte, er det ok.
- indre ro og samhørighed.
- varme, forståelse og tryg tilknytning.
- nærvær, ro og kontakt – frem for præstation, der knytter sig til signalstoffet dopamin.
Eksempler på aktiviteter, der kan fremkalde oxytocin
- at være i haven eller gå i naturen.
- at give eller modtage en massage.
- at have god kontakt med et kæledyr.
- at følge en meditation eller fantasirejse.
- at lytte til god musik eller se en opmuntrende film.
Dit barn har mere svært ved at kalde positive følelser frem. Derfor er der ekstra stort behov for, at du som forælder holder fast i små rutiner og ‘søde øjeblikke’, som kan hjælpe til at berolige negative følelser – og ‘skifte gear’ fra negativ til positiv.
Husk, at selvom dit barn ikke viser den samme glæde som sædvanligt, kan det stadig være en succes eller et fremskridt, at dit barn er mindre trist i det øjeblik end det ellers ville være.
Daglige aktiviteter påvirker hjernens kredsløb – ligesom når man træner sine muskler, vokser de netværk i hjernen, som bruges flittigt hver dag.
8.Støt dit barn i at genkende pessimisme og optimisme
Hvis dit barn har lidt nederlag i en håndboldskamp, vil den pessimistiske tilgang være:
“Det går altid galt, når jeg spiller håndbold” (nederlaget vil være varigt snarere end midlertidigt) Optimisten vil tænke: “Det gik dårligt i dag, men så må jeg må prøve igen og håbe det går bedre næste gang.”
“Jeg er også dårlig til en masse andre ting.” (problemet fylder hele hverdagen snarere end et enkelt område) Optimisten vil tænke: “Nogle ting går dårligt og andre går godt. Jeg lærer af mine fejl og forbedrer mig hele tiden.”)
“Det er mig, der ikke kan finde ud af det her.” (dit barn bebrejder sig selv i stedet for at se problemet som upersonligt) Optimisten vil tænke: “Alle er uheldige indimellem”.
De pessimistiske tolkninger tynger:
Pessimismen fylder dit barns rygsæk med tunge sten at bære på. Det er svært at slippe de situationer, der har givet modgang. Pessimisten ‘holder fast’ i modgangen og samler til bunke.
De optimistiske tolkninger letter:
Prøv at snakke med dit barn om, hvad en optimist ville tænke om forskellige situationer. Læg mærke til, hvordan optimismen giver slip på det, der har været svært. Op på den måde får energi til at gå videre.
Vigtig pointe: At kende forskel på optimisme og pessimisme hjælper dit barn til at tænke mere fleksibelt og mindre fastlåst.
Selvom dit barn til at starte med ikke er enig med optimisten, får dit barn mulighed for at ‘træde 3 skridt tilbage’ og se på sine tanker. Gradvist trin for trin – og uden at forcere – kan dit barn lære selv at prøve kræfter med at tænke mere optimistisk.
9.Hjælp dit barn socialt – og lær det at løse sociale problemer
Optimisme får ikke problemer til at forsvinde. Problemer skal løses. Især sociale problemer, som i høj grad påvirker dit barns humør.
Hvad kan du gøre på den korte bane?
Børn med depression har svært ved at holde kontakt med kammerater. Her kan du f.eks.
- hjælpe dit barn med at arrangere korte besøg
- holde netværket orienteret (efter aftale med dit barn),
- støtte op om, at venner og veninder fortsat sender hilsener til dit barn – selvom dit barn måske i en periode ikke magter at svare eller få besøg.
Hvad kan du gøre langsigtet?
Her er en enkel model med færdigheder, som i forskningen har vist sig effektiv til at holde depression på afstand:
- Fald ikke for fristelsen, hvor du forsøger at løse dit barns problemer – lær i stedet dit barn selv at løse dem.
- Vær støttende og interesseret: men lad dit barn selv tænke situationer igennem og prøve sig frem. Uden at være overdrevent kritisk, når du ikke er enig. Ellers lærer du kun dit barn: “det nytter ikke at gøre et forsøg, jeg kan lige så godt lade være”.
- Forsøg at være en god rollemodel for, hvordan man løse sociale problemer: undgå at fare hurtigt op og handle på baggrund af forhastede konklusioner. Følg i stedet disse 5 vigtige trin.
- 1. sæt tempoet ned og tænk dig om – mind dig selv om at overveje flere muligheder. Også selvom du er frustreret og din ‘krybdyrhjerne’ gerne vil have dig til at handle hurtigt.
- 2. tag andres perspektiv. Lev dig f.eks. ind i, hvorfor din partner ikke har taget skraldet med ud i dag. I stedet for at køre med på en såkaldt ‘ophedet tanke’ og straks at antage: “du er egoistisk og tænker kun på dig selv,” kan du berolige dig selv og aktivere de ‘nedkølede tanker: Måske er din partner stresset, distræt, irriteret over noget andet osv. Prøv at forstå din partner i stedet for bare at være frustreret.
- 3. sæt et konkret mål for at løse problemet. Eksempel: Det er så vigtigt for mig, at skraldet bliver taget med ud. Jeg vil derfor helst selv stå for det og så prøve at bytte en anden opgave med min partner. Jeg har mindet min partner om det i flere måneder, og jeg har mistet troen på, at det kan fungere. Vi er nødt til at finde en anden løsning, så jeg ikke skal blive ved med at minde om det.
- 4. vælg de konkrete skridt, du vil tage for at løse problemet. Eksempel: find et roligt tidspunkt til at tale sammen. Fortæl din partner, hvilke negative følelser, du får, når skraldet bliver stående, og hvilke positive følelser du får, når skraldet bliver taget med ud. Inviter konstruktivt til en samtale om, hvordan I løser problemet.
- 5. evaluer indsatsen: Eksempel: vi kom ikke op at skændes, det var positivt. Jeg fik ikke bytte til den opgave, jeg helst ville have. Det er lidt ærgerligt. Men jeg fik en anden opgave. Alt i alt er det bedre end før. Alternativt: jeg er ikke helt tilfreds. Nu giver jeg det en chance, og hvis det stadig føles forkert om et par uger, snakker vi om det igen.
Dit barns sociale skuffelser kan i høj grad påvirke humøret. Men forskningen viser, at evnen til at løse sociale problemer via disse 5 trin kan modvirke disse skuffelser – og løfte humøret.
Sociale færdigheder gør dit barn mere modstandsdygtigt, så det lettere kan holde depression på afstand. Når dit barn oplever, hvordan far og mor løser sociale udfordringer – indbyrdes og med andre – vil det kunne ‘bære far og mor med sig indeni’.
Vigtig pointe: Den problemløsende adfærd, som dit barn kan kopiere fra sin far og mor, bliver en model og værktøjskasse.
Jo mere dit barn oplever redskaberne i brug hos far og mor, des lettere vil det selv kunne bruge redskaberne i svære sociale situationer med venner, lærere og til fritidsaktiviteter.
10.Håndter naturlige følelser af magtesløshed på en konstruktiv måde
Som forælder vil du til tider føle sig magtesløs over for dit barns depression – og dermed presset. Her er 3 vigtige ting, du kan gøre:
1. anerkend følelsen og stands negative strategier.
For at ‘komme væk’ fra den ubehagelige følelser, kan du måske:
- bruge minimerende strategier, hvor du f.eks. undgår at tale om depressionen, nedtoner dit barns problemer, bruger humor på en uafstemt måde, opmuntrer dit barn ved at ‘underdrive’ og f.eks. sige “det skal nok gå, det er ikke så slemt”. På den måde forsøger du at undgå at mærke din egen smerte. De minimerende strategier er mest udbredt hos fædre og forældre med undvigende/afvisende tilknytningsstil.
- bruge maksimerende strategier, hvor du f.eks. hele tiden taler om eller tænker på depressionen, konstant vender og drejer dit barns problemer indeni, har svært ved at hygge dig, slappe af og tænke på andre ting. Overtænkningen er et ‘værn’ mod følelsen af magtesløshed. De maksimerende strategier er mest udbredt hos mødre og forældre med ængstelig/ambivalent tilknytningsstil.
Prøv i stedet at anerkende følelsen af magtesløshed og acceptere den. Træk vejret og tænk: “Det er helt i orden og naturligt, at jeg får det sådan her. Det kommer i bølger, og det går over igen.”
Når du ikke har brug for at flygte fra følelsen, kan du være mere nærværende – og bedre skabe en tryg tilknytning, som beroliger dit barn.
2. Husk værdien af medfølelse, når alt ser sort ud for dit barn.
Der er tidspunkter, hvor intet du kan sige og gøre, som trøster dit barn. Det er de sværeste øjeblikke som forælder. Og i disse stunder kan det være let at ‘flygte’ ved at minimere eller maksimere:
Husk i disse øjeblikke at vise dit barn og dig selv den dybeste medfølelse og respekt. Du kan f.eks. sige:
– det gør mig så ondt, at du lider.
– jeg føler med dig.
– det er rigtigt, det er så svært at være deprimeret, og man kan føle, at det aldrig går over igen.
– jeg har så stor respekt for, at du kæmper dig igennem alt det her. At du alligevel holder ud dag efter dag.
Indeni kan du sige noget, der minder om det samme, til dig selv.
Vigtig pointe: Medfølelse kan ikke fjerne smerten. Men den kan gøre det muligt at bære det, der ellers føles ubærligt.
Hvis man kunne scanne dit barns hjerne, når det modtager din medfølelse, ville man kunne se, at smerteoplevelsen bliver lindret. Du sidder ikke med en hjernescanner i hånden. Men husk alligevel, at medfølelse lindrer, dæmper og beroliger, når smerten og lidelsen er svær at holde ud og holde til.
3. Accepter det, du ikke selv kan styre – og fokuser i stedet på det, du KAN gøre:
Selvom der er meget, du IKKE er herre over, når dit barn har en depression, er der også meget, du KAN gøre. Ret dit fokus i den retning:
- Lær mere om depression, sæt dig ind i lidelsen og brug din viden.
- Tag konkrete skridt til behandling: sørg for at dit barn får hjælp, f.eks. via psykoterapi, sund kost, motion, gode søvnrytmer, lysterapi – og om nødvendigt af medicin.
- Tjek med lægen, at der ikke er andre fysiske årsager, som kunne give depression, f.eks. lavt stofskifte.
- Fokuser på, hvad du vil gøre her og nu: hvordan aflaster du dit barn? Hvordan får I gode oplevelser og snakke? Hvad kan I gøre i familien? osv.
- Tænk også langsigtet: Du kan på sigt styrke dit barns selvværd og selvtillid, lære det at håndtere sine følelser, give det flere sociale færdigheder.
Ved at fokusere på det, du kan gøre, kan du både i nuet og på den lange bane løfte dit barn. Fokuser på, at man kan lære noget af en depression. Noget, som kan have værdi resten af livet.
På den måde behøver du og dit barn ikke at tænke på depressionen som en fiasko. Men i stedet se lidelsen som en vigtig læremester, der kan give visdom, medfølelse og flere kompetencer.
Vigtig pointe: depression er en udfordring, og det er muligt at vokse med udfordringen.
Var du tilfreds med denne artikel om støtte dit barn gennem en depression? Så er du velkommen til at tilmelde dig vores gratis nyhedsbrev og modtage nye berigende artikler med viden og gode råd hver måned.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til vores samtaler med børn, forældre og familier og vores seminarer om børns selvværd og følelsesliv, er du meget velkommen at kontakte os.
Berig hverdagen med inspiration og ny viden til dig selv eller dit barn.
Tilmeld og få gratis gaver!
BOG
Sensitive Børn
BOG & VIDEO
Kursus
BOG
Sensitive Børn og Voksne
DOBBELT DVD
Særligt Sensitive
SENSITIVE
VOKSNE
SENSITIVE
BØRN
BOOK
SAMTALE
